WFRP | Heidenhammer S2:E2

Lørdag spillede vi igen Warhammer på biblioteket. Denne gang var det dog på Taastrup Bibliotek. Selvom scenen var skiftet var fem spillere gengangere var Hedehusene. En ny spiller dukkede dog op og lavede spilerson.

Gruppen bestod af:

  • Krigerpræsten Krieffer
  • Landbetjenten og hobbitten Maximillian
  • Rekrut i Flodpatruljen Swen (tidl. tjener)
  • Forbryderen Bernt
  • Rottefængeren Mikael (tidl. tigger)
  • Slagsbroderen Valter

(Warhammer reglerne er sjove, specielt når der laves spilpersoner. Valter er en af den slags spilpersoner, der ville have set ret anderledes ud, hvis spilleren havde været i fuld kontrol. Det blev til nogle ret gode slag på WS, I og Fel, og virkelig skidt for S, T, og WP. Jobbet blev Protagonist og som særlige evner kom blandt andet Warrior Born. Så en professionel ballademager og slagsbror, der er ret god til at slås, lagde ud med Melee (Basic) 57%, men tynd og spinkel fyr, usle 10 Wounds men ret gode talegaver med Charm og Gossip på 44%. Med andre ord en mand, der hellere taler sig frem til en løsning, på ingen måde ser særlig farlig ud – men alligevel ret ferm til at slås).

Tæskehold for pengeudlåneren

Atter var gruppen samlet i Bögenhaffen, denne gang på værtshuset Den Fordrukne Køter, der er kendt for sit skumle klientel – og stedet vor man finder arbejde, hvis man ikke har problemer med at gøre noget ulovligt (eller i hvert fald er villig til at bevæge sig i gråzone).

Ågerkarlen Tamar Röller havde sendt bud efter Valter, som han ofte hyre, og så også specifikt efter de andre. Det var i starten lidt mystisk hvorfor han så gerne vil have lige netop dém.

Opgaven var simpel nok. Han havde en kunde, der havde lånt en masse penge, og ikke ville betale tilbage. Kunden havde så skaffet en gruppe vagter, så der var ikke nok kun at sende Valter. Det var også med adresse i den gode del af byen, så det krævede folk, der kunne undgå problemer med byvagten.

Han tilbød dem 1/10 af de penge de kunne skrabe sammen, og gælden var på 257 Guld Kroner. En fyrstelig sum. Alle var vilde med tanken om de penge de kunne tjene.

Men helt ærlig, de var allerede klar til at slå til da Tamar sørgede for en krus øl til alle, og en flaske brændvin til deling.

Aftalen indgået og så kom det frem, at den dårlige betaler var Hr Lustenburg, der åbenbart var helt på spanden efter at gruppen tidligere på året, for nogle måneder siden, havde været involveret i hans affærer (i vores egen lille verden dog kun sidste uge).

Valter var dybt overrasket over at de andre åbenbart var skyld i at manden var gået konkurs og endt i stor gæld, og nu var villige til at tjene flere penge på hans ulykke.

Gratis Spurt!

Tamar sørgede for at alle forstod behovet for at klare sagen stille og roligt. Sørgede for en flaske brændevin stod på bordet, og – lige inden han gik – fik nævnt at vagterne som Lustenburg har hyret arbejder for Bagermesteren. ”Nå, men god arbejdslyst – vi ses i morgen aften”.

Bagermesteren? Hvem er han, tænkte spillerne. Men heldigvis har forbryderen Bernt og Rottefængeren Mikael styr på den slags. Bagermesteren er den lokale konge af den kriminelle underverden, en brutal fyr fra Kislev, der har hovedkvarter i et stort bageri – og absolut ikke er en mand, man ønsker sig som fjende.

(Bagermesteren kommer fra et Warhammer 2nd scenarie kaldet ”Baker, Butcher, Candlestick Maker” som vi måske skal spille engang – han skulle i hvert fald forvarsles).

Gruppen ville gerne lægge en plan. Men på den anden side, var der jo også en flaske brændevin, som de jo ikke ville lade gå til spilde. Så alle drak løs inden de gik hen til Hr Lustenburgs hjem.

De fleste blev småberusede, nogen ret meget – og hobitten Maximilian endte med at slingre så meget rundt, at vi også fik lejlighed til at rulle på en sjov tabel – hvor han slog et af de virkelig slemme slag. (De fleste spillere havde -10/20% på WS, BS, Ag, Dex og Int, hobitten -30%).

Gruppen nåede frem til butikken, hvor de tidligere har talt med Hr Lustenburg. Udenfor er der en vagt, der forklarer at herren i huset ikke modtager gæster. De kunne godt regne ud, at de måske nok ville have glæde af at gå hjem og sove rusen ud, og så komme igen næste morgen.

For at få deres forskellige livssituationer og job i spil, brugte jeg tid på at fortælle hvordan de alle kom igennem natten. Det var også en kærkommen lejlighed til at trække lidt penge ud af deres lommer.

En lang nat i Bögenhafen

Ingen af dem – på krigerpræsten Krieffer – har et rigtigt hjem i byen, så det var ikke helt så nemt at komem gennem natten som de nok havde håbet. Der var også nogle Endurance test for at se om de havde tømmermænd, modificeret af hvordan de kom igennem natten.

  • Krigerpræsten Krieffer tog hjem til Sigmar Templets kloster, hvor han har et værelse. Her kunne han sove i en god seng, få morgenmad og et bad inden dagens strabasser og kunne begynde dagen uden tømmermænd.
  • Landbetjenten og hobbitten Maximillian havde drukket alt for meget uden at kunne klare mosten, og havde slået et ”How Did I Get here?” resultat på Stinking Drunk tabellen. Han fandt derfor aldrig tilbage til den kro hvor han boede, men vågnede op kold og våd i baggård, med opkast på trøjen og uden sin pengepung (der indeholdt et par guldmønter og en håndfuld sælvmønter). Han var trist og mut lang tid derefter (spilleren tog det ok, ikke mindst fordi han ville få nye penge inden næste gang via ”downtime reglerne”, og fordi han tog det så pænt, fik han også ekstra +50xp).
  • Rekrut i Flodpatruljen Swen (tidl. tjener) havde godt men penge på lommen, og betalte et par sølvskillinger for at sove på en kro med mad. Han slap uden tømmermænd.
  • Forbryderen Bernt ledte efter en port, hvor han kunne sove – og vågnede med vældige tømmermænd, og måtte tage til takke med lidt morgenmad købt på gaden for nogle pfenning.
  • Rottefængeren Mikael kravlede ned i kældertrappen i baggård, og havde det om muligt endnu værre end Bernt. Han måtte også bruge nogle pfenning for at få lidt mad.
  • Slagsbroderen Valter valgte at betale sig fra at sove i et hjørne på et værthus, hvor han lovede at være klar som udsmider i tilfælde af ballade. Han slap med at betale et par pfenning for morgenmad og et krus øl, og så var han også klar til dagens arbejde.

En ny aftale

Endelig kunne gruppen gå til Hr Lustenburg, og igenvar der en vagt, som ikke ville lukke dem ind. De prøvede at true ham, men han lod sig ikke skræmme (de fejlede deres Intimidation), da han var ret sikker på de ikke turde risikereballade med Bagermesteren, eller de byvagter der stod lidt længerenede af gaden på det lille torv.

I stedet prøvede gruppen så med venligere ord (de var noget bedre til Charm) og aftalt de kunne komme ind og tale med Hr Lustenburg. Indenfor var der to andre vagter, og gruppen lagde deres våben på et bord (alt andet end knive og knojern). Vagterne hentede Hr Lustenburg, der egentlig ikke ville tale med dem – men åbenbart også var bage for sine nye livvagter.

Det lykkedes at hamre en ny aftale på plads. Bagermesteren folk var også interesseret at der blev betalt (både til dem og spillerne), og heller ikke synderligt opsatte på at skulle slås med gruppen, hvis de kunne undgå det.

Lustenburg havde en køber til en udstoppe manticor, han var ved at gøre klar. Bevares, den var ikke ægte, og ej heller hans bedsteværk, men den kunne sælges til den rette køber. Eneste hage var bare, at han manglede nogle passende klør at sætte på. Og her kunne gruppen hjælpe. De skulle bare lige ud på kvægtoften, hvor der var nogle bure med demigriffer på vej mod Altdorf. Et par forporter fra såden et væsen var lige hvad der manglede.

Lustenburg var endda villig til at betale gruppen penge han ”skyldte” dem fra deres sidste møde med ham. Bare han kunne slippe af med dem nu, undgå ballade, og så ellers få lejlighed til at flytte sin butik og familie til Altdorf. Han var åbenbart kommet i unåde, da hans arbejde var blevet sat i forbindelse med kaos-korruption, hans to sidste indkøb gået tabt, ligesom han var ret sikker på at gruppen havde snydt ham for den formue han havde betalt sin leverandør i skoven (spillerne var tilsvarende bitre over, at de ikke havde snydt ham, men åbenbart brændt et hus ned, hvor der muligvis havde været en mindre formue indenfor).

Lusk og ballade i natten

Gruppen tager ud af byporten for at se nærmere på kvægtoften. Her går en del studer rundt, og der handles med dyr. Der er nogle tomme indhegninger, og længst ude en indhegning med tre store vogne (jernbure på hjul) med demigriffer i. Der er også seks trækheste til vognene og en gruppe på seks velbevæbnede soldater der holder vagt.

Gruppen prøver at komme tættere på, men vagterne vil have penge for at lade dem se ”bæsterne”. Da alle er ret flade, dropper de at komme tættere på, og lusker væk for at lægge en plan.

(Spillerne får talt sig frem til en ok plan, og det er min tommelfingerregel at en plan er færdig, når de store linjer på plads -og jeg hjælper gerne med kommentarer og lidt vejledning, så vi kan komme tilbage spillet, og ikke bruge al tiden på at udtænke planer, der alligevel sjældent holder til mødet med terninger).

De venter til tusmørket sænker sig. Slagsbroderen Valter bevæbner sig med et stort smil og en flaske brændevin (tilsat en god dosis Skør-rod, ”weirdroot”). Han byder vagterne på en flaske, for at få lov til at se demigrifferne. Den hopper vagterne på, han får lov at se dyrene, og lusker væk. Vagterne skænker sig en et par mål sprut og bliver forhåbentligt påvirkede.

Valter smutter uset hen til et tomt skur med hø, hvor han får sat ild i bygningen. Det afleder vagterne opmærksomhed, hvilket er tegnet til at resten af gruppen slår til.

Hobitten Maximilan og forbryderen Bernt sniger sig hen mod burene. Det er de virkelig dårlige til (begge slår ret skidt på terningerne) og demigrifferne begynder at skrige af dem. Soldaterne kigger. De prøver at gemme sig under vognene (bruger begge Fortune, og fejler igen spektakulært). Vagterne iler frem.

Det var ikke lige planen, men de to luskebukse hamrer løs på de låse der sidder på to af burene. Det vil bare ikke lykkedes, og planen er tæt på at få en virkelig uheldig udvikling.

Maximlianbliver fristet til at trække på de mørke kræfter, og sender en tanke til de mørke og forbudte kræfter. Og så får slået en lås i stykker, og ud springer en arrig demigrif. (Det er første gang en spiller har ladet sig friste til at lave Dark Deal og tage et corruption point for at få et re-roll på et ellers fejlet terningslag – men spilleren mente det var bedst for gruppen, og var villig til at ofre lidt af sin sjæl for at få planen videre. Måske også lidt præget af at han hele dagen havde slået ringe på terningerne – både da han skulle teste consume alcholhol og endte med at miste sin pung – og kort forinden hvor stealth test blev fejlet).

Hobitten får lågen i ryggen og må øm kravler under vognen. Bæstet skriger, og ser sig sultent omkring. Det vælger heldigvis at løbe hen mod vagterne (jeg lod terningerne råde, der var størt chance for at den ville angribe nogle heste, dens livret, men heldet var med spillerne her).

Det var en rimeligvellykket afledning og nu sætter næste ned af planen i gang. Tiggeren Mikael er god til dyr, og beroliger et par heste, der trækkes hen mod en vogn. Her skal flodsoldaten Swen, der var sit tidligere arbejde som tjener kan styre en vogn, få spændt hestene for. Imens løber krigerpræsten hen mod en låge i hegnet, for at åben for vognen.

Terninger rulles, griffen og soldaterne slås, og det lykkedes at få spændt hestene for, åbnet lågen og planen er ret godt på vej. Alle fra gruppen er på vognen, de fleste på taget, da Swen får gang i hestene er griffen dog slået ned, vagterne på vej. Fra kuskesædet beskytter tiggeren Mikael sin ven, og rammer en vagt i armen. En anden vagt prøver at hoppe op på vognen, men fejler (med fumble) og lander under et hjul.

Hobitten er farlig med sin bue og skyder to af vagterne- måske stadigvæk påvirket af at han lod kaos og ondskab besmitte sin sjæl tidligere (begge får Criticals, av! – den ene en ret grum en af slagsen, da en pil rammer en hovedpulsåre i kroppen). Swen styrer vognen, roligt, sikkert og uden alvorlig slingren ud af porten.

Vagterne skyder med deres armbrøste, men mørke – og ikke mindst påvirkningen af skørrod – gør at de ikke rammer noget som helst.

Vellykket kup

Gruppen slipper væk, kører langt væk fra byen, hvor de dræber den demigrif de har stjålet og hugger forpoterne af dem. De overnatter i naturen, hvilket er en forfærdelig oplevelse for alle andre en forbryderen Bernt, der har et telt og er vant til det hårde liv.

Næsten morgen vandrer de tilbage til Bögenhafen, hvor portvagten ser mistænkeligt på dem. De ligner godt nok ret meget ”en hobbit og en gruppe mennesker” der samme nat har stjålet en vogn med en demigriff i. Gruppen er ikke dummere, end at de godt er klar over, at de ikke skal anholdes – og slet ikke med to demigriff poter i sækken – så de bestikker portvagterne. Da det er ret småt med penge på de her tidspunkt, må de også ofre tre af de sølvbilleter til Doktor Malthisius’ Omrejsende Bizarikum som de ellers har passet godt på siden de fik dem.

Tilbage hos Luskenburg afleverer de poterne, og får at vide de skal komme tilbage ved aftentid.

Da klokken oprinder, opdager de at fuglen er fløjet. De når lige at bande og blive nervøse, da en af Bagermesterens folk dukker op. Han har et skrin med de penge som gruppen skulle have. Det er uklart om Bagermesteren betaler for at opnå et eller andet på den lange bane, eller om det faktisk var lykkedes at sælge manticoren.

De ender hos ågerkarlen Tamar Röller, hvor en anden af Bagermestetens folk dukker op med nøglen til skrinet. Hr Röller der får sine penge og gladelig betaler den lovede tiendedel. Der er tilmed penge i skrinet til gruppen, der alle får yderligere guldkroner fra Hr Lustenburg.

Da der går en del rygter i byen ovenpå ”demigrif kuppet” beslutter gruppen at forlade Bögenhafen og tage en tur til Rabenwart.

(Jeg havde en bagtanke med at få sat Bagermesteren i spil, så spillerne kender ham – og ved han både er rig og har mange seje håndlangere. Jeg havde også lyst til at spille et scenarie af typen, hvor spillerne sendes rundt i manegen fra post til post, da vi ikke har gjort det endnu – og det jo egentlig er meget sjovt, når det ikke sker hele tiden. Endelig var det en sjov ide, at spillerne så konsekvensen af deres handlinger fra sidste spilgang, så de kunne opleve at vi sammen skaber en levende verden).

2 Responses to WFRP | Heidenhammer S2:E2

  1. Antonio Blazevic says:

    De har dog godt ingen skrubler om at gøre hvad der skal til for at tjene penge, men hvor der det dog fantastisk.

  2. Thomas says:

    Skrupler er for folk, der gerne vil gå sultne i seng. Samvittighed rimer ikke på rigdom.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *