WFRP | Tuskenhammer S1:E8

I aften spiller vi igen rollespil på Ungdomsskolen. Men hvad skete der i sidste uge, da en ny spiller kom med – og spillerne snød mig ved at undgå den kamp, jeg var sikker på ville komme, og stedet fik en kamp jeg slet ikke havde troet ville komme.

Der er som sagt kommet en ny spiller med, og gruppen bestod derfor af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald, (s)elvisk adelsmand med dødens skygge hængende over sig.
  • Heinrich Löwenhart, 17-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand der så småt er ved at lære magi.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Jörg Dresdner, omrejsende handelsmand med mulddyr og lille vogn.
  • Otto Koni, en tuskhandler der ser godt ud og både kan læse/skrive, slås og har talegaverne i orden.

Gruppen lagde ud med at kigge nærmere på den døde varulv, der viste sig at være Janozh, en nabo til familien Hübers gård. Han havde gennem længere tid forsøgt at lokke dem til at sælge til en alt for lav pris, og var nu åbenbart begyndt på en anden plan om at skræmme dem væk/dræbe dem.

Hüber familien er selvfølgelig glade for at have fået hjælp, men også ret bekymret over at Janozh nu er død – for han er venner med gruppe smuglere/landevejsrøvere. Og hvis de hører hvad der er sket, kan det gå ud over den lille familie.

Gruppen lover derfor at tage liget med hen til Janozhs gård, som de så kan plyndre, og måske sørge for at mandens død ikke peger i retning af den familie, de lige har reddet.

Så snart det bliver lyst, sætter de afsted gennem skoven. De finder en lille ødegård med nogle få dyr, og de begynder at gennemsøge stedet, som de tømmer for let omsættelige værdier.

(Jeg var forberedt på at spillerne ville gøre det, da de altid mangler penge. Så jeg havde lavet nogle noter om hvad de kunne finde. Der var en række ting de automatisk fandt som fx husdyr, tøj og værktøj. Jeg havde også en liste over ting, der ville kræve en mere grundig gennemsøgning af huset.

Jeg lod spillerne, efter tur, beskriver hvor/hvordan de ledte. Kiggede de klogt, fandt de automatisk noget – og hvis de bare sagde ”jeg leder efter penge”, måtte de klare et Perception test for at finde noget som helst. Nogle af de ting de fandt var ret åbne, så da de plyndrede forrådskammeret og rod-kælderen fandt de mad til en person i 1d10x1d10 dage).

De endte med at forlade husmandstedet med Jörg Handelsmands vogn fyldt med mad (tror de fik omkring 70 dages forsyninger, men de er også en stor gruppe, så det var måske kun mad nok til lidt over en uge), en okse og to køer på slæb, en kylling (som Löwenhart havde fanget og insisterede på at holde i favnen mens han red), en masse værktøj (det var noget som den snedker/tømre ferme trolddoms-kyndige William har ledt efter længe), en brudekiste fyldt med brudekjole, sengetøj, dug og bestik til 8 personer – samt en sær nøgle med et ulvehoved som greb (det lugter langt væk af at være et vigtigt spor, men de ved ikke lige til hvad).

Ned fra højlandet: Ankomst til Allenburg

Rejsen fortsatte ned af højderyggen og hen ad eftermiddagen ankom de til Allenburg, hvor der for et halvt år siden (efteråret) havde været flere kampe mellem Den Sorte Greve og den Blå Barons soldater. Byen er delvist nedbrændt, og der er mange flygtninge og andre folk, som kæmper for overlevelse.

Gruppen får solgt deres to køer (de gemmer oksen, som de vil bruge som trækdyr til en ny og større vogn), brudekisten og nogle andre småting. De er frustrerede over at de fattige folk ikke har råd til at betale særlig meget – men når frem til at det i sidste ende er bedre med lidt penge end ingen penge.

Da mørket sænker sig, har folk travlt med at søge ind i deres huse og hvor de nu kan gemme sig. Gruppen bliver også rådet til at søge indendørs, og slår sig ned i gammel tom lade i byens udkant.

En gruppe rytter-soldater dukker op og rider ind i byen. I første omgang forstyrrer de ikke gruppen, men da nogle af de lokale stikker dem, kommer nogle af soldaterne hen til lade.

Det viser sig, at de er i Den Sorte Greves sold, og da de opdager at gruppen består af en elver og et par andre der ser rige ud – samt de har heste og vogn – kræver de en hæftig ”skat”. Gruppen vil jo helst ikke betale, men kan ikke tale sig ud af det. Men de ender med at bestikke soldaterne med halvdelen af det ønskede beløb samt et par flaske brændevin de havde stjålet fra Janozhs gård.

(De prøvede først med Charm, men det gik ikke så godt. I stedet prøvede de at teste Bribery, og nåede frem til at soldaterne nok var mere interesseret i at tjene penge selv, end at slås eller opkræve skatter for Greven).

Oprører lader vente på sig

Der er en del snak frem og tilbage i gruppen om de ikke skal angribe soldaterne. Der er ca. et dusin ryttere, men de er opdelt i tre grupper – to der render rundt i byen og plyndrer/opkræver skat, og en gruppe der har slået sig ned på bytorvet. Löwenhart har jo længe snakket om oprør, og nu er der en chance for at rette en slag mod Greven.

Men de når frem til at det nok er for farligt, så der sker ikke mere den nat.

(Jeg havde troet, at det ville blive til kamp her – og var overrasket over at det ikke sket. Men det var nok meget heldigt, da de to officerer blandt soldaterne var nogle af Greven elite-soldater, riddere iklædt fuldt panser).

De stakkels soldater

Næste morgen drager de videre sydpå mod Buckhof. Men allerede efter en lille times gang, falder de et baghold. En gruppe lurvet klædte soldater – de ligner til forveksling landevejsrøvere – dukker frem. En af dem står midt på vejen og kræver told i Baron von Blauenburgs navn. Nede i krattet ved floden står to mand med spyd, og oppe i skovbrynet står 4 mand med spændte buer.

Soldaterne kræver kun en enkelt sølvskilling per ben, men med tre heste, en okse og en stor gruppe mennesker vil det alligevel løbe op. Det er dog langt mindre end de guldstykker gruppen i løbet af natten måtte bestikke Grevens folk med.

William Troldmand har fået nok, og beslutter sig for at træde frem. Med trolddom blinder han soldaternes anfører (ham der står på vejen) og slår ham ned med sin stav. Kampen bryder ud.

De fleste i gruppen bliver overrasket (Surprised), men vælger at tage sig sammen (bruge Resolve) for ikke at blive løbet over ende. Mange hopper i dækning (og soldaterne med buer har ikke held med at ramme), mens nogle få af dem kommer i kamp med de to soldater med spyd.

Kampen ser kortvarigt ud til at hænge i balancen, men det ender med at fire mand får nedkæmpet de to soldater med spyd, mens Löwenhart og William storprygler soldaternes anfører, inden William med råd og skrig stormer frem mod soldaterne med buer (der skyder flittigt, men intet rammer i hele kampen).

William pander en af bueskytterne ned, og resten flygter.

(Det passede med at vi skulle stoppe for aftenen – jeg havde nok ikke sat scenen i værk, hvis jeg havde forventet kamp – men tænkte at tiden passede ok til at snakke lidt med soldaterne og så slutte med ankomst til Buckhof. I stedet blev det til kamp mod de soldater, som gruppen ellers var draget ud for at få som allierede – og de var en fin slutning på kampen at den sure troldmand med sin store kampstav skræmte soldaterne væk; de havde set tre af deres venner blive nedkæmpet, kunne ikke ramme noget som helst, og så kom der en sur mand løbende op til dem og slog endnu en mand ned. Troldmanden havde på det tidspunkt 5 advantages, og han havde alle odds for at kunne tæve resten af mændene).

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *