WFRP | Tuskenhammer S1:E10

Torsdag var atter en rollespilsaften på ungdomsskolen. Det blev desværre også den aften hvor den (s)elviske adelsmand endelig blev indhentet af skæbnen og dræbt af bæstmænd fra den mørke skov. Som om det ikke var slemt nok, så viste (kamp)reglerne sig fra deres mindre charmerende side.

Gruppen bestod af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald, (s)elvisk adelsmand der blev indhentet af skæbnen.
  • Heinrich Löwenhart, 17-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand der så småt er ved at lære magi.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottefænger med slynge og arrig hund.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Jörg Dresdner, omrejsende handelsmand med mulddyr og lille vogn.
  • Otto Konitz, en tuskhandler der ser godt ud og har gode talegaver.

Gruppen lagde ud med at befinde sig i skoven, øst for Allen.floden, og vandrede en lang nat indtil de nåede så langt mod nord, at de kunne se Allenburg ovre på den anden bred. Så slog de lejr.

De havde ikke lyst til at tage over til byen, da de frygtede det så ville komme til kamp med den Sorte Greves folk. I stedet samlede de kræfter, så de ved aftentid kunne rejse videre. Hvorfor de har valgt at vende om på deres døgnrytme blev aldrig helt klar for mig.

Ved aftentid vandrede de videre. De var kun en halv times tid fra landevejen, og de så frem til at komme ud fra skoven. De undlod at gå ned til færgelejet, men drejede direkte mod øst for at komme til Lauken.

De havde vandre nogle timer af landevejen, da de begyndte at høre sære hyl og brøl i det fjerne. Kortvarigt frygtede de et møde med varulve, men blev klar over, at der nok ”kun” var tale om bæstmænd fra de mørke skove.

De snakkede en del frem og tilbage om det kloge i at have lys tændt, og nåede frem til at de skulle fortsætte i mørke. To af dem kunne se ok i stjernelys (Elveren Lindfordda og rottefængere Leoni har Night Vision), og et terningslag afgjorde at månen tittede frem mellem skyerne.

Vejen skrånede nedad mod en å, hvor der var et vadested. Her var en stor karet med et firspand af heste – vognen stod skråt (havde knækket det ene hjul) og to af hestene var døde. På taget af kareten, mellem kasser og anden bagage kæmpede en mand og kvinde for deres liv. I vandet og buskadset rendte et dusin eller så bæstmænd rundt, mens de hujede og skreg.

Gruppen vidste ikke helt om de skulle blande sig, og de var slet ikke klar til kamp, da Löwenhart råbte menneskene an, for at høre hvem de var. Det fik forudsigeligt nok en gruppe bæstmænd til at løbe op ad vejen mod gruppen.

(Råbet var – muligvis – ment som en out-of-character joke, men da vi arbejder på at blive bedre til ikke at gøre den slags, så spiller vi stigende grad med at ”bordet fanger”. Siger du, at du gør noget, så gør du det.)

Kun to af spillerne havde buer klar, og deres skud havde ikke den store effekt. Og så brød kampen ud. Det var ret kaotisk, og totalt umuligt at give et detaljeret referat. Men højdepunkter kan vi godt komme ind på.

(Da der var 8 spilpersoner, 4 beastmen og 4 ungors. Alle spilpersoner + hunden Gotreks, havde deres eget initiativ slag, og jeg klumpede monstrene sammen efter type, så de kun havde to Initiativ slag. Men det tog godt nok lang tid at komme igennem en runde, og vi havde vist 5 kamprunder inden det hele var overstået – og de trak ud så kampen varede i omkring 90 minutter. Og det var alt, alt for meget. Det er bare tungt og besværligt med kampe mellem så mange modstandere – så det vil jeg prøve at undgå eller finde en anden måde at få afgjort).

Unge Hr Löwenhart kom i kamp med to af bæsterne, holdt dem fra livet og undgik de store skader.

Rottefængeren og hendes hund var et godt makkerpar, og slog sig sammen med elveren Lindfordda (gang-up-bonus er virkelig en god ting, da de tre hurtigt kom op på at have +40% WS i deres kampe). De nedlagde over et par kamprunder to-tre af bæsterne.

William prøvede at bruge magi, men hans forsøg på at lave et Livsdræn (Drain) var overaskende ringe i effekt (1 Wound til fjenden batter ikke så meget i en åben kamp), så han skiftede over til at tæve løs med sin store stav – og det virkede som altid ret fint.

Karl-Heinz trak sine to sværd, og kastede sig ivrigt ind i kampen. Han fik undervejs hugget hovedet af en modtander (Critical Hit Head, 00 på slaget), for kort tid efter selv at blive slået bevistløs.

Fiskerkonen Fraulein Wasserfrau greb sit spyd, sprang moddigt frem – sikkert opildnet af hvor godt det var gået da hun stak sit ppyd i kæften på varulven Janosh oppe i højlandet. Denne gang gik det ikke så godt, og hun blev slået omkuld (0 Wounds), og valgte klogeligt at ligge ned og spille død resten af kampen.

Otto svingede med sin store brændeøkse, som han havde stjålet fra bonde-varulven Janozh da de plyndrede hans gård. Det lykkedes aldrig at ramme fjenden, og han fik selv nogle drøje hug.

(Flere af spilpersonerne blev ramt alvorligt, herunder Wasserfrau, Otto og Kral-Heinz – men de brugte Resolve til at fjerne Bleeding Conditions så de kunne ride stormen af).

Da der kun var få bæstmænd tilbage, begyndte de fæle væsner at stikke af. Der blev hugget og skudt efter dem, men alligevel slap et par stykker væk.

Så kiggede folk sig forpustet omkring i mørket og det gik op for gruppen, at deres rejsefælle, Elveren LIndforda lå i skovbrynet, hårdt såret og med blodet pulsende ud fra maven. En af de store bæstmænd havde stukket sin rustne klinge i maven på ham og skåret ham op som et dyr på en slagtebænk.

Den eneste i gruppen der kunne forbinde det sår, var vampyrjægeren Karl-Heinz – og han lå selv bevidstløs.

(Det har aldrig rigtigt kommet på tale for spillerne at investeret i bandager, der kan stoppe Bleeding – måske fordi jeg ikke har talt så meget om muligheden? Og de har alle flere gang bevidst valgt karrierer der ikke havde adgang til Healing skill – enten fordi de ikke selv gad være ”healer” eller fordi de tænkte at det måtte være nok at en af dem kunne Healing).

Gruppen løb ned til vognen, hvor råbte om hjælp til at stoppe blødningen fra de to rejsende. Men ingen af dem kunne desværre hjælpe. Den ene var en mand, der i nogle år havde rejst på verdenshavene og nu var taget hjem for at se sin familie, den anden en kvinde der arbejde med at finde forsvundne personer og var hyret af en købmand i Helbenik for at finde en forsvunden medarbejder sidst set i Buchof, hvor han var flyttet ind på den gamle kro…

(Det var Lindfordda spiller der slog de to personernes karriere på tabellen – det var groft sagt hans eneste chance for at overleve, da der jo var mulighed for at en af passagererne havde et job med Healing. Lindfordda spillerne klarede 13 slag mod Bleeding 2 uden at rulle nogle criticals, der kunne reducere blødningen inden han til sidst slog under 20%).

Lindforda Eonir von Lauenwald forblødte på landevejen omgivet af sine rejsefæller.

 (Han havde engang haft to Fate Points, men mistede dem begge i Saalfeldt – det ene  i kamp mod Den Sorte Greve soldater, det andet da han sprang ud fra et tårn for at undslippe en vampyr).

Mens gruppen sørgede over deres ven, sørgede de for vagtposter mens Leoni kiggede til de sårede heste og William greb fat i sit værktøjsbælte og fik skiftet det ødelagte hjul ud (der var et ekstra-hjul bagerst på vognen).

Der var ingen spor af de andre passagerer eller kusken, og de to overlevende kunne fortælle bæsterne havde trukket dem ind i skoven. Der var ingen, der havde lyst til at lede efter dem. Da solen kom frem gik de to rejsende mod Allenburg – gruppen stjal i stedet vognen, for at kunne komme til Helbenik uden at skulle gå. De sørgede endda for at prøve at skjule postvognens logo og navn (Zeidenhoff).

Vi sluttede af med at der blev lavet en ny spilperson, så næste gang dukker en jægre fra Kislev op og slutter sig til gruppen. Den småkriminelle Otto skiftede karriere til kulsvirer/guldgraver (Miner) – og selvom det ikke giver super meget mening i fortællingen, blev vi enige om at det var ok. Der er nogle ret fine evner i den karriere, og de passer ok til at være noget man kan forstille sig han lærer undervejs på rejsen.

Karl-Heinz blev level 2 Vampyr Jæger, og da det trin på karriestigen giver adgang til en hest, så arvede han elverens hest. De andre af elverens ejendele tog hans loyale tjener Felix sig af, mens han lovede at de ville blive bragt hjem til hans familie.

Andre tanker om spillet

I bund og grund var der tale om en Random Encounter, der endte med at sluge hele vores spilaften. Det var ikke planen. Spillerne klarede deres perception test, og jeg gav dem mulighed for at opdage hvad der var under opsejling tids nok til at de kunne snige få overtaget (hvilket er sindsygt vigtigt i WFRP4 reglerne). Jeg tænkte nok, at de ville gribe ind – men var indstillet på at de måske bare kiggede på fra skjul, mens de to sidste rejsende blev overmandet og slæbt ind i skoven.

Kampen mellem mange modstandere to lang tid. Meget længere end vi er vandt til. Normalt har vi mest haft kampe mod en enkelte eller ganske få modstandere – men denne gang var der lige så mange fjender som spilpersoner.

Jeg valgte helt bevist at der ikke skulle tegnes et kort og bruges figurer/dimser til at vise hvor folk var. Det blev i stedet mega kaotisk, og spillerne havde svært ved at få et overblik over hvem der kæmpede mod hvem, om de var to mod en, alene mod en eller flere modstandere. Det synes jeg passer ret fint til hvem spilpersonerne er – de er ikke så trænede krigere, og specielt i den her kamp hvor det var mørkt og de på ingen måde var klar. Havde vi brugt kort og figurer/dimser var det blevet meget mere taktisk – og det er jeg glad for vi undgik.

Den helt store udfordring er dog at det tog så lang tid med kampen. Det må der findes bedre løsninger på.

4 Responses to WFRP | Tuskenhammer S1:E10

  1. Jeg er helt enig i at kamp ikke må tage for lang tid. Men hvorfor tænker du at det trak ud her? Min oplevelse er at det i hvert fald ikke er mere bøvlet end 2nd. ed. Var der en teknisk forskel, eller var det lige så meget et spørgsmål om erfaring?

  2. Thomas says:

    Mangel på erfaring er helt klart en faktor. Der er mange ting jeg skal holde styr på, fordi spillerne ikke selv kan. Men det er ikke den primære årsag. For jeg kan også ret nemt “snyde” og springe detaljer over, når jeg sætter rammerne. Så jeg vil vurdere, at ulemper/fordele i forhold til tempo falder positivt ud – måske det ligefrem går hurtigere og nemmere, hvis jeg kalder terningslag og står for det hele.
    De tekniske ting i reglerne er problemet. Der skal simpelthen rulles for mange terningslag. Systemer hvor det kun er angriberen der ruller (fx D&D) er hurtigere i spil, fordi der ikke også lige skal rulles et forsvar-slag.
    Når du rammer, skal der måske også slås på critical tabellen. Det sker alligevel ret tit, og mange ting har begrænset effekt (når folk først er nede på 0 wounds, er de Prone og kan ikke gøre så meget – og de fleste bliver bevidstløse efter 3 runder) – medmindre der er tale om et angreb der giver Bleeding eller anden permanent skade.
    Vi bruger små terninger som tokens til at holde styr på Advantage, så det går ok nemt – men der kommer alligevel situationer hvor det skaber forvirring. Hvem har hvad og hvor meget advantage? Dertil kommer alle de andre conditions, der kan ramme folk i kamp; stunned, blinded, broken, broken bones etc.
    Det hænger også sammen med at der er mange spillere. 8 spillere er i forvejen mere end de 6 jeg skal ville fortrække at sætte som maksimalt antal spillere. Hertil også en del modstandere. Selvom jeg snød hele tiden og ikke helt havde styr på om det lige var den her beastman eller en anden der havde fået 4 wounds, var der en del bogholderi.
    I bund og grund savner jeg nok bare at spille Savage Worlds hvor samme kamp havde taget ca 30-35 minutter.

  3. Thomas says:

    Vil lige tilføje, at kamp går meget hurtigere og nemmere nu, hvor jeg har lavet husregler der strømlinjer reglerne, og jeg har fået lavet et cheatsheet med de vigtigste regler samlet ét sted (så er det mest crit tabellen der hele tiden skal slås op i i selve bogen).
    Jeg tør ikke tænke på hvor lang tid kampen havde taget med rules-as-written og intet cheat-sheet. Mindst 1 time længere…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *