WFRP | Ravenhammer S1:E6

Den anden tirsdag i februar var spilaften, og vi spillede videre med vores Ravenloft/Warhammer kampagne. Det blev til en del nye spor, ikke rigtigt nogle svar – og en kamp med nogle vampyr-skravl.

Gruppen bestod af

  • Diethard Pröll (17), krigerpræst i Sigmars tjeneste. Udpeget til at være den udvalgte, som skal finde det tabte Solsværd og fordrive Ondskabens Mørke [Human, Warrior Priest].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarovich [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder – nu fredsløs – der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf [Human, Outlaw (Brigand), tidl. Stevedore].

Barden var ikke helt sig selv oven på kampen mod vampyr-skravlet og spøgelser, så han var sengeliggende og deltog ikke i aftenens eventyr.

Gruppen var klar til at forlade Dr Metus hus, og søge tilbage til Sigmar Templet, hvor de lige skulle sunde sig – og måske prøve at få svar på nogle spørgsmål. Lina sneg sig rundt i nabolaget, hvor hun fandt og stjal en trækvogn, som de brugte til at transporterer ligene af Dr Metus og hans tjener med tilbage til templet, så de kunne blive undersøgt af Morr præsterne. Lina sørgede også for at stjæle nogle bandager fra doktorens lager.

Tilbage i templet blev de døde undersøgt, og der var ikke mange nye spil. Tjeneren var død ved at nogen – med stor styrke – havde knust hans strube/kvalt ham. Præsterne var lidt forvirret over Dr Metus’ død, da han var gennemboret af glasskår. Hans kranie havde desuden været udsat for trepanation for ca. 30 år siden. Præsterne kiggede også nærmere på nogle af de kranier gruppen havde fundet i doktorens jord-seng, og de nåede frem til at de havde en alder på omkring 30 år for det nyeste og måske op mod 500 år for det ældste.

I løbet af natten var der igen uroligheder, og det viste sig at Grevens folk havde angrebet Valdemaar familiens palæ, brændt det ned og dræbte flere af de folk som boede der. Resten var blevet anholdt og ført væk – men var nu dømt til døden ved hængning på dompladsen kl 12.

Der var i tidlige morgentimer også dukket en mand op, som til templets portvagt havde givet besked om at ”Uglen vil møde Fillibert i dag kl. 12 på Dompladsen iklædt en enkelt handske”.

Alle spor pegede dermed mod Dompladsen, så ved middagstid tog gruppen afsted. Fillibert mængede sig med de mange mennesker der var mødt frem for at se hængningen, mens Lina og Diethard holdt sig udkanten.

Fillibert opdagede dog, at der var lusk under opsejling. Flere folk begyndte at finde brandbomber frem, og de begyndte at kaste dem mod skafottet da de tre Valdemaare blev hængt, mens de råbte ”Ned med Greven! Frihed eller Døden!”. I forvirringen så Fillibert en mand med en handske, der vinkede til ham inden han flygtede ned ad en gyde. Fillibert løb efter.

Lina og Diethard blev afskåret af nogle kosakker der kom ridende mens de piskede løs på folk.

Fillibert mødte Uglen, der vidste sig at være Victor Valdemaar, der var ret oprørt over at hans familie var død, og han ikke rigtigt havde andre at henvende sig til for hjælp. Uromagerne på torvet var ikke under kontrol af nogen samlet modstandsbevægelse – og Hyrden (der havde været ansvarlig for undergrundstrykkeriet og de mange pamfletter målrettet det undertrykte folk), var også død.

Gruppen blev samlet, Victor introduceret, og så tog de til bøssemageren Stielig for at høre om han kunne hjælpe. Det var dog en blindgyde, da han fortsat ikke stoler på gruppen – og ikke lige ville invitere en eftersøgt mand indenfor i sin sikre gård, hvor han og hans folk var i sikkerhed så længe Grevens folk havde mere travlt med at jage modstandsbevægelsen og de mange Vampyrkravl.

Hov, sagde gruppen, slås Grevens folk også mod Vampyr Skravl? Ja, det med de mange vampyr skravl har været et problem det sidste halve år, og altså ikke noget der var komme til byen samtidig med Grevens folk, som gruppen ellers havde antaget.

Stielig mente dog, at gruppen kunne gøre sig nyttige ved at storme en gammel lejestald oppe ved Studeporten, hvor hans folk havde set en gruppe Vampyr Skravl holde til. Ikke mere end 4-5 af slagsen, var han sikker på. Bagefter ville han måske godt kunne huse Victor Valdemaar.

Gruppen valgte i stedet at gemme Victor af vegen i Dr Metus’ hus, som de vendte tilbage til.

Her kiggede de sig om efter flere spor, og fandt nogle gamle dagbøger – der går flere hundrede år tilbage – skrevet på Borca dialekt og med en så indforstået og knudret håndskrift at de var nærmest ulæselige. Men heldigvis kan Victor godt forstå Borca, da han har fået en uddannelse i Levkarest (hovedbyen i Borca).

Desværre kunne han ikke knække koden så nemt, men måske det lykkedes hvis han får mere tid?

Fillibert kiggede sig omkring, og studerede de mange malerier. Ved lidt hjælp fra Victor, lykkedes det at identificere baggrunden på flere af dem som Levkarest, og andre var Zeidenburg. Vurderet ud fra baggrunden, var de malet igennem en lang periode – flere hundrede år. Alle malerierne var også kendetegnet ved at alle de portrætterede personer havde et smykke af en slags eller på anden hvis et emblem med samme symbol, en slags snørklet S.

De besluttede sig for at overnatte i Dr. Metus hus, og i løbet af natten, skete der to ting, de nok sent vil glemme.

For det første kom der lys og sære lyde fra tårn-kammeret, og ned af trappen kom Dr Metus gående. Selvom han lyste blåt og flimrede sært. Han fortalte han havde brugt sin maskine til at undslippe en morder, ved at lave en translokativ dimmensional forskydning ved at æterraliserer sig selv. Han fortalte at morderen var trængt op i tårnet gennem lågen som en slags ”tåge” og havde haft en sær krum kniv.

”Ligesom den her?” spurgte Fillibert, og trak den kniv frem han havde fundet på vampyren tilbage i Pfeifeldorf. ”Arggh…” skreg Dr Metus og forsvandt. De fandt ham i sin æterale form oppe mellem de smadrede glas-kolder hvor de også havde fundet hans lig tidligere.

Igen kunne Victor forklare lidt om hvad der skete. Kniven var en Ba’al Versi kniv – et våben associeret med frygtet snigmorder orden der i gamle dage havde hærget i Borca.

Mens gruppen tyggede lidt på det, så var næste fæle oplevelse undervejs.

Der lød skridt på taget. Så blev der rusket i skodderne. Og revet og flået i døren, mens der blev banket på.

Diethard misforstod muligvis situationen og åbnede døren. Fillibert prøvede at stoppe ham – men nåede det ikke. Udenfor var der to vampyr-skravl, der angreb. Det blev en voldsom kamp i døren. Diethard fik tævet den ene væk, og kæmpede mod den anden. Fillibert prøvede at hjælpe, men fik et slemt sår i armen. Lina prøvede at få døren skubbet i, men kunne ikke skubbe de stærke vampyr-skravl væk. Men så kom Fillibert til hjælp, og døren blev lukket hårdt i. Diethard var sur, man mente nok at han, Sigmars Udvalgte, kunne have klaret den kamp. De andre var mere nervøse, og alle forskansede sig i et rum natten over. Der blev smadret en del ruder, men ingen vampyr skravl formåede at trænge ind i huset.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *