WFRP | Tuskenhammer S1:E11

Vi fik spillet rollespil på ungdomsskolen torsdag i sidste uge, og så er der lige en uges pause på grund af vinterferie. Det var også den aften hvor jeg måtte give kvaje-kage og elveren genopstod fra de døde.

Gruppen bestod af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald, (s)elvisk adelsmand der er genopstået fra de døde.
  • Heinrich Löwenhart, 17-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand der så småt er ved at lære magi.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Jörg Dresdner, omrejsende handelsmand med mulddyr og lille vogn.
  • Otto Konitz, en tuskhandler der ser godt ud og har gode talegaver.

Inden vi overhovedet fik spillet, måtte jeg give hjemmelavet drømme-kage, fordi jeg havde kvajet mig. I den nyeste errata til WFPR4 er der sket en afgørende ændring, som jeg ikke var opmærksom på. Alle kan nu bruge bandager (hvilket giver ret god mening), så det kræver kun et Dexterity test (eller eventuelt Heal test, hvis man har den evne, og hellere vil bruge den).

Dermed ville det nok være lykkedes at redde elveren Linfordda fra at dø i sidste uge, da han forblødte, da gruppen stod uden nogen med Heal skill. Så beslutningen var, at døden alligevel ikke var indtruffet, men elveren atter var i live. Det skal i hvert fald aldrig være sådan, at en af mine spillere mister sin spilperson, fordi jeg som spilleder ikke har styr på reglerne.

Gruppen havde fået fat på en karret, som de nu kørte afsted i på vej nord mod Helbenik. Rejsen var ikke afgørende for spillet, så vi sprang frem til deres ankomst til byen. Her skulle de krydse broen, for at komme til byen – og der stod også en gruppe af Den Sorte Greves soldater og holdt vagt.

Nu hvor de kørte i et stjålent køretøj, var de lid usikre på om de bare skulle snige sig ind, eller finde på noget. Men de nåede frem til at, de da bare kunne fortælle sandheden – at de havde fundet vognen på landevejen, havde repareret den, og nu ville levere den tilbage til de rette ejere. Kombineret med et ret godt Charm test (jeg mener det var med 4 SL), var det ikke noget som gav problemer med vagterne.

Lusk og drab i Helbenik

Vel ankommet i byen, nåede de frem til at parkere vognen i gyde, og så se situationen lidt an inden vognen blev afleveret tilbage. Købmanden Jörg drog på markedet, for at finde en køber til von Scholten-smykkerne, som elveren Linfordda havde arvet, da han overtog borgen i Saalfeldt. Det lykkedes også at finde en køber, og selvom prisen ikke var helt deroppe som Jörg ønskede, var det nok det bedste tilbud – og der er ikke mange andre store byer på egnen, så køberne til den slags hænger næppe på træerne andre steder.

De andre drog ned til bryggen, hvor de fandt Hagel-varehuset, vor der skulle være en last fuld af våben. Huset så forladt og lukket ud, så de prøvede at luske lidt rundt.

Desværre kom der en tolder og soldater gående langs kajen, og soldaterne mente nok, at der var noget lusk med ham elveren. Lignede han ikke ham, der var eftersøgt for uroligheder nede mod syd? I hvert fald ville de to soldater gerne eskorterer elveren og hans rejsefæller op til borgen, hvor de kunne få en snak med vagtkaptajnen.

Troldmanden William havde holdt sig lidt for sig selv, så han slap for at blive indblandet – og fiskerfruen Wasserfrau, var også hurtig til at vende vennerne rygge og kigge meget interesseret på nogle fisk der var ved at blive lastet.

Så Linfordda, Löwenhart og Otto blev pænt eskorteret af de to soldater, mens tolderen blev på kajen for at passe sit arbejde. De kom forbi markedspladsen hvor Jörg så dem – og han tænkte hurtigt.

I udkanten af markedspladsen griber Jörg fat i en af soldaterne, og tilbyder ham en god handel – og viser ham nogle smykker frem, der helt sikkert ligner tyvegods. Det reagerer soldaten på og vil gerne anholde ham, men jörg er klar, og stikker af ned i en gyde. De to soldater løber efter ham, og de tre andre fra gruppen sætter efter soldaterne. Lidt nede af gyden drejer Jörg omkring, trækker sit sværd, og angriber soldaterne.

Bagfra kommer Otto, med den store brændeøkse han stjal fra Janozh gården oppe i højlandet. Og sådan en økse er ikke til at spøge med, så den ene soldat falder om med smadret brystkasse (hack og impact er nogle ret grumme egenskaber – den ene ødelægger et point justning, og soldaterne havde kun lædervams på, og den anden betyder at skaden ikke kun er SL + SB, men at terningens en’ere også lægges til; et hug gav så meget skade, at det fjernede alle wounds, og så rullede han godt på critical tabellen).

Den anden soldat kæmpede bravt, men da Otto også ramte ham med øksen, var det slut. De fire venner kiggede på hinanden, og så at flere af dem havde en del blod på sig – og fra markedspladsen lød der råb og løbende fødder bag dem – så de stak af.

Gruppen blev samlet ved havnen, hvor William og Wasserfrau havde brugt tiden på at gå ind på en havneknejpe. De fik lidt at drikke, og kom i kontakt med Lennart Langfinger (takket være nogle gode gossip test). Lennart blev bestukket med en flaske sprut og nogle sølvmønter, og så lovede han, at så snart det blev mørkt, skulle han nok dirke døren op ind til Hagel varehuset.

Der gik lidt tid med at nogle skulle vaske blod af med beskidt flodvand, men mørket kom uden andre genvordigheder.

Intrigen vokser og viser nye sider af sig selv

Gruppen luskede hen til Hagel huset, og der så de Lennart Langfinger snige sig hen til døren, pille lidt ved låsen, og så pænt gå videre. Han nikkede kort til William, og så var kysten klar.

Alle gik de hen til døren, som nu var ulåst, og de kom ind på et kontor. Der var roddet og lå papirer alle steder, men de var desværre skrevet på Wasteländer, da Hagel Handelshuset kommer fra Marienburg. Inden i lagerhallen var der ret tomt, men der stod en enkelt kasse midt på gulvet.

På kassen sad deres gamle ”veninde” Ariaka Lukas, som de ikke havde set siden deres tur i spjældet. Hun kiggede dovent på dem, og spurgte om det havde været en lang rejse?

Udenfor pakhuset trak et dusin af Den Sorte Greves soldater tættere på og spærrede udgangene. Gruppen ville gerne vide om det var en fælde.

Det kommer an på så meget, svarede Ariaka. Hvis I vil arbejde for mig, så er der ikke problemer. Hvis ikke, så får i problemer.

Gruppen mente hun var forfriskende ærlig, og efter lidt snak frem og tilbage, fik de styr på situationen.

  • Den Sorte Greves folk havde for længst tømt varehuset, og våbnene var væk.
  • Harkon Lukas leder åbenbart selv efter Magtens Krone og er i ledtog med en led heks. Han har sendt gruppen afsted på opgave, for at forhindre dem i at finde Kronen.
  • Ariakal vil have dem til at tage retur til Harkons kro og dræbe ham. Hvorfor? Fordi han er led varulv, og se her, kassen er er pakket med sølvknive I kan bruge.

Hvad får vi ud af det, spørger gruppen.

Ariakal mener nu nok, at det kan betale sig for dem. For det første kommer de levende herfra byen, for det andet har Harkon Lukas helt sikkert nyttige spor gemt af vejen, der kan bringe dem nærmere på Magtens Krone. Og så er der alt det der med at de samtidig gør en god gerning, og ved samme lejlighed måske kan plyndre sig til nogle rigdomme.

Alt i alt en god aftale, som begge parter giver hånd på.

Gruppen brugte natten på at vente i pakhuset, og da de ikke havde andet at lave, rodede de rundt, for at se om de kunne finde noget spændende.

Det lykkedes dem at finde en gammel vinterfrakke, et lille lommespejl (med en revne i glasset), et lommeur der ikke virkede mere, en flaske blæk og et par andre diggenoter jeg ikke lige kan huske.

(Spillerne og jeg syntes det er sjovt med den slags ting – og det giver også lidt liv til spillet. Jeg samler på forskellige lister med random trinkets som vi kan rulle på – og nogle gange er det sære, men nyttige ting, andre gange bare skrammel – men det giver alligevel spillet en del personlighed).

Næste morgen får gruppen udleveret en flodbåd lastet med kasser, fyldt med sten og halm (så de kan bilde Harkon Lukas ind, at de kommer retur med de våben han havde sendt dem ud for at hente).

Nu går turen så af Allen-floden retur mod Buchoff, hvor en kro fuld af kriminelle og ultra-voldelige varulve venter…

Jeg har valgt at navngive dette referat lidt anerledes, så det ikke længere er med romerske tal. Så ifølge det gamle system, er dette Tuskenhammer XI, men det nye system er i stedet Season 1; Episode 11, så derfor S1:E11. Jeg vil nu klikke mig igennem en længere stribe WFRP referater fra Tuskehammer, Heidenhammer og Ravenhammer rollespil og ændre deres titler, så også alle de gamle referater følger det nye system.

4 Responses to WFRP | Tuskenhammer S1:E11

  1. Elsker nummereringen, jeg er en sucker for arkiveringsnørderi. :) Har også selv lige ændret Skyggen af den indre fjende og måtte rette en del i hånden.

  2. Morten Greis says:

    Jeg har hørt, at sæson 2 af Tuskenhammer skulle der, hvor serien virkelig topper med et øget budget, bedre special effects og et par berømte gæstestjerner.

  3. Thomas says:

    Altid fedt med rygter. Officielt er der ikke indgået nogen aftale om Season 2. Den første sæson løber frem mod påske, og hvad der kommer på kanalen efter sommerferien, er ikke endnu meldt ud officielt (og det vil først ske til den tid).
    Men, hvis det bliver mere WFRP, og dermed en Tuskehammer S2, så skulle det gerne blive bedre. Men måske også noget der adskiller sig fra S1… hvem ved?

  4. Thomas says:

    Havde du nu i stedet for talt om Heidenhammer, så var S1 lidt med temaet “Bestmen”. Den igangværende sæson har temaet “Kaos og Dæmoner”, der helt klart har krævet et større budget og bedre effekter. Jeg hører rygter om at S3 måske bliver med tema “Udøde gengangere”… og at der engang ude i fremtiden er planer om en sæson med temaet “Dragen!”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *