GenCon 2020 Countdown

Ferien er godkendt, de første tilbud på flybilletter og hotel til resten af ferien er indhentet. Og i weekenden åbner Gen Con op for salget af billetter. Det er med andre ord tid til at begynde en nedtælling mod årets sommerferie tur til USA – og Gen Con i særdeleshed.

Jeg vil de kommende måneder skrive lidt om de forskellige forberedelser vi gør os, og genfinde noter og skriverier fra tidligere ture. Både fordi det er hyggeligt at have noget at skrive om, men også fordi der af og til dukker spørgsmål op fra andre danskere, der tænker på at tage af sted til Gen Con.

Hvor og hvornår er det?

I år bliver Gen Con afholdt i Indianapolis torsdag d. 30. juli til og med søndag d. 3. august.

Derudover er der en Trade Day om onsdagen inden, som jeg også skal deltage i – det er en dag med fokus på seminarer målrettet folk i branchen, og der er kun adgang for folk med tilknytning til fx butikker, biblioteker eller undervisere der bruger spil. Jeg er så heldig, at jeg kan krydse af i alle tre kategorier, så det burde ikke være noget problem at få billet.

Hvad er de store planer?

Først og fremmest tager vi som familie kun til GenCon fordi det hænger sammen med at vi holder sommerferie i Florida. Det gør det lidt nemmere, og holder prisen på et niveau, hvor vi synes det er rimeligt – ellers ville vi nok bekoste os at flyve tre mennesker til USA for en lang weekend.

Og så er der jo alligevel lidt rollespil over Florida ferien, hvor vi i år ser frem til at opleve Disneys Star Wars Land i Orlando (del af deres Hollywood Studios Theme Park) og besøge de forskellige Harry Potter attraktioner som Universal også har i Orlando.

Når vi når til GenCon har vi ikke helt de samme mål og planer:

  • Mine planer er at få spillet nogle forskellige bræt og figurspil. Jeg tror ikke, jeg endnu er klar på rollespil, men nu må vi se hvad der dukker op. Jeg skal helt sikkert også spille med i Doomtown turneringen. Og så ser jeg virkelig frem til hvad der er af spændende foredrag og workshops til Trade Day.
  • Astrid er kun blevet mere vild med cosplay siden sidst. Så det er helt klart hendes fokus igen i år. Det er lidt uklart om hun igen vil deltage i parade og konkurrence, men det ender nok med at hun pakker en hel kuffert med forskellige ting til hendes cosplay derovre.
  • Louise trækker igen det store læs med at være støtte for Astrid, men vil selvfølgelig også gerne deltage i nogle af de ting der er på SPA programmat (SPA er ikke ”spa” men en forkortelse for SPouse Activities, altså ting at lave for medrejsende ægtefæller). Hun pønser også på et eller andet cosplay, men det er uklart hvad det ender med.
Harry Potter cosplay

Køb af billet

Det første praktiske punkt på vores liste af forberedelser er som sagt at købe billetter. Salget bliver åbnet her i weekenden (26. januar).

Vi skal have 4-dags billetter til Astrid og Louise hvilket koster $113 per person (omkring 775 kr.), og jeg skal have billet til Trade Day til $206 (1400 kr.). Så samlet omkring 3.000 kr.

Hvad skal der så ske?

Når vi har adgangsbilletterne, skal vi vente indtil 7. februar, hvor det i sidste ende bliver afgjort om hvordan vi skal deltage (og om vi overhovedet tager afsted?) – for der bliver der åbnet op for at booke hotel.

Skulle det falde på plads, skal vi vente en rum tid, for det er vist først 17. maj der bliver åbnet for salget af billetter til de forskellige aktiviteter.

Status pr. 21/1:

Ferie godkendt, og vi er klar til at købe billetter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *