Gen Con 2007

Den anden gang vi var på Gen Con. På mange måder en gentagelse af 2004, men alligevel en anden oplevelse præget af flere billeder, flere mænd i kilt og mange figurspil. Det var også sidste gang uden Astrid.

Vi vendte tilbage til Indianapolis i 2007, denne gang i selskab med vores gode ven Dann, der også spiller rollespil og figurspil.

Den største ændring, når jeg kigger tilbage, i forhold til turen i 2004, er at vi har markant flere billeder takket være spring i teknologien. Det gør det også lidt nemmere at huske nogle af de ting vi oplevede. Jeg kan huske, at vi på vores første USA ferie havde et digitalkamera med, der kunne tage billeder nok, til at vi kunne klare os igennem halvdelen af ferien – men så måtte gå ind på en netcafe i Los Angeles og brænde en CD med de billeder vi havde taget (jeg tror det må være omkring 50-60 billeder), så hukommelses kortet kunne blive tømt, så vi kunne tage billeder resten af ferien. Lidt besværligt, jovist, men meget sjovere end at skulle rende rundt med 36-billeders film.

Det var nu egentlig meget hyggeligt at se baseball, selvom der ikke er megen action over sådan en kamp.

Vi var der i god tid, en dag inden det hele begyndte, og via Gen Con var det muligt at købe billige billetter til en baseball kamp hvor det lokale hold, Indianapolis Indians spillede mod ”nogle andre”. Det var egentlig ret hyggeligt, og min første og eneste gang til en baseball kamp. Jeg husker tydeligt at vi sad lige bagved nogle meget venlige og snaksaglige mennesker, der gerne forklarede regler og ting undervejs. Vi fik hot dogs, grinede af kissing cam og var forundret over at spillet blev ved og ved efter sidste bold var spillet. For det var ikke muligt, at en kamp kunne ende uafgjort, så der skulle spilles en del runder uden point, inden et af holdene vandt.

Hotel i Downtown

Billedet viser ikke hvor varmt det er i Indina om sommeren. Men man kan i baggrunden se en skywalk, der lokker med air-con.

Vi boede på et stort hotel i byens centrum, dog uden at være en del af det lækre sky-walk system. Men så var der i stedet for en udendørs pool på 10. sal, hvilket var et populært sted i sommervarmen – og aldrig før eller siden har jeg set så mange rollespilsnørder i badebukser.

Vores hotel lå lige ud til Monument Circle, hvor der er et stort monument til ære for faldne soldater og sømænd. Det er fra før både første og anden verdenskrig, og større end noget vi har Danmark. Vildt nok, de amerikanere kan noget med monumenter.

Figurspil på Gen Con

Vi spillede vist mest figurspil. Jeg husker at have været aktiv opsøgende i forhold til Pete’s store spil, og var med i et spil med tyskere og amerikanere, en masse kampvogne og et stort vinterlandskab. Dagen efter af var vinterlandskabet brudt op, og der var et nyt spil med pirater – hvor alle styrede deres eget piratskib. Det med anden verdenskrig var ret sjovt, det med piraterne fungerede ikke helt.


Pete Panzeri gør spillerne – vi var vel 12-16 stykker (?!) klar til at bruge en aften i kamp. Det var tyskere mod amerikanere et sted i Normandiet vinteren ’44.
Louise og nogle af de andre spillere gør klar til at røve byens bank — eller stoppe de andre spillere i det.

Det var markant sjovere at genfinde den gruppe af western-spillere vi havde spillet med i 2004 (hvor plottet var noget med at alle i byen skød på alle for at inkasserer dusør). De var tilbage med et nyt sjovt spil, og kunne sjovt nok også godt huske Louise og mig. Denne gang var det et spil mellem to grupper, der rendte rundt i en nordamerikansk flække tæt på grænsen til Canada. Den ene gruppe, som vi kom med i, var sydstats-rebeller der ville plyndre banken for at skaffe penge til den gode sag. De andre spillere var lovlydige folk, der ville stoppe os. Det var sjovt at navngive vores gunslingers, og alle var good sport omkring det – og det blev til navne som Cletus, Beau, Earl, Zeke og Tucker.

Den sidste mand der står op, kan løbe med alle pengene og leve i sus og dus til sine dages ende.

Da vi endelige kom ind i banken, vidste det sig, at der var mange flere penge end nogen havde forstillet sig (det blev afgjort med terningslags der bare blev ved og ved med at slå godt). Så da vi endelige havde tømt pengekasse, kun var to banditter tilbage og shereffin og hans folk nedkæmpet kiggede jeg på den anden spiller og sagde ”jeg tror ikke, at jeg kan modstå fristelsen – der er kun os to og farligt mange penge. Nu ruller jeg en terning og på 5+ så skyder jeg dig og tager pengene”. Terningen blev rullet, jeg skød ham, og stak af med alle pengene. Alle havde det sjovt, og jeg vandt sørme et gavekort til en lokal butik – som jeg straks gav videre til den spiller jeg havde skudt. Fair is fair. Det var nok for mig at vinde i spillet, præmien måtte han gerne få fordi han var helt cool med at blive skudt i ryggen.

Slagmarken set fra tyskernes synsvinkel.

Vi spillede også noget andet figurspil, hvor slagmarken var optegnet og opdelt i kvadrater, som så styrede hvordan man rykkede rundt og hvad man kunne se. En slags stort figur-spils-brætspil. Det var sjovt at prøve, og jeg har siden flere gange tænkt på mulighederne for at lave noget tilsvarende. Jeg husker at vi blev sat til at spille tyskerne, fordi vi rent faktisk kunne tale (gebrokkent) tysk.

Andre aktiviteter vi deltog i

Vi var også til nogle forskellige seminarier. Jeg kan ikke huske andre end at vi var til at et ”sådan bliver du en bedre spilleder”, hvor vi fik et godt råd, som jeg aldrig har glemt: ”If the only tool you have is a club, every problem looks like a baby seal”. Derudover var der ikke rigtigt noget at komme efter til det seminar.

Jeg var til et seminar med Lary Elmore og nogle andre kunstnere – mest fordi jeg altid ret godt har kunne lide de ting han laver (særlig Dragonlance tegningerne), og kunne meget nemt forholde mig til hans historier om hvordan han mødte unge drenge, der havde fundet lysten til at læse fordi de havde set hans bogforsider til Dragonlance (de lokkede også mig, men jeg var dengang også en stor læsehest generelt, så han ændrede ikke mit liv på den måde).

Jeg var også til andre seminarer, men de må have været endnu kedeligere, for jeg husker dem ikke…

Iagttagelser om stort og småt

Generelt var der også sket lidt på selve Gen Con i forhold til sidste besøg. Der var lidt flere mennesker  (fra 24.000 til 27.000) men der mærkede vi ikke noget til. Der var dog markant flere der vidste deres cosplays frem, og mange kvinder gik med korset, og utroligt mange (flere) mænd gik med kilt. Jeg kan ikke huske det fra 2004, men i 2007 var der i hvert fald en del folk der gik rundt på gangene og spillede musik.

Der var virkelig mange figurspil på Gen Con det år, og jeg tog en del billeder – også af dem der bare så lækre ud. Når jeg tænker tilbage på vores Gen Con ture, er 2007 nok det år, hvor figurspil var størst og mest imponerende.

Butikkerne var overvældende – som de har været alle år – og der var rige muligheder for at købe alskens nyheder. Det som fascinerede mig mest det år var at amerikanske live-rollespilsvåben (i hvert fald dem man kunne købe på Gen Con) vitterligt ikke lignede rigtige våben – og var milevidt fra den udvikling som liverollespil i Danmark havde gennemgået væk fra grimme gaffa-pagajer til ret vellignende lateksvåben.

Der var også et meget imponerende udvalg af brugte rollespil, og manglede man noget til samlingen, var det bare om at gå på jagt.

Der var vist en del nye spil, som blev udgivet – jeg erindre det som værende et år, hvor der var mange computerspil som prøvede at kæmpe om folks opmærksomhed. Men da jeg aldrig rigtigt har gidet spille RPG på min computer, gik det hele pænt henover hovedet på mig.

I stedet lagde jeg mærke til hvor mange aktiviteter der var målrettet børn. Det var meget inspirerende, og jeg kan kun sige, at der er blevet meget mere for børn på Gen Con siden – og lige på det punkt, er Viking Con Jr og Fastaval Jr arrangementer langt fra på omgangshøjde. Desværre.

Der var også en bod for Bella Sara kortspillet, som kom på markedet dengang, og var udviklet af en dame fra Danmark (wikipedia siger hun hedder Gitte Oder Brændgaard).

Dann og jeg grinede også meget over at folk købte det nye Talisman brætspil der kom ud. Vi har begge brugt for mange timer på det spil i TRC, og kan vist stadigvæk godt være enige om at det ikke er noget specielt godt spil…

Det var muligvis også det sidste år, hvor Dungeons & Dragons var en af de store sponsorer på Gen Con? De havde i hvert fald stadigvæk den store sal, hvor der de sidste mange år er blevet spillet Pathfinder i stedet for.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *