Heidenhüs

Lille by med omkring 1.000 indbyggere. Ligger langs Heiden-floden i det vindblæste hedelandskab i Nordlands nord-vestlige hjørne.


Skitse af Heidenhüs (der er mange flere huse end jeg lige gad tegne).
Klik på billedet for en større version.

Arbejderhusene: Bydel kun for folk der arbejder på støberiet.

Broen: Normalt er det kun folk, der arbejder på Støberiet der må krydse broen. En del af broen kan åbnes, så skibe kan sejle igennem. Det er muligt at sejle af floden til Hargendorf i vest, og ved hjælp af nogle kanaler og sluser kan man også komme til Dietershafen mod øst.

Domhuset: Mødesalen bruges af byrådet og som retssal. Borgmesterens kontor. Fangekælder. Byens arkiv.

Fiskerrønnerne: Små huse til lokale fiskere. Der er et mindre helligsted til hav- og flodguden Manann.

Fælleshuset: Byens forsamlingshus og samlingssted for militsen.

Hvide Hest: Byens kro. I den store gildesal i kælderen mødes mange skumle typer.

Kanon Støberiet: De mange arbejdere støber kanoner og kugler til den kejserlige flåde. Kanonerne blive prøveskudt ud over heden mod syd, og kun sjældent eksploderer kanonerne under testen.

Købmandsgården: Byens rige købmand bor her og har sit eget lager og stalde. Der er også et lille Häendrick tempel som en del af bygningerne.

Lods-havnen: Her bliver vare lodset af og på skibe med den store kran. Pakhusene bruges til opbevaring af varer.

Det lille værtshus: Her drikker byens lokale. Et sted hvor der tit er slagsmål. I gyden bagved ligger et lille Ranald helligsted, hvor byens fattigste går hen når de mangler lidt held.

Møllebakken: Egnens eneste mølle. Et mødested for lokale bønder. Det siges at bakken er en gravhøj fra de Ældste Tider og et sted hvor man engang tilbad De Gamle Guder.

Postgården: Posthus og bank. Stoppested for postvognen mellem Dietershafen og Hargendorf. Hestestald. Egne vagter.

Præstegården: Stort og rigt hus tilhørende Sigmar Kirken.

Ryttergården: Landfogedens hjem. Opdrætter heste til landbetjentene der også har en barak derude.

Røde Hus: En stor fattiggård og børnehjem drevet af Häendrick Kirken (guden for handel og arbejde). Alle skal arbejde for føden ved at spinde garn og væve. Børnene får også skolegang så de kan lære at læse og skrive. De dygtigste får et job hos købmandslauget i den nærmeste handelsby.

Sigmar Templet: Kejserigets Beskytter. Befæstet kirke. Indviet til Skt. Aalsgaar, der beviste sin tros overlegende over Manann ved at træde barfodet gennem glohede gløder.

Shalya-templet: Barmhjertighedens Gudinde. Her kan fattige få hjælp til at lindre sygdomme os smerter. En stor urtehave. De hvidklædte munke og nonner er berømte for deres smukke altersange.

Vesterport: Byport. En dagsrejse mod vest ligger købstanden Hargendorf, der er hjemsted for købmænd såvel som sørøvere (ofte de samme kaptajner).

Østerport. Byport. Tre dagsrejser mod øst ligger købstaden Dietershafen, der er en af de største byer i Nordland og hjemhavn for Den Kejserlige Flåde.

3 Responses to Heidenhüs

  1. Thomas says:

    Det er jo ikke super gennemarbejdet, men når jeg lige skulle finde på noget, var det hvad jeg kom frem til. Nogle gange er det altså også nemmere bare at gøre noget, uden at tænke for meget over det.
    Skulle jeg gøre noget om, var det nok at nedtone Sigmar, og gøre mere ud af Manann – og måske få Krabbekyn kulten med. Men det må blive en anden god gang.

  2. Thais Munk says:

    Totalt nice! Jeg sad faktisk og savende lidt med Manann, så det var ekstra sjovt at du selv nævner det her i en kommentar.

    Det var især sjovt, fordi jeg havde en kampagne, som begyndte i Dietershafen, hvor spillerne var fætre og af adelig familie (oprindelig estaliansk) med navnet von Dietershafen (efter deres estalianske navne). Nordland er en undervurderet kejserlig provins.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *