Heidenhüs Pesten | Dag 3

Det er nu tre dage siden, at alting gik fra slemt til kaotisk. Den gode nyhed er, at det er holdt op med at regne. Solen skinner fra en skyfri himmel, og der er forår i luften. Desværre er der også en stank af død og sygdom over hele byen, og det gode vejr får bare flere af de sorte krager til at flyve rundt og skrige deres hæse kald ud over byen.

Hvad skete der i går…

Tidligt på dagen

Earwin (bonden) og Sergent Gunthard (landevejsbetjent) og går hen til præstegården. Her finder de en meget stor (og farlig) hund, som de prøver at berolige. Desværre er hunden mere opsat på at angribe dem, og de bruger hver 3(!) af deres skud på at dræbe den. Heldigvis kommer de ikke noget til. Da de går rundt derovre, kommer de ind i et stuehus, hvor de bliver angrebet af gengangere – heldigvis opdager Earwin dem i sidste øjeblik, og de når at stikke af. De vil helst undgå kamp, og få lukket døren ind til huset og sat en stor pæl op ad døren, så gengangerne er fanget derinde. De er sure, for nu kan de ikke lige komme ind og plyndre mad fra spisekammeret.

Walter Höhmann (astral-kyndig videnskabsmand) hjælper til med at gå huset vinduer og døre efter, bagefter går han også hen til præstegården.

Walter, Earwin og Gunthard gennemsøger sammen resten af præstegården. Det lykkedes dem at finde hønsehuset. Desværre har rotterne allerede spist alle æggene, men de får fat på 4 høns. De finder også en stor brændeøkse, og en fin dug. På vej tilbage ser de nogle folk ovre ved Sigmar Templet, men de vælger at holde sig på sikker afstand og skynder sig hjem.

Elveren Reinhard går rundt og spørger folk om de har set noget menneskekød. De to børn, Ada og Johan, bliver bange for ham, og begynder at græde. Han pakker sin kniv væk, da andre folk kommer løbende til.

Elveren brokker sig over at dværge lugter, og beslutter sig for at gå ned i havnen. Dværgen Gibling spytter efter elveren, og ligner en, der godt kunne tænke sig at brække hans næse. Og hans fingrer. Og måske også en arm. I stedet for smækker Gibling md døren og går ud i byen.

Efter frokost

Walter, Earwin og Gunthar kommer retur fra præstegården.

Sidst på dagen

Walter hjælper med at reparerer hegnet udenfor. Earwin ser til de sårede, og hjælper bagefter også med hegnet. Gunthard river den fine dug fra præstegården i stykker og koger strimlerne, så de kan bruges til bandager.

Reinhard kommer tilbage fra havnen. Han kan fortælle at der er to skibe dernede: de har begge to taget vand ind og står på bunden af floden (de er ca. halvt dækket af vand), det ene skib er lastet med grise (der vist alle er døde, og der er virkelig mange rotter og krager dernede). Der er tre pakhuse, der alle tre er låst af. Der vralter en del udøde rundt dernede, men så længe man kravler rundt oppe på tagene, virker det ikke farligt. Han kommer tilbage med et par duer han har fanget og dræbt, samt et spyd han fandt.

Gibling kommer tilbage fra sin tur til smedjen. Han har i løbet af dagen fået nogle flere skrammer, og lugter nu endnu være af sved og kloak end da han gik. Han har også et skjold og en sæk med værktøj og søm med tilbage

I løbet af natten

Eleveren Reinhard hold vagt, fordi elevere kan se i mørke, ikke har brug for så meget søvn – og selvfølgelig fordi han ikke stoler på, at de andre kan gøre det ordentlig. Gibling snorker helt vildt, men ingen tør sig noget til ham (han fik vist også lidt rigeligt med dværgesnaps indenbords inden han lagde sig til at sove).

Situationen i fælleshuset

Mad: Der er næsten ikke noget tilbage. Kun nok til morgenmad. Hønsene kan ryge i gryde og blive til frokost – og hvis i laver tynd suppe, er der måske også lidt til aftensmad. Men nu hvor det ikke regner mere, kan det blive et problem at skaffe rent vand.

Andre forsyninger: Bandager til to dage (de syge/sårede skal have skiftet hver dag). Der er værktøj og søm.

Huset: Muren omkring gårdspladsen holder de udøde udenfor.Taget er utæt og det har regnet meget ind. Der er vand i kælderen og der lugter af kloak.

Andre folk end spilpersonerne:
De to søskende Ada (pige, 7 år) og Johann (dreng, 3 år). Deres forældre er døde. De er kede af det, og lidt bange for elveren.

Gamle Joahnne (olding, 72 år). Kan næste ikke gå, er halvblind og plaget af gigt.

En gruppe sårrede og svækkede voksne: Ernst (23, brygger), Reinhold (41, natmand), Rosa (39, tjenestepige) og Rahel (22, pottemager). Takket være hjælp fra Earwin, er de så småt ved at få det bedre. De kan hjælpe lidt til i huset, og nok også forsvarer sig (lidt), hvis det kommer til kamp.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *