Heidenhüs Pesten | dag 6

Fælleshuset er blevet et sikkert tilflugtsted. Og selvom det småregner, er der tørt indenfor, og der bliver samlet lidt vand sammen i de tønder Walter riggede op. Men alligevel begynder der at være mangel på vand – og særligt mad, nu hvor der er kommet flere folk til fælleshuset.
Nogen må hellere gøre noget.
Og det er kun det mindste problem, nu hvor der også er mutanter som angriber jer.

Vejret er stadigvæk gråt – koldt, vådt og tåget.

Hvad skete der i går…

Tidligt på dagen

Walter går en tur hen til Hvide Hest kroen.

Earwin hjælper de sårede, laver lidt nye forbindinger og sørger eller for at tale lidt med folk og holde moralen oppe.

Hobitten Leudobercth bager en tærte med noget hestekød. Det dufter rigtig dejligt, og alle blive lidt småsultne. Han bliver fornærmet, da nogen spørger til hvad det er for noget kød han har brugt, og endnu mere fornærmet da ingen vil købe hans tærte.

Efter frokost

Folkene i Fælleshuset begynder at spørge efter hvor Walter er. De savner helt tydeligt at han er der til at vise lederskab og sprede ro.

Leudobertcht går ned i kælderen, og opdager at hullet til kloakken er gravet åbent igen. Der har helt sikkert været nogen inde i kælderen, og de er kommet fra kloaken. Elveren Reinhard syntes det ligner spor af store rotter.

Røde Huse. Fattiggård, børnehjem og væveri-fabrik i Heidenhüs.

Earwin og Srg. Robisch går en tur over til Røde Huse (fattiggården og børnehjemmet). De kommer tilbage med 11 nye folk – en af dem Earwin datter Trinity.

Da alle har fået aftensmad, er det tydeligt, at der ikke er mere mad. Børnene er glade for at spise den tærte som Leudobercht har bagt.

I løbet af natten

Walter kommer endelig tilbage. Han har flere sår og er tilsyneladende i chok. Earwin hjælper ham med hans sår. Folk i Fælleshuset begynder at blive mere urolige. Hvad skal der nu ske.

Eleveren Reinhard holder vagt og dværgen Gibling snorker.

Situationen i fælleshuset

Moralen: Var god. Nu er den ikke så god.

Mad: Der er ikke mere mad eller vand. Hestefoder til 3 dage.

Andre forsyninger: Bandager til en dag (de syge/sårede skal have skiftet hver dag). Der er værktøj og søm. To heste med sadler og seletøj. To hjelme, en ringbrynje og en læderrustning. To korte sværd og en hellebard. En bunke fine sengeklæder fra præstegården, der kan laves om til bandager, hvis nogen gider. En armbrøst (25 skud) og buepile (25).

Huset: Muren omkring gårdspladsen holder de udøde udenfor. De to indhegningen er også blevet forstærket og virker sikre. Der kommer stadigvæk en smule vand ind i kælderen fra kloakken.

Andre folk end spilpersonerne:
De to søskende Ada (pige, 7 år) og Johann (dreng, 3 år). Deres forældre er døde. De er lidt bange for elveren. De er blevet glade for den gamle Joahnne (olding, 72 år), der trøster dem og fortæller eventyr.

En gruppe voksne: Ernst (23, brygger), Reinhold (41, natmand), Rosa (39, tjenestepige) og Rahel (22, pottemager). Ingeburg (37, Sigmarpræstens husholderske), Ella (33, stuepige), Otto (45, såret tempelridder), Eckhardt (19, Sigmarpræstens skriver). De kan hjælpe lidt til i huset, og nok også forsvarer sig (lidt), hvis det kommer til kamp.

Nye ankomne: Arkill (25, bådsmand) og Anika (24, bådsmand), Adalbrecht (18, kvægtyv), Lukas (53, forstander på fattiggården), Hulda (44, maler), Swenja (38, vagt), Madlene (3, lille pige), Ruth (9, stor pige, Jochen (5, lille dreng) og Wolfhard (10, lusket dreng)

Earwins datter Trinity (12)



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *