Heidenhüs Pesten | Dag 10

Kampen med kaoskultisterne er ovre for denne gang. Der er brug for nye forsyninger (særligt mad), og måske også en bedre plan for fremtiden?

Vejret er skørt i dag. I løbet af natten blev det varmere, og tågen begyndte at forsvinde. Men så kom tordenvejret med nogle store brag. Der slog vist også en del lyn ned i byen – særligt i det gamle klokketårn ved markedspladsen/domhuset.

Hvad skete der i går…

TIDLIGT PÅ DAGEN

Inden solen står op, klatrer elveren Reinhard ned fra tårnet og forsvinder ud i mørket.

Earwin søger for at barrikaden til kælderen bliver åbnet, så man kan flygte den vej.

Walter prøver at samle folk, og ligge en plan – men de fleste folk er bange, og det er svært at få dem til at følge en samlet plan. Nogen vil flygte med det samme. Andre vil bare give kultisterne maden – og nogen begynder bare at græde og vil give op.

De fleste folk gemmer sig i kælderen. Ingeburg (Sigmarpræstens husholderske) bryder sammen, og flygter ned i kloakken.

En times tid efter solen er stået op og tågen er forsvundet, angriber kultisterne. Flere af dem er tydeligt blevet meget fede, og de har alle laset tøj på – og så er der en klam sværm af meget store spyfluer, som flyver rundt om dem og deltager i angrebet.

Gibling går amok, og stormer ud af døren for at smadre dem. Walter og Earwin råber op om, at det ikke var planen, prøver at hjælpe men ender med at lukke døren og barrikaderer den igen.

Fra tårnet og vinduer i køkkenet begynder alle, der kan, at skyde på fjende.

Kultisterne får nemt stormet den lille gårsdplads, og stjæler de fire heste der står der. Da hestene er væk, ligger der 4 døde/sårede kultister i gården, en gruppe er gået med hestene, og de resterende kultister gør klar til at angribe hoveddøren. De løber frem med store økser, for at hugge døren i stykker.

Oppe fra tårnet går Rahel (pottemager), Ella (stuepige), Eckhardt (skriver) og Anika (24) i gang med at kaste sten og hvad de ellers kan finde ned i hovedet på fjenden. De nægter at flygte mere, og vil kæmpe til det sidste. Deres mod (dumhed) inspirerer faktisk lidt flere til at deltage i kampen. Havde de bare haft noget kogende vand/olie (eller helt perfekt en tønde tjære og nogle fakler) havde de måske kunne stoppe angrebet? De bliver angrebet af fluerne, og må trække sig tilbage (de kunne godt have brugt nogle fakler).

Da døren bliver smadret, vælter kultisterne ind. Bagfra dukker Gibling op, og smadrer nogle af dem ned med sin hammer, i kampens forvirring, er der ingen der ser, hvad der så sker med ham.

Earwin kæmper bravt, for at holde kultisterne tilbage. Men får til sidst et alvorligt slag i hovedet og falder om.

Sergt. Robisch har skudt med sin armbørst fra et vindue i køkkenet, og løber ned for at hjælpe. Med sin haglbøsse skyder og dræber han 3 af kultisterne. Da røgen forsvinder, håber han, at det har skræmt de andre væk – men de virker som besatte af dæmoner, og stormer frem mod ham. Han må stå på trappen og slås for sit liv.

Fra sit skjulested bag døren dukker hobitten Leudobecht op, og stikker to kultister ned bagfra. Samtidig kommer Swenja (vagt) og  Adalbrecht (kvægtyv) til undsætning, og sammen med Leudobecht og Srg Robisch jaget de sidste kultister ud af huset.

EFTER FROKOST

Det begynder at tordne og lyne meget, men regnen kommer ikke. Der er kun vilde, høje tordenbrag og smæld af lyn der slår ned.

Det lykkedes at samle alle de døde kultister sammen og smide dem ud foran porten til gårdspladsen, så de ikke ligger inden i huset og lugter – eller spreder Kaos Korruption.

Under deres hætter, ligner de helt almindelig mennesker, men flere har Nurgles mærke i panden eller andre steder på kroppen – og de har alle fået sære ”klumper” og bylder i hovedet og andre steder på kroppen (er de mon ved at blive til mutanter?).

De er også begyndt at svulme op, og ser fede ud – men ikke som om de har spist meget, men mere som om de er gravide, eller har opsvulmede maver ligesom et lig, der har ligget længe i floden. I genkeder et par stykker af dem, som nogle af de vagter der stod oppe ved Købmandsgården.

Det lykkedes også at få fat på lidt våben fra de øde, som ender hos de folk, der er klar til at slås.

Earwin vågner op, får en bandage om hovedet og begynder så at hjælpe med de andre sårede. Han prøver at ruste folk til kamp, skulle det blive nødvendigt. Hans datter Trinity er ved hans side hele tiden.

Walter spørger rundt efter krudt, så han kan lave nogle granater. Eller bare sprit eller tjære til nogle brandbomber. Det lykkedes ham ikke rigtigt at finde noget, der lige kan bruges.

Det lykkedes at finde Ingeburg i kloakken. Hun er meget bange, og siger hun har set nogle store rotte gå forbi mens de talte sammen på et skingert sprog, hun ikke kunne forstå. De fleste folk er ret sikre på at hun åbenbart er blevet sindssyg.

Leudobecht og Srg Robisch får blokeret adgangen til kloakken igen, samtidig med at de får nogle folk ud og lukke porten til gården. Det er svært at reparerer døren til Fælleshuset, så lige nu er der bare stillet et bord og nogle andre ting i vejen.

I LØBET AF NATTEN

Det holder op med at torne og lyne.

Stadigvæk ingen spor af dværgen Gibling (der forsvandt i kampen) eller elveren Reinhard (der smuttede inden kampen begyndte).

Rahel (Pottemager) og Eckhardt (skriver) tager vagten i tårnet.  Swenja (vagt) og  Adalbrecht (kvægtyv) holder vagt i entreen ved hoveddøren.

Situationen i fælleshuset

Moralen: Nogen er glade (dem der er villige til at slås fejrer sejren). Andre er meget bange/bekymrede (dem der mener at kamp kun giver problemer).

Mad: Der er mad til 0 dag, vand til 2. Hestefoder til 2 dage.

Andre forsyninger: Bandager til 2 dage. Der er værktøj og søm.

Huset: Gårdspladsen er lidt sikker. De to indhegningen er også blevet forstærket og virker sikre. Kælderen lugter af kloak og er fugtig.

Andre folk end spilpersonerne:
Børn og Gamle: De to søskende Ada (pige, 7 år) og Johann (dreng, 3 år). Deres forældre er døde. De er lidt bange for elveren. Earwins datter Trinity (12, dolk, sværd), Madlene (3, lille pige), Ruth (9, stor pige, Jochen (5, lille dreng) og Wolfhard (10, lusket dreng). De er blevet glade for den gamle Joahnne (olding, 72 år), der trøster dem og fortæller eventyr.

En gruppe voksne:

Dem der vil slås og forsvarer sig: Rahel (22, pottemager, økse), Ella (33, stuepige, sværd), Eckhardt (19, Sigmarpræstens skriver, økse), Anika (24, bådsmand, kølle), Adalbrecht (18, kvægtyv, kortsværd),

Dem der helst ikke vil slås (ikke tør?) men hellere vil forhandle med kultisterne: Ernst (23, brygger), Reinhold (41, natmand, hellebard), Rosa (39, tjenestepige), Otto (45, såret tempelridder, hjelm, ringbrynje, sværd), Lukas (53, skriver), Hulda (44, maler), Swenja (38, vagt, hjem, læderrustning, kortsværd og armbrøsts/25)

Dem der er brudt sammen: Ingeburg (37, Sigmarpræstens husholderske), Arkill (25, bådsmand)

4 Responses to Heidenhüs Pesten | Dag 10

  1. Thomas says:

    Jeg bruger terninger til at teste for hvordan alt muligt går.
    Den her gang lavede vejret en critical fumble, så det blev til crazy tordenvejr.
    Walter fejlede sit Leadership, og fik ikke styr på folkene.
    Earwin fejlede grumt sit WS, mens Kulterne klarede godt (heldigvis ingen crits eller fumbles, men det var galt nok). Burde nok have rullet en Crit for ham, da han ræg på nul wounds, men glemte det – så nu bare en bandage.
    Jeg slog også terninger (Cool) for alle npc’erne for at se hvordan de havde det. Crazy nok, klarede stort set alle dem, der ikke havde våben deres test. Og dem med våben fejlede…
    Ingeburg rullede 99, og så var det jo oplagt nok, at hun måtte flygte ud i kloakken og se sære ting (sikkert bare hendes fantasi der spiller hende et pus… for der er jo ikke skavens i kloakken, vel?)

  2. Troels Ken says:

    Hvordan er det gået med projektet? Det er jo lidt af en klintehænger, du har efterladt til os her…

  3. Thomas says:

    Der er ikke sket noget siden cliffhangeren. Spillerne begyndte at falde fra, og så er det løbet ud i sandet.

  4. Troels Ken says:

    Øv!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *