Sommerrollespil på bibliotekerne

Er lidt øm i halsen/stemmen efter at have været spilleder i Warhammer rollespil fire dage i streg, fem timers spil.

Men takket være spillerne, er der nu nye krigs- og røverhistorier at fortælle om skumle aftaler med gobliner (plus den tragiske død af goblinen Snudeskaft), mordet på en led skiderik af en adelsmand (og alle hans håndlangere på nær to stakkels tjenere, der hver fik en guldmark for at glemome hvad de havde set), blodig kamp med mutanter i skoven (og en mægtig Sigmar Krigerpræst der fra sin stridshingst smadrede de fleste af dem), forsøget på at stjæle ekstra melsække fra en by overrendt af rotter – og det helt igennem uforglemmelige minde om spilpersonen, dværgen Adolf der (selvfølgelig?) endte med at stå nøgen, smurt ind i kloak-slam og med en død kæmperotte i munden.. og selvfølglig også da den engang så mægtige Sigmar krigerpræst var tæt på druknedøden i selvsamme kloak.

Det hele absolut ikke mindre fantastisk fordi de skete på bibliotekerne i Høje Taastrup i selskab med omkring 15 drenge og piger der brugte nogle sommerferiedage på at spille rollespil. Nogle af dem kendte til Warhammer, andre lærte at verden rummer mere end Dungeons and Dragons, og nogle spillede bare rollespil for første gang.

Igen viser Warhammer sig som et fabelagtigt system til at skabe minder gennem sjove spil – og jeg nyder at have lært nye spilpersoner at kende som fx den kujonagtige ryttersoldat Elfruna, den veltalende landbetjent Ottilia og ikke mindst den ekstremt uheldige adelsmand Magnus von Högenvelt (der nåde at få revet armen af led, få samme arm brækket, senere brække hofte og være ret tæt på at drukne i en kloak).

Mandag (Hedehusene Bibliotek)

Vi spillede en “warhammer” udgave af et gammelt scenarie fra Dungeon Magazine med nogle gobliner, der har blokeret floden for at kunne fange en fisk. Der var også en “encounter” på vej til byen, hvor spillerne oplevede den umiddelbart uløselige konflikt mellem en stædig dværg og en arrogant adelsmand fra Bretonia, der begge ville over samme bro, i hver deres retning, på samme tid.

Det endte med at spillerne fandt sympati for goblinerne (eller også turde de bare ikke slås mod dem og deres kæmpe-ulve?), og lavede en aftale med dem. Fisken slap væk (og den fik ikke dræbte nogle af spilpersonerne i denne omgang), men vandet i floden kom tilbage til glæde for de lokale bønder.

Tirsdag (Hedehusene Bibliotek)

Eventyret fortsatte i samme landsby, der nu blev terroriseret af en virkelig irriterende og modbydelige adelsmand Ludwig von Glögg – der godt holdt fast i at det var frygteligt umoderne at jage bønder (som hans far engang havde gjort), men ikke kunne se det forkerte i at han testede sit nye jagtgevær ved at skyde byens okser eller pudse sine jagthunde på bøndernes får.

Spillerne lokkede ham til at deltage i en noble sport “goblin jagt” og førte ham ud til goblinernes kløft, hvor de havde en aftale med goblinerne – og fik sat et brutalt og blodigt baghold op, hvor adelsmanden døde – og desvære også den elskelige goblin ved navn Snudeskaft.

Det skal dog tilføjes, at spillerne solgte alle adelsmandens ejendelene (en af spilpersonerne er en hæler i Bögenhafen) og brugte pengene til at betale de bønder, der havde mistet husdyr og afgrøder til adelsmandens hensynsløse opførsel.

Onsdag (Taastrup bibliotek)

Vi spillede en Warhammer-version af et et Hellfrost (Savage World) scenarie jeg har spillet før, men det var lavet så meget om, at det nok kun er mig der kan genkende det.

Spillerne drog fra Bögenhafen til Heerte, for at hente mel – og blev undervejs angrebet af en gruppe fæle mutanter. Tidligere kulsviere der nu prøvede at overleve som “hættebanden” (fordi de havde trukket gamle melsække over deres hoveder som forklædning). Det blev en crazy kamp, hvor gruppes sigmar krigerpræst slagtede løs, og kun en mutant – der havde en krabbeklo på højre arm – gjorde modstand. Men hvilken modstand ;) “Krabbekloen” var ved at klippe foden af en gruppens egen landevejsrøver, så var hånved ved at ryge fra en jæger, der kom til undsætning – og til sidste hoppede” krabbekloen” op på vognen og smadrede den unge adelsmand (der fik revet armen af led og bagefter brækkede den i et åbent brud, da han blev kastet ud af vognen). Selvfølgelig var det det selvfede Sigmar krigerpræst der dræbte “krabbekloen”.

Der skete også alt muligt andet, men spillet sluttede med at gruppen flygtede fra Heerte med en vognfuld mel, mens byen på mystisk vis blev overrendt af rotter, samtidig med at den brændte ned – og en gruppe stakkels overlevende flygtninge blev opildnet til at gøre oprør mod adlen af gruppens dværg.

Torsdag (Taastrup Bibliotek)

Vi spillede vidrede på scenariet fra dagen før, men var nået til Bögenhafen. Mysteriet blev mere mystisk, der var snigmord, den nysgerrige landbetjent Ottilia var også ved at blive garotteret af en “rottemutant”, og gruppen blev truet/presset af deres gamle bekendte “bagermesteren”, der er byens gangsterkonge (og absolut ikke mindre truende af at han nu har hyret en ogre ved navn Wagner, der åbenbart ynder at spise hobitter).

Alle spor endte (surprise, surprise) med at pege ned kloaken, og så er det heldigt at gruppens alt, alt for selvfede duelist, Mester Blau, jo engang arbejdede som rottefænger i byen. Alle var kloge nok til at skifte deres vanlige tøj ud med billige laser de købte til lejligheden – bare ikke dværgen Adolf, der valgte at gå nøgen ned i kloaken kun bevæbnet med sin dolk (nej, ikke den “dolk”, men en rigtig dolk). Sjovt nok ville de to mest selvfede typer, duelisten og sigmarpræsten ikke gå derned uden rustning – og så var scenen jo ligesom sat.

De kom i et farligt baghold, angrebet af “rottemutanter” med ninja-våben og kæmperotter på størrelse med hunde. Og selvfølgelig måtte det ske, at sigmar præsten fald ned i vandt og brugte hele kampen på at være ved at drukne. Duelisten klarede sig lidt bedre, og brugte kun halvdelen af kampen på at være ved et drukne.

Den uheldige adelsmand, med armen i slynge, blev selvfølgelig bidt af en kæmperotte, faldt og brækkede hoften, og var også ved at drukne.

Det endte dog lykkeligt – med den føromtalte nøgne dværg, der i triumf bed en kæmperotte til døde – og resten af eventyret gik fint. De fik fanget den skumle rotte-dæmon-tilbeder som stod bag – og selvom han forklarede at “talende rotter” havde afpresset ham og truet hans familie, endte han med at blive brændt på bålet midt på byens kirketorv (mens en horde af sure demonstranter – opildnet af dværgen – hujede og heppede af spilpersonerne).

Hele kampen i kloarken var ved at tage livet af gruppen, men overraskende nok klarede de den alle uden at miste nogle Fate point – men takket være møde med mutanter, warp-stone og skavens var der flere som fik Kaos Korruption.

One Response to Sommerrollespil på bibliotekerne

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *