Pathfinder | The Show Must Go on (1)

Det har været en hård begyndelse, for vores lille cirkus – inden tvangsforestillingen blev direktøren, Myron, myrdet. Og siden er det kun blevet værre…

Vi har spillet tre gange i Extinsion Curse kampagnen, og er pt vel kommet et kapitel eller måske to ind i den første kampagnebog The Show Must Go On! (der er seks bøger i alt i serien).

Spilpersonerne

  • Ivy Blackadder, småskør danser og slangehvisker
  • Puff, pyroman goblin der optræder med ild
  • Lini, gnom med grønt hår og en tam sneleopard
  • Clementina, Rødhåret pige der siger, hun kan spå om fremtiden
  • Nox Endnu en goblin, men alkymist og tryllekunstner
  • Alva, elver er præstinde og cirkuset helbreder.

Første spilgang til og med tredje

Vi skulle til at have åbnings-forstillingen, og så viste det sig, at vores cirkusdirektør var myrdet (dræbt af slangebid opdagede vi senere). Det var et stort kaos, for der var ingen plan for hvilke numre der skulle på scenen hvornår, så det skulle vi hitte rede i.

Og så skete der alt muligt i teltet, slynger der prøvede at svinde gæsterne, giftslanger der vislede rundt og fulde ballademagere.

Den altid selv-optimistiske Ivy tog ansvar og påtog sig rollen som sprechstallmeister, og opfatter sig nu som leder af cirkus (og sært nok er de andre begyndt at tro hun faktisk er leder).

De fleste af os prøvede at optræde, men det gik generel aldrig bedre end ok, og var ofte betydeligt ringere. Eneste af os der kunne lave et godt nummer var ild-goblinen Puf.

Det lykkedes os at komme op at slås med de tilskuere der lavede ballade, og to af gæsterne døde (det har heldigvis ikke nogle konsekvens at dræbe cirkus-tilskuere, så det har ikke givet os problemer).

Udenfor teltet var der også alt muligt ballade.

Den tamme bjørn i cirkus var blevet sinddsyg og angreb os (var ved at dræbe mig). Men vi bankede den på plads, og nu er den så normal igen som den kan være.

En anden cirkusvogn var fyldt med planter der udspød gift-pollen. Og nogle alfevæsner fortryllede alle de andre artister, og var ved at lave en efter-fest hvor de dødelige deltagere var ved at danse sig selv i graven (ret bogstaveligt).

Vi fandt ud af, det hele var orkesteret af en en hobbit-druide, der klædt i rotteskind var sur på cirkus. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, da hun angreb os og blev dræbt.

Dagen efter blev vi sørme opsøgt af byens borgmester, der ikke var så bekymret for at vi havde dræbt nogle cirkus-gæster – men hellere ville tale med os om at opklare, hvad der var sket med byens sheriff (som er forsvundet) og at alting gik dårligt i byen (tørke i regntiden, frost om sommeren og den slags). Hvorfor pokker han tror, at vi er de rette til at hjælpe med den sag er mig en gåde. Han må være virkelig desperat. Og bor sikkert i en forbandet by (gætter jeg på ud fra scenariet titel).

Professoren, en hæs mand i vores cirkus, sendte forøvrigt en masse af sine folk fra forpladsen ud for at undersøge byen. De fandt en masse side-quest som vi nu skal undersøge… det var noget men en lokal bande, et skov(vild)svin, en mølle med dræbehveps og en forsvunden mølle – og noget lusk på kirkegårde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *