WFRP | Når regler skaber spil

Det har altid været et præmis for rollespil, at reglerne er med til at skabe spillet, og jeg knuselsker WFRP for at skabe et spil, hvor spillpersonerne bliver knyttet til deres verden, og ofte kommer til at luske grundt i et skyggeland af moralske gråzoner, hvor alt for ærværdige helte ender som lig i rendestenen. Skrupler er for folk, der gerne vil gå sultne i seng. Og det er helt sikkert at samvittighed ikke rimer på rigdom.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan spille helte i WFRP. Det mener jeg helt bestemt man kan. Det er bare mere nogle helte, som ser anderledes ud – og opfører sig anderledes – end dem vi kender fra “klassisk episk fantasy”. Det er på ingen måde Tolkien, Dragonlande eller Star Wars. Det mere nok mere i genren grumt og farefuldt som det også er i “Song of Ice and Fire”, “First Law” eller “De Tre Musketerer”. Hvilket jeg er vild med, for det er bøger jeg holder af at læse igen. Og ikke kun fordi de er godt skrevet.

Jeg synesnemlig, at det er mere interessant med helte, der er det på trods. I Warhammer kan man vælge at opføre sig som en helt på trods af at det er svært, farligt og lidt dumt. Der er mere på spil, og derfor er det i sidste ende mere heltemoddigt. Det er på den anden side noget mere omkostnings-frit og forventeligt (og måske også lidt kedeligt?) at du kaster dig ud i en episk heltedåd i rollespil som D&D hvor reglerne i noget højere grad beskytter spilpersonerne.

Sammenhængen mellem spil og regler har jo også altid været tydelig for mig. I D&D har du så mange hit points, at du ikke behøver frygte et fald fra et højhus, og du har loot og magiskk udstyr for ikke en, men utallige formuer, der kunne brødføde hele landsdele i årevis. I CoC er der sanity, som driver din spilperson til vanvid – og kan tage kontrollen over spilpersonen fra dig. Men hvordan en bevist designer kunne bruge det til at skabe spillet, var nok egentlig noget jeg først blev meget bevist om gennem John Wicks regler til Legend of the Five Rings og 7th Sea. Her var der en bevist tanke bag, og den blev også formuleret direkte i regelbogen. Der stod, mere eller mindre, den her regel er på den måde, fordi det skaber den her slags spil. (more…)

WFRP | Heidenhammer S2:E2

Lørdag spillede vi igen Warhammer på biblioteket. Denne gang var det dog på Taastrup Bibliotek. Selvom scenen var skiftet var fem spillere gengangere var Hedehusene. En ny spiller dukkede dog op og lavede spilerson.

Gruppen bestod af:

  • Krigerpræsten Krieffer
  • Landbetjenten og hobbitten Maximillian
  • Rekrut i Flodpatruljen Swen (tidl. tjener)
  • Forbryderen Bernt
  • Rottefængeren Mikael (tidl. tigger)
  • Slagsbroderen Valter

(Warhammer reglerne er sjove, specielt når der laves spilpersoner. Valter er en af den slags spilpersoner, der ville have set ret anderledes ud, hvis spilleren havde været i fuld kontrol. Det blev til nogle ret gode slag på WS, I og Fel, og virkelig skidt for S, T, og WP. Jobbet blev Protagonist og som særlige evner kom blandt andet Warrior Born. Så en professionel ballademager og slagsbror, der er ret god til at slås, lagde ud med Melee (Basic) 57%, men tynd og spinkel fyr, usle 10 Wounds men ret gode talegaver med Charm og Gossip på 44%. Med andre ord en mand, der hellere taler sig frem til en løsning, på ingen måde ser særlig farlig ud – men alligevel ret ferm til at slås).

Tæskehold for pengeudlåneren

Atter var gruppen samlet i Bögenhaffen, denne gang på værtshuset Den Fordrukne Køter, der er kendt for sit skumle klientel – og stedet vor man finder arbejde, hvis man ikke har problemer med at gøre noget ulovligt (eller i hvert fald er villig til at bevæge sig i gråzone).

Ågerkarlen Tamar Röller havde sendt bud efter Valter, som han ofte hyre, og så også specifikt efter de andre. Det var i starten lidt mystisk hvorfor han så gerne vil have lige netop dém.

Opgaven var simpel nok. Han havde en kunde, der havde lånt en masse penge, og ikke ville betale tilbage. Kunden havde så skaffet en gruppe vagter, så der var ikke nok kun at sende Valter. Det var også med adresse i den gode del af byen, så det krævede folk, der kunne undgå problemer med byvagten. (more…)

WFRP | Heidenhammer S2:E1

Lørdag spillede vi rollespil på biblioteket. Der var flere velkendte spillere med, men der kom også en “ny” som vi ikke har haft med siden vi spillede Pathfinder.

Vi spillede en Warhammerficeret udgave af scenariet “The Taxidermist’s Tail“, der oprindeligt er lavet til Deadlands Reloaded (Savage Worlds) og kan downloades gratis.

Gruppen bestod af:

  • Krigerpræsten Krieffer
  • Landbetjenten og hobbitten Maximillian
  • Rekrut i Flodpatruljen Swen (tidl. tjener)
  • Hæleren Jörg
  • Forbryderen Bernt
  • Rottefængeren Mikael (tidl. tigger)
  • Jægeren Detlev (tidl. flodpirat)
  • Tyvepræsten Mathias

For ligesom at markerer tidens gang, blev alle spilpersonerne (på nær Tyvepræsten Mathias) et år ældre inden vi lagde ud med spillet.

Sidst vi spillede var det efterår. Nu er det vinter. Og ligesom det snede lidt udenfor vinduerne, så var det sne og kulde i spillets verden.

Atter engang er rygtet om gruppens villighed til at at udføre arbejde for penge nået en arbejdsgiver. Så de samledes på kroen Det Røde Vildsvin i Bögenhafen, hvor de var inviteret på frokost.

Mens de spiser præsenterer den nye i gruppen sig. Han hedder Mathias, og siger han er Sigmar Præst. I virkeligheden er han Ranald Præst, men han husker at krydse fingrer mens han lyver, og så er det jo fint nok. (more…)

WFRP | Tuskenhammer S1:E6+7

Det er blevet til to gange med WFRP på ungdomsskolen siden nytår. Der er kommet en ny spiller med i gruppen, og en der har haft travlt med at øve teater. Begge gange bestod gruppen derfor af

  • Linfordda Eonir von Laurenwald, (s)elvisk adelsmand med dødens skygge hængende over sig.
  • Heinrich Löwenhart, 17-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Jörg Dresdner, omrejsende handelsmand med mulddyr og lille vogn. Rimelig god til at slås, men virkelig god til at tale med folk.

Vi lagde ud med at snakke om hvad der var sket sidst. I spilverdenen havde vinteren kommet, og gået, uden de store begivenheder. Alle noterede at deres spilpersoner var blevet et år ældre (jeg gider ikke holde styr på deres spilpersoners fødselsdag, så – belejligt nok – er der i Schadenwald området tradition for at tælle alder i forhold Hexennacht.

Den første aften: Varvulven i spjældet

Gruppen nåede frem til, at det måtte være på tide at rejse østover, for at få kontakt med Baron von Blauenburg, der nok ville være interesseret i at støtte dem i kampen mod Den Sorte Greve (ikke mindst fordi deres eneste anden allierede, borgfruen von Scholten, var sprunget ud af et vindue og døde sidst vi spillede).

(more…)

WFRP | Ravenhammer S1:E4 Plotsploitation

I sidste uge spillede vi WFRP Ravenloft, og det var med en fuldtallig gruppe bestående af

  • Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, og på rejse til Zeidenburg med et brev til Sigmar Templet der. [Human, Warrior Priest (Novitiate)].
  • Barden Pröll (16), Diethards tvillingebror, der skulker fra sit arbejde som skatteopkræver mens han drømmer om at leve som sanger [Human, Bailif (Tax Collector)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarovich [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder – nu fredsløs – der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf efter hans indblanding i de uroligheder, der kulminerede med at vogn med krudt blev kørt ind i vagtkaptajnens hus [Human, Stevedore (Dockhand)].

Sidste gang sluttede vi med at gruppen forlod Pfeifeldorf. Denne gang lagde vi ud med det flashback, hvor gruppen inden deres afrejse har et møde med den lokale excentriske videnskabsmand Hr Ott.

(Det var med vilje, at vi ikke tog den del sidst – da der var nogle forskellige plot ting, som skulle i spil. Så ved at slutte med at rejse byen, var det markeret at missionen var løst, og vi kunne komme videre. Og ved at vente med de vigtige missionen, slap vi for at skulle gentage noget, som de fleste nok alligevel havde glemt).

Hr. Ott fortæller kort om sit arbejde med forskning i transponent dimensionale projektioner. Det lyder meget indviklet og ingen forstår hvad han taler om. Han har dog behov for at få et brev fragtet til Zeidenburg, hvor hans penneven Dr Metus bor.

(more…)

D&D | En tragisk-komisk fortælling om at være sneet inde med et monster

I den gamle tirsdagsgruppe (også kendt som den originale skizofrenia-gruppe) er vi begyndt at spille lidt D&D frem mod sommerferien.

Mungo har fundet nogle forskellige gamle scenarier frem, og vi har lagt ud med et fra Dungeon (kan jeg se på handoutet).

Gruppen består af:

Min ranger (se her), en ret overpowered Druid, en wizard (elver), to clerics (den ene elver, den anden gnome) og en bard.

Vi er på en rejse fra vores barndomslandsby til den mere civiliserede del af verden, på den anden side af bjergene. Vi har et mulddyr med med skind og andre værdier fra landsbyen, som vi skal sælge til en købmand (det er altsammen kun sat i verden for at give os en ramme – så det er ikke særlig detaljeret beskrevet).

Undervejs gennem bjergene, bliver det snestorm. Heldigvis har vi druiden med, for hun klarer stort set alle terningslag (hele aftenen) end nogen anden i gruppen. Desuden har hun en familiar wolf, der muligvis er den bedste figther i gruppen (jeg er måske marginalt bedre).

Ja, jet er virkelig træt af D&D 3-5 reglerne. Det er kluntet, alt for besværligt – og virkelig fjollet hvor meget sejere en power-optimeret druid er i forhold til os andre. Jeg har lidt den holdning, at druiden er Batman, og så kan vi andre være nogle hang-a-arounds i stil med Alfred, Gordon, Robin og den slags.

(more…)

WFRP | Ravenhammer S1:E3

Vi nåede lige en enkelt spilgang i den nye tirsdagsgruppe inden nytår. Vi fik afsluttet ”intro-scenariet” som jeg havde lånt fra The Thousand Thrones kampagnen. Det var også den aften vi fik afprøvet det nye WFRP kampregler – og det var ikke en succes.

  • Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, og på rejse til Zeidenburg med et brev til Sigmar Templet der. [Human, Warrior Priest (Novitiate)].
  • Barden Pröll (16), Diethards tvillingebror, der skulker fra sit arbejde som skatteopkræver mens han drømmer om at leve som sanger [Human, Bailif (Tax Collector)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarovich [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder – nu fredsløs – der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf efter hans indblanding i de uroligheder, der kulminerede med at vogn med krudt blev kørt ind i vagtkaptajnens hus [Human, Stevedore (Dockhand)].

Det er blevet aften i Pfeifeldorf, og gruppen mødes i Sigmar Templet for at tale om deres konflikt med de lokale lejesoldater. Meningerne om hvad der nu skal ske er ret delte, men de ender med at tage på kroen og drikke øl for nogle af de sølvskillinger Lina fandt i lejesoldaternes lommer.

I løbet af aftenen hører de – og stort set alle andre i byen – ulvehyl. Det er ikke normalt med ulve på egnen, faktisk er det flere år siden der sidst var ulve. Barden bruger lidt tid på at få arrangeret en ny sangaften på kroen dagen efter – håbet er at lokke von Speier sønnerne ned på kroen, så gruppen kan mødes med dem.

I løbet af natten har Barden en sær drøm om at ligge nøgen under et hvidt klæde. Han vågner ved at blive ramt at en kold vanddråbe i panden. På kroen, hvor han som den eneste i gruppen har et værelse, er alt dog varmt og tørt i sengen. Han gør sig så småt klar til dagen, og opdager ved et lykketræf en stor ulv luske rundt i krattet på den anden siden af floden. Han er overrasket over at se en ulv inde i byen, og kun lidt nervøs, da han lidt senere lader sig lokke til at hente lidt brænde – men han skal jo betale lidt igen for lån af værelset.

(more…)

WFRP | Forskel på vold og mord

Tidligere skrev jeg lidt om hvordan spilgruppen kan placere sig i forhold til loven. I mit syvende skriv om Lov og Orden i Kejserriget dukke lidt mere ned i hvordan spilpersonerne kan agere.

Udgangspunktet for den her artikel er et forsøg på at tale om hvordan vold kan spille sig ud, når den er rettet mod andre mennesker – og hvordan loven, og dermed samfundets forventninger spiller ind. Det er noget andet, hvis man slås mod gobliner eller andre bæster fra skovens dyb. Dér skal man nok bare gøre som i D&D; slås for at dræbe, og forvente at blive hyldet som helt hvis du overlever.

Selvom loven ofte er uretfærdig i Warhammer verdenen, vil den alligel have ret stor indflydelse på hvordan folk agere. Langt de fleste folk, vil ikke være tilbøjelige til myrde andre mennesker – da det ofte vil bringe dem i alvorlige problemer med loven. Men spilpersonerne og deres spillere, vil nok lande i en del situationer hvor vold bliver en del af spillet. Men der er forskel på vold og mord.

Vold er ikke det samme som mord

Reglerne gør det muligt at tæve sine modstandere uden at dræbe dem. Det er bare at holde lidt igen, så skal man ikke rulle for Crits; men i stedet tæve løs på modstanderen indtil de ryger ned på 0 Wounds. Så mister folk bevistheden, men man slipper for at rulle på Crit tabellen, og den risiko der dermed er for at de dør.

(more…)

WFRP | Spilpersonerne og lovens rammer

I den sjette artikel om Lov og Orden i Kejserriget prøver jeg at tale lidt om hvad det alt sammen betyder for spillerne og deres spilpersoner. For hvordan kan det forventes at de skal navigere rundt på eventyr i sådan en verden?

Mit syn på Warhammer er i hvert fald, at det er en verden, hvor lov og ret sjældent rimer på retfærdighed – og hvor kampen for at opnå det gode ofte sker på bekostning af noget andet.

Det bliver nok lidt forsimplet, men jeg forstiller mig at de fleste spilgrupper vil falde indenfor en eller måske flere af de her grupper:

  • Lovlydige borgere
  • Selvtægtsforbrydere
  • Frihedskæmpere og system-omvæltere
  • Kriminelle slyngler

I dag vil jeg skrive lidt mere om de typer af spilgrupper, og i morgen skrive lidt mere om hvordan spilpersonerne kan handle, når der er fjender som de gerne vil have ned med nakken.

Lovlydige borgere

Det er måske ikke det mest normale, og jeg kan ikke helt forstille mig hvordan det skulle kunne fungerer i længde. Men man kan vel teoretisk godt forstille sig en spilgruppe, hvor alle spilpersoner er lovlydige borgere, der gør der ypperste for at opretholde loven. Det virker bare ikke særlig ”Warhammer” på mig.

En fortælling hvor spilpersoner er lovlydige borgere, vil nok ende ret tragisk; loven er ikke lige for alle, og det er meget nemt at blive knust af store systemer, der er indrettet til at holde på magten ved at undertrykke alle forsøg på at ændre noget. Det vil i længden være ekstremt frustrerende at skulle navigere i en veritabel urskov af love og regler, hvor de skruppelløse alt andet lige ar gode rammer for at opføre sig enormt skurkagtigt uden at lide nogle risiko for personlig konsekvens.

Men på den anden side forstiller jeg mig også, at lovlydighed vil være en ramme, som de fleste spilpersoner vil have stor glæde af at overholde på overflade. Og det virker også som et godt dramaturgisk udgangspunkt for en kampagne, der starter her – men ender i en af de andre kategorier.

Selvtægtsforbrydere

Jeg vil selv som spiller meget hurtigt ende med at blive selvtægtsforbryder i en ramme som Warhammer – og hvem vil ikke gerne være ligesom Batman?

(more…)

WFPR | Privilegier og rettigheder

Femte artikel om Lov og Orden i Kejserriget handler om alle de privilegier og rettigheder som er med til at gøre et komplekst system ret uoverskueligt.

Traditionelt har retssystemet i Kejserriget været delt op mellem Høj og Lav, der har særlige rettigheder. Men igennem årene er der opstået parallelle systemer for gejstlige, magikere og de borgere der er medlemmer af laug og gilder.

Adelsstanden

Det er et grundlæggende princip at adelige kun kan blive dømt af deres lensherre.  Så hvis adelige bliver anklaget for en forbrydelse, er det kun deres ”overordnede” i  det adelige hierarki der kan sidde som dommer for dem.

Derfor giver det en stor beskyttelse at blive en del af det feudale system, selv riddere i bunden af systemet, får den fordel, at de ikke længere kan dømmes af en lang række myndigheder. Og for mange adelige, vil det betyde at hvis de kommer for retten, vil det være et nært familiemedlem der skal afgøre sagen. (more…)