DEADLANDS | Ungdomsskole highligts

Den sidste del af sæsonen har vi spillet Deadlands på ungdomsskolen. Der har været utrolig mange fede og sjove situationer – og jeg er virkelig vild med nogle af de spilpersoner, som spillerne har lavet.

Her er et par af spilpersonerne…

Privat-detektiven med trylleformularer: Spilleren valgte alle de powers, der kunne gøre ham til en dygtig detektiv. Han kan læse tanker, ”smugkigge” ud af folks øjne/sanse og røre ved ting for at få et glimt af deres fortid. Derudover har han gode evner for at opdage og tolke spor. Hver eneste gang han bruger powers til at finde spor, skjuler han det, og kommer med en Sherlock Holme-agtig forklaring om at det blot er simpel deduktion.

Kvaksalveren der laver trylledrikke – og alligevel gladelig sælger falske drikke til alt og alle. De andre spillere aner aldrig om de trylledrikke de har købt af ham er virkelige eller bluf før end de drikker dem. Og så har vi justeret lidt på reglerne, så han først bruger sin Mad Science skill til at teste om en potion virker, i det øjeblik nogen drikker den. Det er en evig kilde til spas.

Ballademageren: Der er altid en spiller, der laver mere ballade end andre. I år er det ham, der – så snart de ankom til byen, hvor de havde hørt rygter om lusk med sheriffen, gik ned af hovedgaden – udfordrede sheriffen til en duel, og så var der en død sheriff og et kaos uden lige. Det er ikke altid kønt, men sætter skub i spillet.

Den stille indianer: Han siger ikke så meget, er god med bue og pil – og trådte totalt i karakter, da spilpersonerne havde mulighed for at redde en by fra at blive angrebet af indianere. Han løftede ikke en finger, og så passivt til, ”de er jo selv ude om det, nu hvor de har stjålet vores land”.

Nogle highligts fra spillet…

Detektiven bruger sin evne til at læse tanker, og kan stille mig tre spørgsmål som jeg så svarer så ærligt på jeg nu kan. Første spørgsmål gav det ønskede svar, og for ikke at spilde de to andre, spurgte han ganske opportunistisk ”hvor gemmer han sit pengeskab” og ”hvad er er koden”. Så var der ligesom lagt op til et lille indbrud senere.

En spiller røg fortjent i spjældet for at skyde en sheriff (se ovenfor). De andre laver den fedeste plan for at få ham fri; i ly af natten bryder de ind på et advokat-kontor, hvor de stjæler pænt tøj og en lov-bog for at kunne bluffe sig ind i spjældet. De bruger adgangen til fangen til at smugle en drik ind (lavet af kvaksalveren) der får den fængslede til atgå i koma og virke død. Da han så bliver fundet næste morgen, er de klar med en fuld læge, der ”tilfædligt” er udenfor spjældet til at erklære ham død – og så venter de bare på at bedemanden kommer og henter aføde, hvorefter de bestikker bedemanden til at give dem liget, så de kan bringe ham hjem til begravelse hos familien. Ved et lykketræf lykkedes det at vække spilpersonen fra koma uden bivirkninger.

Det har – kort og godt – atter været en ufattelig hyggelig og underholdene sæson med rollespil på Ungdomsskolen.

Fastaval Jr | Dødens Legeplads

Igen i år var Astrid og jeg til Fastaval Jr. Det var lige så hyggeligt og sjovt, som det plejer at være. Jeg havde igen meldt mig til at hjælpe til, og fik til opdrag af lave noget rollespil. Det blev til ”Dødens Legeplads”, der er tænkt som et par timers vekslen mellem gys og grin. Det er fjollet, og ikke særlig alvorligt.

Da det kun var mig selv, der skulle være spilleder, var det ikke meningen at skrive et scenarie, som kunne spilles af andre. Jeg mødte derfor op med et par kort (det ene et handout til spillerne), og så nogle spilpersoner (tre drenge, tre piger – alle klar til at blive farvelagt at spillerne med de farveblyanter jeg havde medbragt).

Der skulle nogle regler til, så jeg kiggede lidt på de 2D regler jeg engang lavede til Frostbid; justerede dem lidt, og så var den del på plads. Fordi det er sjovt og meningsfyldt at rulle terninger i rollespil.

Jeg spillede det igennem to gange, og begge gange var en fest. Spillerne morede sig, og var også bange fler gange undervejs. Og jeg havde det mindst lige så sjovt som dem.

Jeg har lavet en pdf med scenariet, eller i hvert fald det som jeg på skrift. Det er ret meget en stak noter, og så lidt om hvad mine tanker omkring scenariet og hvordan den spilles. Kan andre dermed få glæde af det, så vil det jo være ekstra herligt. (more…)

Hvorfor Pathfinder ikke lige er min kop the

Jeg har det sidste år brugt Pathfinder til rollespil med børn. Det har på mange måder været en succes, men på ingen måde takket være reglerne, der bare bliver ved med at irriterer mig (det skrev jeg også lidt om her).

Nu begynder Paizo at varme op under en playtest af en 2nd ed af Pathfinder, og de har sørme lige sat ord på hvad der er galt med Pathfinder:

One of the most important aspects of the Pathfinder Roleplaying Game is combat. Monsters and villains are a very real threat that adventurers have to deal with on a daily basis, and quiet negotiation is rarely the answer.
… Time and time again, we heard new players talk about the complexity of the action system, how it made the game slow down as players looked to eke the most out of their turns.

(kilde)

Og ja, kamp fylder så utroligt meget i de regler, og det er godt nok også unødvendigt kompliceret.

Det lader til at de vil prøve at gøre noget ved det. Men det er nok for meget at håbe på, at det bliver lige så elegant og strømlinjet som D&D 5th ed.

Status på Børne-Pathfinder på bibliotektet

Det er omtrent et år siden, at jeg begyndte at spille Pathfinder rollespil med nogle børn på Hedehusene Biblioteket. Så derfor tænker jeg, at tiden er inde til at gøre status.

Det har – kort sagt – været en kæmpe succes. Vi begyndte med 4 raske drenge, og nu er der i om-egnen af 16 aktive spillere i alderen ca. 10-12 år, der ca. kommer hver gang. I alt har der vel været 20-25 børn forbi for at spille med. Og det er også lykkedes at lokke et par piger med.

Jeg kan ikke spille rollespil med så mange børn på én gang, så i stedet for at indføre en deltager-begrænsning, er Louise kommet med som spilleder, så vi kan have gang i to grupper på samme tid.

Vi spiller fortsat ca. 4 timer fra 10-14, med indlagt tid til at spise lidt frokost (mange af børnene har en madpakke med, og biblioteket plejer at servere lidt snack og saftevand i løbet af dagen).

Pathfinder er en tung og ringe dansepartner

Jeg traf beslutningen om at spille Pathfinder, fordi det trods alt var et rollespil, hvor spillerne – hvis de fik lyst til det – havde gode muligheder for at bruge penge på alt fra figurer til et kæmpe udvalg af scenarier.

Ulempen har dog hele tiden været, at reglerne er unødvendigt komplicerede og tunge (også i bogstavelig forstand – bøgerne vejer godt til), og vi har slet, slet ikke brugt dem i et omfang der retfærdiggør at slæbe rundt på en regelbog.

(more…)

Bolt Action | Det perfekte spil-event

Et evigt tilbagevendende samtaleemne blandt Bolt Action spillere er hvordan man afholder den bedste form for turnering. Det har jeg også gjort mig mange tanker om, som jeg samler her. Så kan jeg også bare smide et link hertil, næste gang debatten åbner på Facebook.

1. Det er ikke en turnering

Jeg vil egentlig helst ikke spille turneringer. Jeg vil hellere deltage i spildage / spil-event.
Turnering betyder som regel, at folk kommer med hære, der er toptunet til at vinde – og at fokus bliver på at vinde fremfor at skabe rammerne om et spil, som er sjovt og hyggeligt for begge spillere (de mest vindende hære er typisk ret kedelige at spille imod, da de typisk vinder ved at fratage modstanderen alle muligheder for at spille med på lige fod).

Desuden er jo nærmest altid de samme to-tre spillere der vinder. Og er der præmier, er der også deltager-gebyr – og så fedt er det altså heller ikke at betale for at Ronnu igen kan vinde en eller anden præmie (selvom Ronni nu også er super flink til at forære sine præmier væk til andre spillere – som mig selv – hvilket han skal have tak for).

2. Frie rammer er noget rod

Nogle hære er bare slet ikke sjove at spille imod. Specielt ikke dem så er ”sten” mod din ”saks”. Kommer du som spiller til at spille et eller flere slag, der bare slet ikke er sjove, fordi du taber stort uden nogen chance for at vinde, bliver det svært at gode deltage en anden gang.

Sker det for en ny spiller, der for første gang har vovet sig ud for at spille med andre spillere, kan det nemt betyde, at det også bliver sidste gang man gider gøre det (det skete stort set for mig, første gang jeg tog ud og spillede Bolt Action med nye folk – jeg kom med en hygge-hær jeg ikke havde spillet særligt meget med, og så blev jeg trukket rundt i manegen af en spiller der havde lavet en ret god og optimeret hær, der vær turnerings-tunet).

Derfor mener jeg, at der skal nogle begrænsninger til. Og dermed accepterer jeg også, at der kan blive sat rammer op, som betyder at der vil være spillere, som fravælge at deltage – men det er ok. De bedste arrangementer bekender sig ofte til en målgruppe, der så kan møde op med ensartede forventninger – og prøver ikke at favne alle på en måde, hvor ingen alligevel er helt tilfredse.

(more…)

Gen Con for hele familien

I kommentarer til min forrige post om Gen Con spørger Johs:

Fedt! Har I gjort jer tanker om hvordan det bliver at tage på Gen Con med barn?
Er det planen at spille noget på connen? Eller handler det mere bare om at hænge ud?

Det kræver et lidt længere svar, så derfor skriver jeg bare en ny post…

Ja, vi gjorde os mange tanker om Gen Con og børn, da vi var derovre sidst 2013. Dengang var Astrid jo noget yngre (6 år), og præmissen var at jeg tog på Gen Con, mens Astrid og Louise holdt ferie på egen hånd i Indianapolis (det var dengang – som nu – derfor vigtigt med et hotel med pool).

Vi valgte også dengang at  prioritere et hotel med skywalk, da det betyder at vi er rimelig tæt på hinanden, og ret nemt kan mødes til frokost/aftensmad. Også selvom det er noget dyrere med de hoteller.

Sidst var Astrid meget betaget af Cos-playerne – hvilket vi havde lurret – og hun vovede sig en dag rundt på Gen Con i et Merrida kostume – og der blev godt nok taget mange billeder af hende ;)

Det var dengang.. nu til tankerne om i år… (more…)

Gen Con | Nu også hotel

Så har vi også fået styr på hotel, når vi skal til Gen Con. Og lige præcis den del af processen er nok det mest nervepirrende ved hele projektet.

Der kommer tusinder af gæster til Indianapolis i anledning af Gen Con, og der er sådan set ikke hotelværelser nok til alle – i hvert fald ikke i downtown. Og vi har sat det kriterium, at vi får den bedste tur, hvis vi har et hotel, som lever op til følgende:

  • Downtown (gå afstand til konferenceområderne)
  • Pool (så Astrid er glad)
  • Skywalk (ikke helt så ufravigeligt som de to andre, man klart med til at gøre alting sjovere).

Gen Con booker vel i om egnen af 90% af alle byens hotelværelser, som man så kun kan booke, hvis man har billet til Gen Con. Det foregår så på den måde, at alle med billet kommer i en lodtrækning om plads i hotel-køen. Og så har man ellers et tidspunkt, hvor man kan logge ind og bestille hotel (på den måde undgår de at serverne bukker under). De siger også. at de sikrer sig nogle gode rabataftaler med hotellerne – men det er nu stadigvæk langt fra en billig omgang at få hotel i byen. Jeg kan godt se en fidus i at være flere sammen og så booke en suite – med mindre man er frisk på at hotel som ligger noget længere væk.

Min billet gav adgang til hotelbooking ca 1½ time efter at de første fik adgang. Louises billet gav først adgang ca. 6 timer efter. Så ved at have to billetter fik vi bedre chance for en god plads i køen – hvilket helt klart gør det hele meget sjovere.

(more…)

Doomtown | Morgans Mekaniske Heste

  • Lørdag var jeg til en Doomtown turnering afholdt på Bastard Café i København. Sidst jeg spillede Doomtown var til Viking Con, var jeg var totalt uforberedt, da jeg dukkede op. Denne gang havde jeg både kigget kortene igennem en uges tid inden vi spillede, og tilmed nået at få spillet et par spil med Henrik i løbet af ugen.

De få par spil fik mig til at tro, at mit bedste håb for at klare mig bare lidt bedre end Viking Con – hvor jeg fik en ret entydig bundplacering som ringeste spiller – måtte være mit Morgan deck baseret på Yagn’s Mechanical Skeleton – og ikke mindst de fine synergier der med Chuan “Jen” Qi og J.W.Byrne der begge er i mit Starting Posse, samt opfinderkort som Diego Linares og Wagner Memorial Ranch.

Det er et deck som er glad for at tromle frem og skyde fjenden – hvilket er sjovt. Og trods alt har en del Control Points der kan bruges til at skabe en sejr. Det er også ret hårdt pakket med kort i få værdier, så det snyder helt vildt i Draw Hands, men præstere sjældent ringere end Full House i Shootouts, og kan forventes at klare Four of a Kind eller endda Five of a Kind!

(more…)

GenCon 2018 billetten er købt

Så fik jeg – og resten af familien – købt billet til Gen Con 2018. Så nu skal vi til Indianapolis og hænge ud sammen med en hulens pokkers masse andre nørder.

Vi glæder os. Det har været en god oplevelse de andre gange vi har været afsted, og jeg er sikker på at det bliver godt igen.

Jeg har ikke mange ideer om hvad jeg skal opleve derovre udover at få hilst på Shane Hensley igen – men det står helt sikkert på ønskelisten at deltage i Doomtown turneringen og jeg skal helt sikkert spille noget figurspil. Og måske også shoppe lidt…

Folkeoptælling på Blybjerget 2017

Så er der gået endnu et år, hvor jeg har malet figurer. Og heldigvis også fået spillet en del, hvilket gør det meget sjovere at male.

Det har været et skelsætene år, da jeg for første gang i mands minde – og det er måske kun 12-13 år – har formået at leve op til det evige nytårsfortsæt. For 2017 var året, hvor jeg faktisk fik malet flere figurer end jeg fik købt!

Årets indbyggertal er 8.696 figurer ved udgangen af 2017, hvoraf 4.754 er malet. Det svarer til 55% af figurerne er klar til kamp. Sidste år var det kun 50% som var malet – hvilket jeg dengang oplevede som en vigtig milepæl.

Der har været en vækst i antallet af nye figurer på 305 figurer (hvoraf over halvdelen kom til i december måned). Jeg har til gengæld fået malet 631 figurer. Så i runde tal har jeg formået at male 2 figurer, for hver gang jeg har købt en ny.

(more…)