Gen Con 2007

Den anden gang vi var på Gen Con. På mange måder en gentagelse af 2004, men alligevel en anden oplevelse præget af flere billeder, flere mænd i kilt og mange figurspil. Det var også sidste gang uden Astrid.

Vi vendte tilbage til Indianapolis i 2007, denne gang i selskab med vores gode ven Dann, der også spiller rollespil og figurspil.

Den største ændring, når jeg kigger tilbage, i forhold til turen i 2004, er at vi har markant flere billeder takket være spring i teknologien. Det gør det også lidt nemmere at huske nogle af de ting vi oplevede. Jeg kan huske, at vi på vores første USA ferie havde et digitalkamera med, der kunne tage billeder nok, til at vi kunne klare os igennem halvdelen af ferien – men så måtte gå ind på en netcafe i Los Angeles og brænde en CD med de billeder vi havde taget (jeg tror det må være omkring 50-60 billeder), så hukommelses kortet kunne blive tømt, så vi kunne tage billeder resten af ferien. Lidt besværligt, jovist, men meget sjovere end at skulle rende rundt med 36-billeders film.

Det var nu egentlig meget hyggeligt at se baseball, selvom der ikke er megen action over sådan en kamp.

Vi var der i god tid, en dag inden det hele begyndte, og via Gen Con var det muligt at købe billige billetter til en baseball kamp hvor det lokale hold, Indianapolis Indians spillede mod ”nogle andre”. Det var egentlig ret hyggeligt, og min første og eneste gang til en baseball kamp. Jeg husker tydeligt at vi sad lige bagved nogle meget venlige og snaksaglige mennesker, der gerne forklarede regler og ting undervejs. Vi fik hot dogs, grinede af kissing cam og var forundret over at spillet blev ved og ved efter sidste bold var spillet. For det var ikke muligt, at en kamp kunne ende uafgjort, så der skulle spilles en del runder uden point, inden et af holdene vandt.

Hotel i Downtown

Billedet viser ikke hvor varmt det er i Indina om sommeren. Men man kan i baggrunden se en skywalk, der lokker med air-con.

Vi boede på et stort hotel i byens centrum, dog uden at være en del af det lækre sky-walk system. Men så var der i stedet for en udendørs pool på 10. sal, hvilket var et populært sted i sommervarmen – og aldrig før eller siden har jeg set så mange rollespilsnørder i badebukser.

Vores hotel lå lige ud til Monument Circle, hvor der er et stort monument til ære for faldne soldater og sømænd. Det er fra før både første og anden verdenskrig, og større end noget vi har Danmark. Vildt nok, de amerikanere kan noget med monumenter.

Figurspil på Gen Con

Vi spillede vist mest figurspil. Jeg husker at have været aktiv opsøgende i forhold til Pete’s store spil, og var med i et spil med tyskere og amerikanere, en masse kampvogne og et stort vinterlandskab. Dagen efter af var vinterlandskabet brudt op, og der var et nyt spil med pirater – hvor alle styrede deres eget piratskib. Det med anden verdenskrig var ret sjovt, det med piraterne fungerede ikke helt.


Pete Panzeri gør spillerne – vi var vel 12-16 stykker (?!) klar til at bruge en aften i kamp. Det var tyskere mod amerikanere et sted i Normandiet vinteren ’44.
Louise og nogle af de andre spillere gør klar til at røve byens bank — eller stoppe de andre spillere i det.

Det var markant sjovere at genfinde den gruppe af western-spillere vi havde spillet med i 2004 (hvor plottet var noget med at alle i byen skød på alle for at inkasserer dusør). De var tilbage med et nyt sjovt spil, og kunne sjovt nok også godt huske Louise og mig. Denne gang var det et spil mellem to grupper, der rendte rundt i en nordamerikansk flække tæt på grænsen til Canada. Den ene gruppe, som vi kom med i, var sydstats-rebeller der ville plyndre banken for at skaffe penge til den gode sag. De andre spillere var lovlydige folk, der ville stoppe os. Det var sjovt at navngive vores gunslingers, og alle var good sport omkring det – og det blev til navne som Cletus, Beau, Earl, Zeke og Tucker.

Den sidste mand der står op, kan løbe med alle pengene og leve i sus og dus til sine dages ende.

Da vi endelige kom ind i banken, vidste det sig, at der var mange flere penge end nogen havde forstillet sig (det blev afgjort med terningslags der bare blev ved og ved med at slå godt). Så da vi endelige havde tømt pengekasse, kun var to banditter tilbage og shereffin og hans folk nedkæmpet kiggede jeg på den anden spiller og sagde ”jeg tror ikke, at jeg kan modstå fristelsen – der er kun os to og farligt mange penge. Nu ruller jeg en terning og på 5+ så skyder jeg dig og tager pengene”. Terningen blev rullet, jeg skød ham, og stak af med alle pengene. Alle havde det sjovt, og jeg vandt sørme et gavekort til en lokal butik – som jeg straks gav videre til den spiller jeg havde skudt. Fair is fair. Det var nok for mig at vinde i spillet, præmien måtte han gerne få fordi han var helt cool med at blive skudt i ryggen.

Slagmarken set fra tyskernes synsvinkel.

Vi spillede også noget andet figurspil, hvor slagmarken var optegnet og opdelt i kvadrater, som så styrede hvordan man rykkede rundt og hvad man kunne se. En slags stort figur-spils-brætspil. Det var sjovt at prøve, og jeg har siden flere gange tænkt på mulighederne for at lave noget tilsvarende. Jeg husker at vi blev sat til at spille tyskerne, fordi vi rent faktisk kunne tale (gebrokkent) tysk.

Andre aktiviteter vi deltog i

Vi var også til nogle forskellige seminarier. Jeg kan ikke huske andre end at vi var til at et ”sådan bliver du en bedre spilleder”, hvor vi fik et godt råd, som jeg aldrig har glemt: ”If the only tool you have is a club, every problem looks like a baby seal”. Derudover var der ikke rigtigt noget at komme efter til det seminar.

Jeg var til et seminar med Lary Elmore og nogle andre kunstnere – mest fordi jeg altid ret godt har kunne lide de ting han laver (særlig Dragonlance tegningerne), og kunne meget nemt forholde mig til hans historier om hvordan han mødte unge drenge, der havde fundet lysten til at læse fordi de havde set hans bogforsider til Dragonlance (de lokkede også mig, men jeg var dengang også en stor læsehest generelt, så han ændrede ikke mit liv på den måde).

Jeg var også til andre seminarer, men de må have været endnu kedeligere, for jeg husker dem ikke…

Iagttagelser om stort og småt

Generelt var der også sket lidt på selve Gen Con i forhold til sidste besøg. Der var lidt flere mennesker  (fra 24.000 til 27.000) men der mærkede vi ikke noget til. Der var dog markant flere der vidste deres cosplays frem, og mange kvinder gik med korset, og utroligt mange (flere) mænd gik med kilt. Jeg kan ikke huske det fra 2004, men i 2007 var der i hvert fald en del folk der gik rundt på gangene og spillede musik.

Der var virkelig mange figurspil på Gen Con det år, og jeg tog en del billeder – også af dem der bare så lækre ud. Når jeg tænker tilbage på vores Gen Con ture, er 2007 nok det år, hvor figurspil var størst og mest imponerende.

Butikkerne var overvældende – som de har været alle år – og der var rige muligheder for at købe alskens nyheder. Det som fascinerede mig mest det år var at amerikanske live-rollespilsvåben (i hvert fald dem man kunne købe på Gen Con) vitterligt ikke lignede rigtige våben – og var milevidt fra den udvikling som liverollespil i Danmark havde gennemgået væk fra grimme gaffa-pagajer til ret vellignende lateksvåben.

Der var også et meget imponerende udvalg af brugte rollespil, og manglede man noget til samlingen, var det bare om at gå på jagt.

Der var vist en del nye spil, som blev udgivet – jeg erindre det som værende et år, hvor der var mange computerspil som prøvede at kæmpe om folks opmærksomhed. Men da jeg aldrig rigtigt har gidet spille RPG på min computer, gik det hele pænt henover hovedet på mig.

I stedet lagde jeg mærke til hvor mange aktiviteter der var målrettet børn. Det var meget inspirerende, og jeg kan kun sige, at der er blevet meget mere for børn på Gen Con siden – og lige på det punkt, er Viking Con Jr og Fastaval Jr arrangementer langt fra på omgangshøjde. Desværre.

Der var også en bod for Bella Sara kortspillet, som kom på markedet dengang, og var udviklet af en dame fra Danmark (wikipedia siger hun hedder Gitte Oder Brændgaard).

Dann og jeg grinede også meget over at folk købte det nye Talisman brætspil der kom ud. Vi har begge brugt for mange timer på det spil i TRC, og kan vist stadigvæk godt være enige om at det ikke er noget specielt godt spil…

Det var muligvis også det sidste år, hvor Dungeons & Dragons var en af de store sponsorer på Gen Con? De havde i hvert fald stadigvæk den store sal, hvor der de sidste mange år er blevet spillet Pathfinder i stedet for.

Gen Con 2020 Hotel – So far away…

De gange vi har været på Gen Con med Astrid, har valg af hotel virkelig fyldt meget. Men nu er vi blevet så forvente, at det nok også ville være de samme prioriteter der gjorde sig gældende, hvis vi kun skulle afsted på en voksen-tur.

De sidste år har vores prioritering været således, at vi gerne købte billetter, men alligevel var villige til at droppe Gen Con mere eller mindre, hvis vi ikke fik det rigtige hotel. I år måtte vi så også se hinanden dybt i øjnene, æde en kamel, og så finde os tilfredse med et hotel 20-30 minutters kørsel fra Downtown Indianapolis.

Hvordan får man hotel?

Gen Con har lavet en Housing Agreement med hotellerne i Indianapolis, der betyder at en meget stor del af kapaciteten er reserveret til folk der har Gen Con billet. I praksis betyder det, at du ikke har en chance for at få et hotelværelse i byen via de normale booking-kanaler, men skal booke hotel via Gen Con – og det kan du kun, hvis du har en billet.

Så derfor køber vi billetter, som vi – i hvert fald teoretisk – er villige til at smide i skraldespanden (men nok vil få refunderet eller lavet om på en eller anden måde), hvis vi ikke får et godt hotel.

Der blev i år åbnet for booking af hotelværelser d. 9 februar “at noon, eastern time”, hvilket svarer til kl. 18 her i Danmark.

Selve bookingen af hotel sker via en hjemmeside, hvor man logger ind, og så styrer den hvornår du har plads i køen. Min teori er, at der nok er mere pres på at få værelse på de billigste hoteller i en rimelig afstand – et år boede vi på Radission hotellet ca. 15 minutters gang væk, og det var noget billigere, og absolut ikke et dårligt bud på et fint hotel.

Når jeg læser på nettet, er det vist helt håbløst at få et hotel tæt på Gen Con (gå afstand) hvis man ikke er inden og booke den første time til halvanden.

I år fik vi en tid to timer efter at bookingen åbnede, og der var ikke meget tilbage at vælge imellem.

Hvad er vigtigt for vores hotel?

Fordi vi rejser med Astrid, og ikke nødvendigvis er sammen om mange aktiviteter, er det top-prioritet at få et hotel der ligger i rimelig kort gå-afstand fra kongrescenteret.

Det betydet at vi kan få mere tid sammen morgen og aften, og kan komme tilbage til hotellet nemt, når der er brug for en pause. Det var særligt vigtigt da Astrid var mindre.

Fordi vi er luksusdyr, prioriterer vi derudover også at hotellet er en del af skywalk systemet i Indianapolis, der binder kongrescenter, shoppingscenter og de fleste store hoteller sammen med overdækkede gangbroer, så man kan gå frem og tilbage uden at komme udendørs. Super dejligt når det regner, og en ret fin luksus med air condition når temperaturen udenfor er over 30-35 grader og luftfugtigheden over 80%.

Igen af hensyn til Astrid, har vi øje for at hotellet skal have en pool, hvilket kan være en vigtig adspredelse hvis Gen Con bliver for meget.

The Westin Indianapolis

De prioriteter betyder også, at vi kigger på hotellerne i den dyre ende, og de sidste to gange vi har været på Gen Con har vi valgt Westin som også er første prioriteten i år.

Som altid kan man spare penge ved at bo længere væk og gå længere selv. Eller tage en Uber, hvis man er til den slags. Skulle man bo helt ude i forstæderne, hvor det er betydeligt billigere, skal man være opmærksom på at parkeringspriserne i downtown Indiana koster en arm og et ben, og ligger på et niveau der kan sammenlignes med indre København – så at køre i egen bil og have den parkeret en hel dag løber op.

I år fik vi som sagt ikke et down-town hotel, men måtte vælge mellem billige – og åbenbart ret ringe – hoteller ved lufthavnen, hvilket er 15-20 minutter væk fra kongressen. Vi nåede så frem til, at hvis der alligevel skal være køretid, så er +10 minutter ikke så vigtigt, så vi valgte et betydeligt bedre hotel 25-30 minutters kørsel væk. Prisen var nogle tusinde kroner mere, men vi ser frem til at få et hotel med morgenmad og pæne værelser. Hvilket er en lille trøst for at være sendt så langt væk fra det hele.

Nu prøver vi så det i år, og har talt om, at hvis det bliver for besværligt med køretiden ind, så dropper vi en eller to af dagene, og finder på noget andet. Der er trods alt en del andre turist-attraktioner i Indiana som vi kan hygge os med.

Til de mest nysgerrige: vi skal i år bo på Hilton Embassy Suites (Indianapolis North).

GenCon Trade Day godkendelse

For mig var det et stort plus, at jeg i 2018 kunne deltage til Trade Day, og derfor har det også været vigtigt at komme med til den del i år.

Det er i hvert fald noget, som jeg vil anbefale alle at deltage i, hvis de har bare den mindste interesse i nogle af de emner, som bliver taget op. Og når man alligevel har betalt flybilletten, er det jo heller ikke så ringe endda, at få en hel dag ekstra GenCon med i hatten.

Det handler ikke mindst om, at jeg virkelig får noget inspiration og ny viden med hjem, når jeg deltager i seminarerne. Både ved at deltage og netværke med de andre deltagere.

Men Trade Day er ikke for alle. Man skal være godkendt først for at komme ind, og det kræver at man er tilknyttet en butik, eller fx gennem sit arbejde som bibliotekar eller lærer arbejder med spil i sit daglige virke. Jeg kan heldigvis krydse ja til alle tre, og så er det jo nemt nok at få lov til at komme med.

Processen for at kunne komme med er, at man skal sende en ansøgning, og der skrive lidt om hvorfor man skal have lov til at komme med. Jeg ved ikke helt hvor grænsen går for hvad der er ”nok”, da jeg bare hælder på.

  • Tilknytning til en butik? Ja, har ret stor tilknytning til ZZ Games i Taastrup. Om ikke andet fordi at jeg har kendt Nicholas, der ejer butikken, i mere end 20 år. At jeg ikke formelt er ansat, betyder ikke så meget – jeg kan sagtens bruge butikkens navn uden at lyve, og alt hvad jeg oplever på GenCon vil blive lyttet til med stor interesse og blive delt på præcis samme måde som hvis jeg havde været ansat. Det er det smarte ved at være officiel konsulent og sparringspartner.
  • Tilknytning til bibliotek? Ja, det kan jeg også sige ja til. Det hjælper jo lidt, at jeg 12(?) år har lavet forskellige typer af workshops på en række biblioteker med figurspil, figurmaling og rollespil. Og lidt brætspil mm. På årets ansøgning kunne jeg fx skrive, at jeg har faste spilaktiviteter på to biblioteker i Høje Taastrup. Jeg undlader selvfølgelig heller ikke at nævne, at jeg er uddannet bibliotekar med udveksling på UNC Chapel Hill, der i hvert fald dengang var det førende sted i USA indenfor ”Library and Information Science”.
  • Tilknytning til undervsing/skole? Yes, den er også på plads. Med et hold på Ungdomsskolen som også har kørt i 12 år eller så, kan jeg godt stå ved, at jeg bruge spil til undervisning. Jeg gør det i øvrigt også på mit daglige arbejde, hvor jeg er tovholder på skolens brætspilscafé og også gerne inddrager spil i undervisningen hver eneste gang jeg får chancen. Igen tillader jeg mig at nævne, at jeg skam er uddannet lærer.

Trade Day løber af stablen onsdag, hvor Gen Con først rigtigt åbner torsdag. Når vi kommer tættere på, skal jeg også finde ud af hvad jeg skal deltage i på Trade Day i år – men jeg tænker lidt, at jeg måske kan finde ny inspiration til de hold jeg skal have på ungdomsskolen til efteråret med Strategispil og det nye Escape Room hold.

Gen Con 2004

Vores første Gen Con var på mange måder en test, og vi vidste jo ikke helt hvad vi gik ind til. Men det var alligevel en ret fed oplevelse – og vi er jo kommet igen en del gange siden.

Vi talte meget om hvad pokker vi skulle deltage i, og det blev en skønt mix af figurspil og seminarer – og så noget så sært som en kæmpe ”fest” i anledning af D&D’s 30 års fødselsdag, hvor der var musik, kalkunlår og masser af nørder der stod og kiggede på hinanden og ikke lige vidste hvad de så skulle. Det var meget sjovt at være med til, men jeg tror ikke vi blev hængende så længe endda.

Aktiviteter på Gen Con 2004

OK Corral Western figurspil

Vi valgte at spille figurspil fordi det var noget jeg rigtigt gere ville, og Louise tænkte ”ok, det kan jeg vel godt”. Det havde også betydning, at der var masser at vælge imellem, og det hele var lavet ud fra devisen ”kom om spil med, vi har sørget for det hele, og vi skal nok også lære dig reglerne”. Utroligt nemt og behageligt at deltage i.

Jeg husker tydeligt at vi spillede sammen med Pete Panzeri, som jeg siden fandt ud af var en institution i det amerikanske miljø omkring historiske figurspil, en specialist i at sætte store spil op med mange spillere. Det var noget sjovt western spil med mange forskellige grupper, der lavede ballade i og omkring OK Corral i Tombstone og ville forskellige ting. Pete mente at Louise og jeg bare kunne spille indianerne (hestetyve), for så kunne vi bare tale sammen på dansk, og så havde vi jo et hemmeligt sprog som de andre ikke forstod. Vi spillede også noget andet Western spil, hvor det var totalt alle-mod-alle. Det var arrangeret af nogle super venlige og hyggelige gamle mænd, som primært brugte figurer fra firmaet Old Glory, så I min erindring er de blevet til ”Old Glory” spillerne.

Western figurspil med Old Glory figurer – det var alle mod alle, skyd først og ingen spørgsmål

Seminarerne var udbytterige, fordi de gav indblik i en ny verden. Der var blandt andet noget med hvordan man kunne lave en rollespilsforening ud fra en amerikansk vinkel, og andre med tips til spillere og spilledere om dette og hint. Specielt det med rollespilsforeninger var spændende, og jeg husker stadigvæk deres pointe om at det var vigtigt at lave en eller anden form for volunteer work, der ikke handlede om foreningen, men om at ”give something back to the community” som fx at tage ud og samle skrald en dag. Jeg har altid følt det var en sindssyg vigtig pointe, og noget jeg aldrig rigtigt ser i en dansk sammenhæng.

Men intet, intet, var så vildt og crazy som da vi var til Legend of the Five Rings (L5R CCG) seminariet. Flere hundrede (ildelulgtende) nørder stablet, pakket og nærmest lagt på lag i et meget stort lokale (som altså alligevel var for lille), med store kinesiske trommer – og utallige gange hvor de fra scenen skreg ”UTZ!” og pøblen euforisk svarede med et sønderdøvende ”BAAANZAAAII”. Det var vildt, og nok også for meget af det gode. Louise var ved at dø, jeg var mere underholdt. De snakkede også lidt om den nye udvidelse til spillet, noget om regler og så havde de preveiw på nye kort, blandt andet kort til alle kamierne og et kort til Skorpionerne med titlen ”I can swim”, hvilket var et fedt navn til et kort, men desværre ikke særlig godt i spillet.

Rollespil havde vi ikke lyst til at deltage i. Både ud fra en (ubegrundet) bekymring om det sproglige, men også nogle tanker som, er det nu egentlig godt nok sammenlignet med de vi var blevet forkælet med hjemmefra på Fastaval, Orkcon og lignende arrangementer.

Der var ikke meget cosplay i 2004, til gengæld var det ikke unormalt at have booth babes til at sælge spil…

Deltagerne var ret meget som på danske rollespilsconner – hvide i huden, markant flere mænd end kvinder og generelt ret nørdede i udstråling og påklædning. Og så lugter de præcis lige så dårligt som hjemme…

Der var ikke så mange der klædte sig ud, men alligevel nok til at jeg synes det var lidt underligt og uvant. Derimod var ikke unormalt at have booth babes til at skabe blikfang for at sælge spil. Boy, have we changed since…

Fra 2004 til nu

Deltagerantallet vokser og vokser.

Når jeg tænker tilbage på den første Gen Con er der som sagt mange gode minder, men det er også sjovt at se hvordan forskellige ting har ændret sig. Både små ting og store ting. Og det er både i det store og i det små.

  • Deltagerantallet er vokset fra ca. 21.000 til ca. 70.000.
  • Det hotel vil boede på er revet ned. Det er dele af kongrescenteret også, ligesom Colts’ stadion. Nyt er bygget til.
  • Cosplay er bare vokset og vokset, og fylder bare meget mere nu.
  • Figurspil, som er min særlige interesse, er på den anden side skrumpet en pæn del. Der er betydeligt færre uformelle spil at vælge imellem, og ej heller så mange turneringer mere. Jeg savner særligt Pete og hans store spil, men også Old Glory Western spillerne.
  • Dungeons & Dragons var stort, men er nu nærmest ikke med. Pathfinder er kommet til, og er kæmpe stort.
  • Der er færre seminarer undervejs, de er flyttet og samlet på Trade Day.
  • SPA er vokset utroligt meget. Og rummer betydeligt mere også for børn.
  • Pinnacle Entertainment Group var med de første par gange, men er nu helt holdt op med at deltage. Så det er nu en del år siden jeg har talt med Shane face-to-face (det er lidt øv).

Gen Con 2020 Billetter købt

Så fik vi købt billetter. Det løb op i $432 for 2 x 4-dags billetter 1 x Trade Day billet (der også giver adgang til Gen Con alle fire dage).

Billetterne købes online, og hvis man nu boede i USA kunne man vælge at få sit badge tilsendt med posten. Vi skal i stedet vente med at få det i hånden til vi er derovre, hvor der nok er en kø på et par hundrede meter. Det plejer heldigvis at gå ret smertefrit, så det tager vi meget stille og roligt.

De sidste par år har Gen Con haft udsolgt af 4-dags billetter, men som regel først et par uger før det hele begynder – så vi er bare i god tid. Men da der forventes at deltage op mod 70.000 mennesker, så skader det jo heller at udvise rettidig omhu.

Næste punkt er at skaffe hotel, og det bliver sikkert lige så nervepirrende som det plejer at være, da der er rift på sengepladserne…

Flybilletter på plads

Vi har også sagt ja til et tilbud fra usarejser.dk som jeg klart kan anbefale. De hjælper med hotel i Florida, leje af bil hele ferie og flybilletter. God service, og en rigtig god pris, der lå et pænt stykke under hvad det umiddelbart ville koste, at booke de tre ting selv.

Vi flyver jo oplagt nok til Ft. Lauderdale i Florida først (med en mellemlanding i Washington fordi der pt. ikke er direkte flyvninger fra København til Florida). Hjemturen tager vi fra Chicago, hvor der er et direkte fly sent søndag aften, hvilket er ret perfekt – så kan vi få det sidste af Gen Con med søndag, køre stille og roligt afsted i bilen (det tager nogle timer) og så alligevel være i lufthavnen i god tid. Den ekstra køretur er på ingen måde slem, og det er så meget federe at flyve direkte.

Fordi vi rejser som vi gør, er det svært at tage prisen på flybilletterne direkte ud af den samlede rejse. Men en returbillet til Chicago koster omkring 6.000 kr. for en SAS Go, hvis jeg skulle købe den nu. Da Astrid ikke længere flyver som barn, vil det altså være 18.000 kr.

TIP: Flyv direkte og lej en bil

Køreturen fra Indianapolis til Chicago klares på omkring 3,5 time.

Skulle vi teoretisk kun til Gen Con ville jeg klart overveje at flyve direkte til Chicago og så leje bil der, for at kunne tage turen retur igen – bare for at slippe for mellemlanding. Og med tre personer, er der alligevel så mange omkostninger forbundet med en indenrigsflyvning i USA, at leje og bil + parkering i Indianapolis ikke vil være urimeligt (og så har man bil, og lidt flere muligheder for at få lidt ekstra oplevelser med i købet).

Status pr. 27/1

Billetter til fly og Gen Con er købt.

GenCon 2020 Countdown

Ferien er godkendt, de første tilbud på flybilletter og hotel til resten af ferien er indhentet. Og i weekenden åbner Gen Con op for salget af billetter. Det er med andre ord tid til at begynde en nedtælling mod årets sommerferie tur til USA – og Gen Con i særdeleshed.

Jeg vil de kommende måneder skrive lidt om de forskellige forberedelser vi gør os, og genfinde noter og skriverier fra tidligere ture. Både fordi det er hyggeligt at have noget at skrive om, men også fordi der af og til dukker spørgsmål op fra andre danskere, der tænker på at tage af sted til Gen Con.

Hvor og hvornår er det?

I år bliver Gen Con afholdt i Indianapolis torsdag d. 30. juli til og med søndag d. 3. august.

Derudover er der en Trade Day om onsdagen inden, som jeg også skal deltage i – det er en dag med fokus på seminarer målrettet folk i branchen, og der er kun adgang for folk med tilknytning til fx butikker, biblioteker eller undervisere der bruger spil. Jeg er så heldig, at jeg kan krydse af i alle tre kategorier, så det burde ikke være noget problem at få billet.

Hvad er de store planer?

Først og fremmest tager vi som familie kun til GenCon fordi det hænger sammen med at vi holder sommerferie i Florida. Det gør det lidt nemmere, og holder prisen på et niveau, hvor vi synes det er rimeligt – ellers ville vi nok bekoste os at flyve tre mennesker til USA for en lang weekend.

Og så er der jo alligevel lidt rollespil over Florida ferien, hvor vi i år ser frem til at opleve Disneys Star Wars Land i Orlando (del af deres Hollywood Studios Theme Park) og besøge de forskellige Harry Potter attraktioner som Universal også har i Orlando.

Når vi når til GenCon har vi ikke helt de samme mål og planer:

  • Mine planer er at få spillet nogle forskellige bræt og figurspil. Jeg tror ikke, jeg endnu er klar på rollespil, men nu må vi se hvad der dukker op. Jeg skal helt sikkert også spille med i Doomtown turneringen. Og så ser jeg virkelig frem til hvad der er af spændende foredrag og workshops til Trade Day.
  • Astrid er kun blevet mere vild med cosplay siden sidst. Så det er helt klart hendes fokus igen i år. Det er lidt uklart om hun igen vil deltage i parade og konkurrence, men det ender nok med at hun pakker en hel kuffert med forskellige ting til hendes cosplay derovre.
  • Louise trækker igen det store læs med at være støtte for Astrid, men vil selvfølgelig også gerne deltage i nogle af de ting der er på SPA programmat (SPA er ikke ”spa” men en forkortelse for SPouse Activities, altså ting at lave for medrejsende ægtefæller). Hun pønser også på et eller andet cosplay, men det er uklart hvad det ender med.
Harry Potter cosplay

Køb af billet

Det første praktiske punkt på vores liste af forberedelser er som sagt at købe billetter. Salget bliver åbnet her i weekenden (26. januar).

Vi skal have 4-dags billetter til Astrid og Louise hvilket koster $113 per person (omkring 775 kr.), og jeg skal have billet til Trade Day til $206 (1400 kr.). Så samlet omkring 3.000 kr.

Hvad skal der så ske?

Når vi har adgangsbilletterne, skal vi vente indtil 7. februar, hvor det i sidste ende bliver afgjort om hvordan vi skal deltage (og om vi overhovedet tager afsted?) – for der bliver der åbnet op for at booke hotel.

Skulle det falde på plads, skal vi vente en rum tid, for det er vist først 17. maj der bliver åbnet for salget af billetter til de forskellige aktiviteter.

Status pr. 21/1:

Ferie godkendt, og vi er klar til at købe billetter.

Farvel Mungo

Skizofrenia er ikke bare et sjovt navn til min blog. Det er navnet på en rollespilsforening, der ikke bare er en forening – men er en kreds af mine bedste venner.
Og i dag var det tid til at sige farvel til en af dem.

Havde i dag huset fuld af gæster. Og ikke bare almindelige gæster, men den gruppe af rollespillere og gode venner, som har været så stor del af mit liv i snart 30 år. Der var også dem, vi ikke havde set længe, fordi de flyttede fra byen til provinsen.

Det var et selskab med så megen varme, så mange fælles oplevelser – og for os alle, venskaber der har varet størstedelen af vores liv. Men alligevel manglede der en.

Vi var samlet for at sige farvel til Lars ”Mungo” Bech Nielsen, der pludselig og uventet gik bort for lidt over en uge siden. En god og nær ven er ikke blandt os længere, og han vil blive savnet.

Lars var en ad de venner, man altid kunne tale med. Om stort og småt. Han lyttede, gav gode råd og kunne være en støtte, når der var brug for det. En uudtømmelig kilde af anekdoter om alt fra fiskeri, rejser og spil. Lars var en læsehest og sugede viden til sig om alt mellem himmel og jord – og var altid klar til at dele ud af sin viden. Ikke belærende og arrogant, men åbenlyst båret af ønsket om at dele sin viden.

Med så mange års venskab, hvor vi ofte sås 2-3 hver måned, er der så mange minder. Lige nu husker jeg tydeligst hans glæde og stolthed efter hans tur til Vietnam, hvor han sammen med andre fra journalisthøjskolen havde været på tur og filmet. Det var dengang vi boede sammen i Århus. En anden klassiker er hans evige glæde over at tale om hvordan han lusket og snedigt havde jordet mit i et brætspil -særligt det helt urimelige Android spil, hvor jeg blev snydt og bedraget som sjældent set. Og alligevel huskede det som en god oplevelse.

Klarest står dog da vi for kun tre uger siden sidst var sammen. Vi sad på vores ”faste pladser” i Claus’ køkken, side om side, spillede Dungeons & Dragons, spiste slik, drak cola og rullede d20 mens vi tævede hobgobliner i stride strømme.

Farvel Mungo

WFRP Husregler

Jeg har med stor fornøjelse læst om Thomas’ WFRP rollespil – og ikke mindst kigget på hans fine tegninger af bipersoner og lokationer ovre på hans blog (kig forbi, det er godt!).

I samme omgang var der lidt kommentarer om reglerne, og jeg fik skrevet, at jeg havde fået banket dem lidt på plads. Og så kommer der jo oplagt et spørgsmål om jeg har samlet mine “hacks”.

Altså bortset fra at jeg for fastlåst i min sprogbrug, og derfor kalder den slags for husregler og ikke hacks, så har jeg da nogle noter og tanker, jeg gerne deler.

Mine erfaringer kommer fra at have spillet WFRP 4th ed små 100 gange… det løber jo op det skidt, når jeg har aktivitet med rollespil på såvel Taatrup og Hedehusene bibliotek, har fået lokket ungerne på ungdomsskolen til at spille med, og så lige har min egen kampagne oven i.

Kamp-reglerne

Jeg har skrevet om det før, men den korte version er, at reglerne med at regne differencen ud mellem to spilleres SL er noget juks. Det har jeg droppet for mange, mange spilgange siden.

Begge parter ruller terninger, og så er der tre mulige udfald.

  • En klarer, den anden fejler. Antallet af SL er lig med 10’eren på dit terningslag.
  • Begge klarer. Den som sår højst vinder. Antallet af SL er igen lig med 10’ere på dit terningslag.
  • Begge fejler. Den som har den bedste skill vinder. Antallet af SL er nul.

Derudover har jeg ændret Advantage til at hver Advantage giver +10% til din skill.

Derudover er der nogle andre ting, men det kan man læse om i min gamle post (linket er lige her igen, hvis du missede det ovenfor).

Jeg har til spillerne, og mig selv, lavet et to-sidet cheat-sheet med reglerne. Det bliver løbende opdateter. Nyeste version er her:

Andre regler

Så er der en række andre regler, som jeg har ændret / justeret.

SL: Alle ting der giver +/- SL giver i stedet +/- 10%.

Bytte om på terninger: Alle talents der i nogle situationer gør at du må bytte om på terningerne, er ændret til at du altid må bytte om på dem, hvis det er fordelagtigt for dig (det er jo ikke til at holde styr på, hvornår det lige er, at det enkelte talent giver den mulighed).

Der er yderst sjældent modifiers på terningslag. Vi tester stort set kun ren skill, og det med at der på mange (nærmest alle) slag er +20% har jeg droppet. Det er for kluntet. I stedet prøver jeg at begrænse hvornår vi ruller, så de slag, hvor det ville være nemt, klarer folk bare automatisk.

Hvis der alligevel er behov for at give lidt plus eller minus til et slag, så kan jeg godt finde på at sige at spillerne må bytter terningerne rundt (når det er nemt) eller de skal vælge at bytte, hvis det bliver værre (når det er svært). Jeg har regnet det igennem så meget, at jeg jeg nået til den konklusion at det for langt de fleste skill levels alligevel svarer til at sige folk får en modificer i om-egnen af 25/30 stykker.

Hvordan man får Resolve, Fortune mm tilbage gider jeg ikke bruge deres regler for.

  • Hvis der er længere downtime imellem to spil (typisk en måned eller mere), så fylder vi bare helt op automatisk (så kan vi også ved samme lejlighed fjerne alle skader folk har).
  • Hvis der ikke er downtime, eller det er meget kort, så får spillerne lov til at få enten en fortune eller en resolve tilbage.
  • Nogle gange kan vi også indbygge pauser i spillet, hvor spillerne f¨r lov til at tanke op. Typisk hvis de tager en pause på en kro, og spenderer godt med guld på mad og bad. Eller deltager aktivit i en større religiøs fejring af en helligdag. Eller noget andet markant, som er godt for stemningen og vores oplevelse af verdenen.
  • Derudover kan vi også finde på at tanke op, når spillerne har løst en større quest (hvad det så er, det finder vi ud af på skrømt).

Derudover er der nogle andre småting, som jeg ikke lige kan huske. Men jeg nu sikker på at de er der.

WFRP | Langs Fandens Landevej (Scenarie)

Jeg skrev igen i år et scenarie til Viking Con, og selvom jeg nok helst ville have skrevet mit Dungeons & Dragons scenarie færdigt, så ville arrangørerne hellere have et Warhammer scenarie. Så det skrev jeg i stedet.

Det blev til scenariet “Langs Fandens Landevej”, der i det stor hele var en videreudvikling af et spil, jeg tidligere har spillet med børnene på biblioteket (læs et referat af det spil her).

Bögehafen er på den anden ende. Foran Sigmar Templet bliver der båret ved til heksejægerens bål, mens der lyder skrig fra fangekælderen hvor hedninge bliver afhørt.

En gruppe fæle djævletilberede kaldet Den Røde Hånd er blevet afsløret, og da heksejægeren og hans folk stormede deres tempel, var der mange som døde.

Kultens gedulge gøremål fylder bygen med rygter, og nu har heksejægeren udskrevet arrestordre på Hr. Weiss, en af byens førende rådmænd.

Dusørjægere, lykkeriddere og alle andre med sans for at tjene en god skilling indleder jagten på Hr. Weiss, der dog allerede er langt over stok og sten langs landevejen.

Jagten kan begynde. Kun de mest snu og snilde vil tjene både kirke og klingende mønt.

På Viking Con

Jeg var desværre forhindret i at deltage i afviklingen af scenariet, så jeg har for første gang nogensiden haft et scenarie på en con, hvor jeg ikke selv har været spilleder (re-runs undtaget).

Ud fra de skriftlige kommentarer jeg har fået fra spillerne, gik det vist ok. Men det er vist også ret godt gået, da jeg opdagede at Viking Con havde misset at sende hele scenariet til spillederen (der manglede spilpersoner og spilpladen).

Mine tanker om scenariet

Der er ikke så meget hokus pokus med scenariet – det er meget i samme dur som hvad jeg ellers laver. Så “keine hexerei nur behändigkeit“!

Dog er jeg ret godt tilfreds (læs: stolt) over de kort jeg fik tegnet over de steder som spilpersonerne besøger undervejs på deres rejse langs landevejen. Jeg har tegnet dem i ægte old school Warhammer stil, og har gjort lidt ekstra ud af dem – både fordi de kort som er i det gamle WFRP er noget af det mest inspirerende jeg husker fra de bøger (og jeg har brugt dem ufattelig mange gange), og fordi jeg er stor fan af den design-tanke der var i de gamle Warhammer scenarier: udover selve scenariet, skulle de rumme et eller andet, som gav varig glæde, og som spillerne kunne tage med og bruge i andre sammenhænge.

  • Selve scenariet er på par og tyve sider (der er en del billeder), og så er der nogle ekstra sider med forskellige bilag og handouts (blandt andet mine tegninger af lokationerne).
  • Der er seks spilpersoner, selvom det egentlig er tænkt som værende til fem spillere. Men jeg synes det kunne være fint, hvis der var lidt mere at vælge imellem for spillerne. De er alle lavet – som jeg har gjort de sidste mange år – så de er køns-neutrale (spilleren vælger selv spilpersonens køn) og der er plads til at spilleren selv kan få lidt indflydelse på spilpersonen (også i forhold til reglerne).
  • Som supplement til scenariet lavede jeg et lille mini-spil til at styre selve rejsen lands landevejen. I min feedback kan jeg læse, at en spiller synes det var fjollet og dumt, og en anden synes ret godt om det. Personligt er jeg tilhænger af ideen, da det gjorde, at de spilpersoner som havde relevante evner, også fik deres evne i spil på en relevant måde.

Læs, spil og lad mig høre

Nå, men med så mange timer brugt på et scenarie, vil det være synd og skam ikke at dele det med andre – og måske der er nogen derude, som kan få glæde at læse det. Og måske også spille det.

Jeg hører i hvert fald meget gerne fra dig, hvis du læser og eller spiller Langs Fandens Landevej.

Filerne kan downloades her:

Charlie Foxtrot Pantile Houses

Jeg blev i den mørke vinter færdig med en masse huse fra Charlie Foxtrot, som jeg aldrig fik taget billeder af. I dag har sole skinnet, og jeg havde brug for en pause med projekt “oprydning i kælderen”.

Så husene kom frem, og jeg fik taget nogle billeder ude i haven.

I dagens anledning kom der figurer på fra The Wild (South-West) West, men jeg tror nok husene mest vil blive brugt som noget “Italien/Sicilien”, så min Andens Verdenskrig tropper kan udkæmpe slag mellem husene.