Spilledernoter: Deadlands

En af spillerne udtalte allerede da vi stoppede med at spille for aftenen, at det havde været umuligt at undgå et Showdown med Williams Jayhawkers. Senere har han omtalt det som railroading af værste skuffe – om end med en klat maling på til at camouflerer det.

Det var ikke sådan jeg havde tænkt situationen. Ej heller min intention at rairoade spillerne i nogen som helst retning. (more…)

Referat: Deadlands rollespil 5. juli 2007

11. Januar, det sydlige Missouri

Det lykkedes Nathaniel at kaste så meget op, at den tæge der sidder i hans hals kommer med op. Herefter slår gruppen lejr for natten, og må forgæves prøve at få tægerne ud af de to angrebne køer – dyrlæger er de absolut ikke. Tilbage er 47 hoveder kvæg.

12. Januar, det sydlige Missouri

Næste dag går stille og roligt gennem forbjergene – men gruppen opdager, at de ikke er alene i vildnisset. Et par ryttere holder øje med dem. Samme aften slår de unge familiemedlemmer lejr ved en forladt går, og her får de selskab af en gruppe på 18 ryttere fra Kansas – tydeligvis selvtægtsfolk der fører borgerkrig mod overløbere. (more…)

Doomtown – 30. juni

Ja, så lykkedes det atter at komme til at spille de gode gamel western kortspil igen.

Hjemme i Taastrup dukkede Niels, Rune og Dann op til et par runder, og det var som altid hyggeligt.

Blandt de mere kuriøse oplevelser:

Rune indbød til øretæver med et Harrowed Deck, der i tur 1 smadrede alle Niels’ planer om at klone Cort Williams. Det spil trak ud, og led under, at der ikke var nogle Shotguns i spil – og at der slet ikke var nogle kort i spil, der seriøst kunne true de udøde Rangers. Det er nu også lidt af et ost-i-skægget deck. (more…)

Svesken på disken

Grundlægende så håber jeg inderligt at dem jeg spiller rollespil med, siger til, hvis det er, at der er noget som helst ved vores nuværende kampagner, som bør laves om. Altså udover det sædvanlige bøvl med at de ikke får XP nok, og for få magic items (det tager jeg mere som godmodigt brok – og ikke reelle problemer).

Det er så vigtigt, at være åbne – også for kritik

Jeg spiller primært rollespil, fordi det skaber rammer for hyggeligt samværd med folk jeg holder af – og det gælder først og fremmest om at alle har det sjovt. Jeg har fx ingen særlige aktier investeret i at spille Deadlands eller Middle-Earth – og hvis rollespillet bare det mindste står i vejen for at vi hygger os, så skifter vi det straks ud til noget bedre. Altså bare ikke 5th ed Call (det er simpelthen for fjollet, så hurtigt man får HP tilbage i lige netop den udgave af CoC reglerne), GURPS (som bare aldrig bliver ”mit” system”), Dungeons & Dragons (der i sin grundform nok er det ringeste spilsystem, der er blevet udgivet i dette årtusinde) eller RuneQuest (jeg lærer aldrig det initiativ system).

Kvalitetsrollespil til discount-pris

Wuhu…

“Now everyone can own a copy of Savage Worlds for less than the price of a pizza on game night!”

Ja, det er næsten for godt til at være sandt, men til en spotpris på $9.99 udkommer der en ny regelbog til Savage Worlds rollespillet, til glæde for old-style rollespillere med hang til mangeformede terninger. (det er sådan ca. under 1/3 af hvad bare en D&D bog koster – og der skal du bruge 3 stk. for bare at komme i gang!).

I følge Pinnacle Enertainment Group selv, er det første gang, at det er muligt, at købe en grundbog til et etableret og udbredt rollespil til under 10 dollar – og så er det tilmed med farvetryk på alle sider (ok, det er godt nok “kun” softcover).

De 160 sider vil have en komplet udgave af reglerne (både for hvordan du laver spilperson, tæver monstre og andet godt), opdateret til at matche de nyeste udgivelser som Deadlands:Reloaded og Pirates of the Spanish Main (og den kommende Solomon Kane bog). Derudover er der masser af nyt artwork, stats på monstre, tips til spilledere og et scenarie fra Deadlands-skabereb Shane Hensley.

Spilledernoter: Savage MERP

Ok, så fik vi spillet Savage MERP i går. Og der var vist lige et par ting, der tog en lettere uventet drejning…

1) Claus fortolkning af Flann (eller hvad han nu hedder?) udviser en stigende grad af psykopatiske træk. Tænk sig at have den indstilling, at problemerne fra Tharbad – der så småt truer med at indhente ham – kan løses ved at dræbe et par lejemordere (der tilmed var åbne for en handel). Spændende at se, om han fortsætter ned af vejen mod Mørkets Afgrund, eller om fristelserne om nem adgang til magt, sortekraft og frigørelse fra fortiden alligevel ikke er helt så uimodståelige som de virker lige nu.

2) Jacob satsede i den grad hele butikken, ved at trække på elvernes magi til at skabe lidt frygt omkring sig. Den spell var lidt mere effektfuld, end nogen lige havde forestillet sig – Claus var ved at miste sin spilperson til et hjerteslag og Rune måtte skrive en ny elver-fobi på sin ark. Ikke optimalt. Har sagt til Rune, at han gerne må slette sin fobi, for den vil jo bare være en pine fremover.

3) Det overrasker mig gang på gang, at spillerne – Anders undtaget (han spiller altid heroisk med hovedet under armen) – fortsat fastholder at træffe beslutninger om hvad der er rigtigt/forkert at gøre ud fra at rationale baseret på kynisme og maximal-optimering af egne forhold. Og altså ikke ud fra et mere moralsk funderet udgangspunkt. Måske vi alene af den årsag skulle droppe den heroiske og selvopofrende stil som Middle-Earth lægger op til, og i stedet finde på noget andet?

Deadlands rollespil – 21. juni

Ja, så mødtes vi ingen til en omgang Deadlands rollespil.
Desværre var Dann i Tyrkiet og Peter til møde med nogle fra Google-Maps.

Ellers gik det som forventeligt: der kom en ny sherif til byen… alt åndede fred og ro, men så begyndte sandheden at vise sig. Det lokale borgerværn var en kult, og de dræbte alle, der lavede ballade.. til sidst tog sheriffen en masse våben, red på sin hest ind i byen og skød løs indtil der attter var ro og orden.

Alt i alt var det en sjov film, Lars fandt frem – for rollespil blev det ikke til, da vi savnede de to fraværende spillere for meget.

Vi prøver igen om to uger.

Spilpersoner der ikke ødelægger kampagner

Er du også træt af se en god rollespilskampagne blive ødelagt, fordi en af spilpersonerne er en møghamrende irriterende Neutral Evil Ninja Assassin Drow?

Engang syntes jeg, at den fedeste spilperson jeg kunne lave var en Dwarf – sekundært en Human Fighter med et bad-ass Bastard-Sword. Så det spillede jeg hele tiden, uden at tænke nærmere over, om det nu smart i forhold til den rollespilskampagne jeg var med i.

Nu – små 20 år senere – har jeg fået den kæphest, at en god rollespilskampagne kræver at spillere og spilleder sætter sig sammen, og taler om tingene inden terninger bliver fundet frem og spilpersonerne bliver skabt. (more…)

Spilledernoter: Deadlands

Er begyndt at udgive Arkansas Gazeteer – en lille fiktiv avis med nyheder fra spilverdenen. Sendte den rundt til spillerne i .pdf format inden vi mødtes, og tog også et par print med. Tanken er, at jeg løbende laver nye udgaver – der så skal bruges til at formidle plot-kroge og baggrunds-information om settingen, samt give spilpersonerne noget at tale om. Det bliver spændende at se, om det kommer til at virke efter hensigten.

Desværre skulle Dann på øvelse sidst vi spillede – og næste gang er han forhindret grundet en øjen-operation. For ikke at få for meget ”hov, hvad laver Jeb for tiden” støj i fortællings-illusionen, lagde jeg sidste gang op til en omgang med by-eventyr (hvor Jeb så passende kunne vogte kvæg, mens de andre lavede andre ting). Men spillerne bed ikke på krogen, og selvom opholdet i byen gav god anledning til interaktion med andre mennesker – og dermed rollespil – var der udbredt stemning for at komme videre mod St. Louis i en fart.

Jeg ved ikke, om det er et problem, at spillerne ikke ville lege med på at skubbe fortællingen i den retning, jeg havde forstillet mig. Men jeg har tænkt lidt over, om der var noget, jeg kunne have gjort anderledes, for at ”styre” spillerne mere (igen: jeg er ikke sikker på, at det ville have været bedre):

  • Hurtigere introduktion af plot-krog.
  • Måske fik spillerne de indtryk, at der ikke var så meget at opleve i byen – årsag kan være min ustrukturerede tilgang til scenen.
  • Gjort mere for at mane en ”mur” op foran spillerne – advarslerne om Jayhawkers prellede i hvert fald helt og aldeles af.
  • Ulvevinter Opsamling

    Det har været en hård og nådesløs vinter – og alle har med hvisken og frygt mindes myterne om den kulde, der fulgte med Heksekongen, da hans tropper raserede området for over 200 år siden.

    Efter kampen mod ridder Corentyn af Dol Tinarë, lykkedes det at finde flere spor, der antyder at Heksekongens magt atter er tiltagende:
    Aciar, de overlevnede Targil lejesoldaters leder, kunne fortælle om sære ritualer med dyreofringer og sange, der blev udført af folkene fra Rhudaur – og at den unge ridder Corentyn i begyndelse havde prøvet at forhindre det, men til sidste virkede frygtsom og bange, mens han gemte sig i sit telt det meste af tiden.
    Den fløjtespillende skovmand, vist sig af være brændmærket med Angmars Krone som tegn på hans evige troskab overfor Heksekongen. (more…)