Warmachine i Næstved

I lørdags hoppede Dann og jeg i bilen og kørte til Næstved for at spille Warmachine.

Jeg lagde ud med et spil mod Dann, der havde en Khador hær under ledelse af Butcher med. Det begyndte godt, da han smed sine Doom Reavers ind i kampen langt foran sine egne linier. Det to ikke mange ture, at hakke dem ned, og jeg så fortrøstningsfuldt på spillet – mens min Pistol Wraith langsomt sneg sig udenom kamplinien for at lure på chancen til at falde Dann’s Warcaster i ryggen.
Så løb jeg ind i Danns nye Kayazy Assassins. Auch. Butcher havde givet dem lidt bonus på Defence og kombineret med deres Riposte, var mit angreb lige så effektfuldt som at smide en luns oksetyndsteg igennem en kødhakker. Mine tropper overlevede ikke den omgang. Nicholas og Dann skulle lige føre sig frem, og kom med det – sikkert velmenende forslag – at jeg også skulle smide Deneghra ind i den kamp. Jeg var skeptisk, men valgte at lytte til ”veteranernes” råd. Det var så det spil. Min Warcaster gik selvfølgelig ned sammen med resten af hæren.

(more…)

A Game of Thrones

I fredags fik jeg for første gang spillet mit nye A Game of Thrones brætspil. Det var en fornøjelse. Vi mødtes inden hos Anders, og udover mig selv dukkede Mungo, Mike og Klaus op.

Kampen om Westeros blev ikke afsluttet, da vi kun nåede til tur 5 inden vi måtte stoppe på grund af tiden. Men oplevelsen af spillet var absolut positivt. Også selvom jeg blev meget hårdt ramt af en Wildling Attack, der helt og holdent lammede mine forsøg på at tilkæmpe mig min retmæssige plads på tronen som konge af Westeros.

Reglerne er nemme at lære og ikke specielt komplicerede. Til gengæld skal du hele tiden tage mange strategiske og taktiske valg, der bliver komplicerede af deres mange direkte konsekvenser. Du er stort set hele tiden på, og der er ingen entydig strategi der altid vil give sejren. En kombination af Event kort og forskellige strategier, giver her efter første øjekast indtryk af et spil, med en overordentlig høj genspilnings-værdi, hvor to spil meget sjældent vil komme til at ligne hinanden. Og det ser absolut ikke ud til, at det er muligt at vinde, ved at være alt for passiv hele spillet igennem (om end nogle fraktioner har et udgangspunkt, der giver anledning til at tage det roligt de første par ture, for at vente med at angribe indtil muligheden byder sig til).

Jeg har allerede skrevet begge udvidelser til spillet på min ønskeliste.

Jeg overvejede egentlig at skrive et par linier om spillet som sådan, men faldt over den her fine anmeldelse på RPGForum

Et trist farvel…

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil fokusere på at spille spil – jeg kan li’ – med folk jeg kan li’. Det betyder så også, at jeg er på vej væk fra TRC, og bestemt ikke regner med at forny mit medlemskab. Det har nu været undervejs længe, men aktuelt er det blevet underbygget af, at jeg ikke gider skulle igennem en overvejelse inden et besøg i TRC ala “hvad nu hvis, han eller han er dernede – så har jeg ikke lyst til at være der”. Det er bare ikke ulejligheden værd. Der er så mange andre muligheder for at spille med folk hvis selskab jeg værdsætter.

Om det er et tab for TRC, kan jeg ikke forholde mig til. Jeg bidrager med meget lidt – og meget af det jeg bidrager med, er ikke interessant for – eller værdsat af – flertallet. Så det er nok begrænset, hvor meget jeg vil blive savnet.

Men det er sørgmoddigt farvel. TRC har siden 1989 fyldt utroligt meget i mit liv. Jeg har været formand, bestyrelsesmedlem, revisor og andet on-off de fleste år. Var med til at lave klubblad, opbbygge spilbiblioteket, kampen for egne lokaler, afholdelse af weekendture og alle-mod-alle scenarier. Og meget, meget andet.

TRC har dannet grobund for de bedste venskaber, som je alle den dag i dag værdsætter uendeligt. Så jo, det gør ondt at sige farvel.

På den anden side – hvis TRC skal komme videre, skal de unge løver løfte opgaven. Ikke en gammel (mavesur) sølvryg som mig. Jeg ønsker – som altid – det bedste for TRC.

Nederlag i første hug

Så fik jeg endelig spillet med min Cryx hær. Det var ikke nogen stor optur. I et Assasination scenarie stod jeg overfor Mads – der også spillede Cryx. Han valgte bare de rette tropper til scenariet – det store skrummelbæst til Lord Terminus og en hulens masse uddøde pirater under ledelse af kaptajn Rengrave.
Som jeg ser det, var kampen tabt på forhånd – jeg havde stort set ingenting der ville kunne skade Lord Terminus, og da min eneste Warjack (en Slayer) blev først tævet siden låsts i en kamp mod nogle Satyxis Raiders, kunne det ikke reddes. Eneste der gjorde lidt nytte var Croe, der med sin Silencer fik lukket ned for Lord Terminus’ Spells – men i sidste ende kunne han ubekymret storme ind og slå Deneghra bagfra. Game Over.

Jeg ved ikke, om der var så meget, jeg kunne have gjort anderledes. Mit valg om kun at spille med malede figurer, var en spændetrøje – og da jeg så scenariet, måtte jeg blot trække på skuldrene og se om mit forsøg på en almindelig god hær ville kunne stå distancen.

Svært at sige så meget andet om mit første spil. Grundet scenariet fik jeg ikke mulighed for at spille mine tropper som jeg helst ville – så jeg aner ikke, om sammensætningen er ok eller helt i skoven. Men måske jeg skal se lidt på, om der var mulighed for at få nogle tropper med, der ligesom de uddøde pirater kan komme igen, og igen, og igen…

Orkerne tog sejren

Her været i Næstved i dag, og spillet tre omgange Lord of the Rings mod Kåre. Det var en fin tur, og det blev til tre gode spil – hvor det sidste var det bedste.

Første spil: Ringwraiths/Uruk Hai (Kåre) vs. Aragorn/Dunharrow (Thomas)
Jeg havde lyst til at prøve en Army of the Dead hær, men til 500 pts kunne det ikke hænge sammen. Jeg fik klemt Aragorn med – men kunne ikke finde rum til Legolas og Gimli, der helt sikkert havde rundet hæren af.
Kåre stillede med en ringård på et fæltbæst, med en flok Uruk-hai Warriors og Warg Riders.
Vi spillede To Death scenariet, og det blev en ret ensidig nedslagtning – specielt spøgelserne fra Dunharrow havde ikke meget held med sig og en efter en bukkede de under. Aragorn holdt stand som sidste mand, men det lykkedes ham ikke at slå hele fjendens hær ned. Min største fejl var, at jeg fik Aragorn for langt væk fra resten af gruppen – mens Kåre gennemførte en fin flanke manøvre med sine Warg ryttere, der fik afskåret Aragorn fra forstærkninger.
Major Victory til Kåre.

(more…)

Viking Con ’07

Så er jeg også kommet hjem fra Viking Con – der trods nogle bump på vejen var en rigtig god oplevelse (arrangørerne bag har virkelig fumblet deres Organize Con test på mange områder).

Fredag var jeg spilleder på mit eget Deadlands Scenarie “Pigen Uden Navn” – det gik ok i min gruppe selvom spillerne var lidt besværlige at danse med (De ville partout holde pause kl 9 – lige som vi var kommet i gang med spillet – og havde en uvane med at rejse sig og gå på toilettet hele tiden).
Det gik jo heldigvis også godt for de andre spilledere. Og STOR TAK til Rasmus, Dann og Mungo for at give en hånd med. Det var alle tiders. (more…)

Gammel forelskelse fordamper ej…

Faldt lige over et gammelt oplæg til en rollespilskampagne, der aldrig blev til noget. Har altid været småforelsket i Space 1889 – uden at få spillet det. Ak. Nu dagdrømmer jeg videre, og ser frem, at der nok komme en dag, hvor det hele bliver relevant at gribe fat i igen.
Smed oplægget direkte på en side for sig – se ude under Rollespil > Space 1889.

Godt begyndt…

Nu er jeg ved at komme godt med på den sidste nye dille – Warmachine.

Efter at have prøvet et par småspil, var jeg fredag i Næstved, hvor jeg fik spillet mine første rigtige spil. Selvfølgelig har jeg ikke så meget som malet en eneste af mine egne figurer (har købt en mindre hær af Cryx), så jeg lokkede Dann til at låne mig en stak malede figurer. Vlad og Khador tropperne svigtede mig ikke… (more…)

Referat: Deadlands rollespil 30. august 2007

22. januar 1876, St. Louis (Missouri)

Portien på Palace Hotel kan fortælle, at en gruppe soldater kom for at besøge Gregory. Kort tid efter forlod han hotellet, mens han bad portien fortælle hans familie, at de ikke skulle vente på ham, og at han nok var væk en uge eller to.

Mortimer er såret, og bruger dagen på at sove længe. Senere skulker han væk, og er ikke sammen med de andre hele dagen.

Jeb tager i banken og henter de $300, der var i kaution for Mortimer. Han deler lidt penge ud til de andre, men beholder de fleste i ”familie-kassen” med henvisning til, at det havde Gregory bedt ham om, inden han rejste. (more…)

Referat: Deadlands rollespil 2. august 2007

20. Januar, St. Louis (Missouri)

Nathaniel dukker op igen, efter at have holdt lav profil et par dage. På jernbanehotellet prøver han forgæves at indynde sig hos en smyk, ung og tungt bevæbnet dame – Cordelia Fox.

Senere dukker hun op i restauranten på Palace Hotel, hvilket for Jeb til at blegne og fortrække i en fart.

Kimberly begynder dagen, med at prøve at finde nyt om sin forlovede – i stedet kommer hun i kontakt med korporal Marcus Jones, der kan fortælle, at han mener, at Kimberlys forlovede er blevet forflyttet til Roswell, hvor militæret har travlt med at beskytte Ghost Rock karavaner mod de blodtørstige Apache indianere. (more…)