Ny kampagne: Med Retfærdig Harme!

Så blev det besluttet – den nye Skizofrenia kampagne bliver Solomon Kane. Jeg har knap læst i den fine bog, men billederne er flotte – og der er en fed stemning over kombinationen med kappe, kårde og kultister.

Kane    Kane

(more…)

Figurer fra mindre firmaer

Jeg higer og søger på nettet i jagt på lækre figurer, som jeg kan drømme om en dag at købe hjem og male. Det er endnu ikke blevet til så meget, men der et par firmaer, hvis hjemmeside jeg bliver ved med at vende tilbage til…

Conquest Miniatures

Det er vist bare et par friske californiske fyrer, der har en lille garage-butik – men hold da op nogle lækre figurer. Specielt rammer de med deres “500 Nations” og “French & Indian War” helt plet i den genre (faktisk nogle af de bedte figurer i genren jeg har set). Og så er der lige deres ”Zombie Pygmies ”, der er for fede (på en cool made).

(more…)

Savage Wizards & Warriors

Hvor er det en herlig solskinsrig vinterdag med masser af forårsstemning i luften. Og mens påskeliljerne titter frem i haven, begynder jeg så småt arbejdet på en ny Fantast kampagne med Skizofrenia gutterne.

Og i den anledning har jeg genlæst mine fine PDF Toolboks fra Pinnacles egen skriverslave Wiggy – og som et fremragende supplement, er der tilmed kommet en gratis PDF til fri download på Pinnacles hjemmeside.

Det er Wizards & Warriors (af Clint Black) – der er regler for racer og relevante Setting Rules. Hvilket herligt tilfælde, at den kom ud lige nu, hvor jeg har mest at bruge den til!

Det rådne Syden

Peter er så småt klar med en ny spilperson til vores Deadlands kampagne. Så jeg har prøvet at hjælpe ham lidt på vej, ved at skrive en længere smøre om politik, militær, lov og orden, militser og andet, som hans nye Deadlands spilperson sikkert har styr på. Det blev vildt lang – men jeg håber ikke, at det er alt for uoverskuelig.

Første skridt på de fordømtes sti

Var i Fantask i går. Skulle købe fødselsdagsgave til Svigerfar ovre i tegneserieafdelingen, og så måtte jeg lige et smut forbi spilafdelingen.  Og som så ofte før, fandt jeg et godt køb gemt af vejen blandt de brugte rollespil. Det blev alle tre bind i den fine Warhammer Fantasy Roleplay kampagne ”Paths of the Damned” til kun 300 kr.

Nogle kritikere har mumlet om, at de var for meget ”tæv monstrene og scor skatten” eventyr, men jeg syntes de ser lovende ud. Lånte engang de to første i TRC: første del holdt fint med god stemning og et godt plot (selvom der var en underligt påklistret ”dungeon” med lidt meget hack-slash-n-dash spil). Anden del så også lækker ud – der var meget spændende læsning om byeventyr generelt og troldmandskollegierne i Altdorft. Nåede dengang ikke at læse scenariedelen færdigt.

Men nu er jeg altså på vej til at få en WFRP samling – for i sidste uge fik jeg fat i Plundered Vaults bogen inde fra Faraos Cigarer (den kostede 100 kr.). Den rummer et halvt dusin scenarier, og det ene jeg har fået læst ser godt og lovende ud.

Fantask Spilfestival

Igen i år er der spilfestival. Fantask byder velkommen i Valby Medborgerhus lørdag 1. marts. Det giver god mulighed for at prøve nye brætspil, hilse på gamle venner og bekendte – og ikke mindst hygge sig. Jeg stiller op i Outrider regi og laver demospil i WFB og W40K – forhåbentlig sammen med et par andre gutter.  Rygterne vil vide at Lars dukker op og viser Star Wars Minatures frem – og Keld med sine D&D Miniatures.

Derudover skal jeg stemme på årets spil – og måske shoppe lidt hvis der er et godt tilbud (“Bang! The Bullet” står på ønskelisten).

Jeg er stor tilhænger af den her slags arrangementer – det er desværre ofte svært, at finde vej ind til den fantastiske spil-hobby. Og muligheden for at blive introduceret til nye spil, møde nye folk – og ikke mindst hilse på repræsentanter fra foreninger, er uvurderligt, hvis vi vil have liv og vækst i hobbyen. Tilmed koster det sølle 10 kr. at komme ind, så der er ingen grund til at blive væk.

Det fulde program er online på Fantask hjemmesiden (link).

StarCraft brætspillet

I går kom Henrik forbi med sit nye StarCraft brætspil – og sammen med Ian og Daniel havde jeg set frem til at prøve det. Det blev desværre ikke en specielt positiv oplevelse – aftenen forløb hyggeligt nok, men spillet får langt fra topkarakter efter første møde.

Jeg har aldrig spillet computerspillet – men det minder jo så meget om andre Real Time Stratey Spil (og jeg har spillet meget C&C), så selve præmisset bag spillet var nemt nok at forstå. Og jeg mødte spillet med et åbent sind og ønsket om at prøve et godt spil – men min umiddelbare holdning er, at det nok skulle have haft en omgang eller tre til igennem playtest maskinen, og absolut trænger til at blive strømlinet en del.

(more…)

Ved skillevejen

Vores Savage-MERP kampagne er nået til vejs ende. Eller rettere vi nåede frem til en skillevej, hvor jeg ikke længere følte, vi var på rette spor. Min opfattelse af, hvad der bør være grundstenen i en Middle-Earth kampagne, var ikke en de af vores spil. Og jeg oplevede et fraværd af helte der agerede heroisk i en episk verden. Spilpersonerne var efterhånden – og nu kommer det groft karikeret – en samling af rejsende, der kan beskrives som varende styret af pragmatiske og kyniske betragtninger. De enkelte roller var groft sagt en bitter adelsmand, en koldblodig og morderisk tyv – ifølge med en elver og en dværg, der begge repræsenterede alle de værste fordomme man måtte have om den slags.

Løsningen var enten at justerer den måde vi spiller på – eller begynde på en frisk, hvor vi fandt nogle rammer, der i højere grad matchede den spilform vil gerne vil spiller.

Spillerne var ikke alle helt enige i min opfattelse af spillet – men til gengæld var vi enige om, at det vigtigste var, at vi alle havde det sjovt når vi spillede. Og nu ser vi frem mod en ny kampagne.

(more…)

Hvad er sjovt ved at spille?

Tilbage i januar skrev Keld en fin artikel til TRC’s hjemmeside, hvor han kom lidt ind på vigtigheden af at du som spiller, gør klogt i at kende dine behov for spil – hvad er det, du syntes er sjovt?

Jeg kunne godt lide artiklen, der belyser en række af de forskellige bevæggrunde, vi hver især har til at spille. Min personlige profil ud fra Kelds liste ser såden her ud:

Fluff: Ja ja, det er sikkert ok. Men det vigtigste i et figur- eller brætspil er en god mekanik – og et rollespil et velfungerende plot.

Crunch: I både rolle-, figur- og brætspil er jeg stor fan af regler, der er overskuelige, nemme at lære – og som rummer mulighed for at øvelse gør mester.

(more…)

Warhammer Fantasy Battle – 7th Edition

Genbrug af anmeldelse til RPGForum

Warhammer Fantasy Battle er det mest udbredte figurkrigsspil i hele kongeriget – og med udgivelsen af 7th Edition er reglerne bedre end nogen sinde. Men er spillet så også godt – og er det overhovedet vigtigt?

Warhammer Fantasy Battle 7th Ed. Udgivet af Games Workshopm. Pris: 350 kr

Rygterne om forbedringer i reglerne havde længe verseret frem til udgivelsen af Warhammer Fantasy Battle 7th Edition. Og det var i hvert fald på mange områder en fornøjelse endelig at få læst den nye regelbog – og ikke mindst få prøvet de nye regler af på figurkrigs-slagmarken.

(more…)