WFRP | Pfeifeldorf

Pfeifeldorf (PDF)

I vores Ravenhammer kampagne har jeg lagt ud med et scenarie fra “The Thousand Thrones” kampagnen til 2nd ed, der foregår i den lille landsby Pfeifeldorf. Hele det oprindelige set-up er ret skørt (spilpersonerne bliver hyret af godsforvalteren for at undersøge tyveriet af en høne…). Men der er nogle ting i scenariet der er ok, så derfor har jeg tænkt det kunne bruges til at begynde vores kampagne (der skal vokse til en Ravenloft kampagne, når vi kommer igang).

Jeg har lavet min egen version af et kort over byen, fordi det var sjovt og hyggeligt. Men da det ligner det originale kort til forveksling, kan det nok kaldes et ret overflødigt stykke arbejde.

Folk i byen

Lorentz von Speier (Herremand); en gammel mand, der er syg, og ligger ifølge sladderen i byen for døden. Han var en god, men hård herrermand. Ikke elsket, men respekteret. (more…)

WFRP | Ravenhammer S1:E2

Tirsdag fik vi spillet lidt mere Warhammer rollespil i tirsdagsgruppen, der denne gang bestod af

  • Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, og på rejse til Zeidenburg med et brev til Sigmar Templet der. [Human, Warrior Priest (Novitiate)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarocivh [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder, der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf efter hans indblanding i de uroligheder, der kulminerede med at vogn med krudt blev kørt ind i vagtkaptajnens hus [Human, Stevedore (Dockhand)].

Da det er fire uger siden vi spillede sidst, var der lige brug for at samle op på hvad der var sket siden sidst for os alle sammen. Bagefter skulle vi også lige have styr på hvad der var sket i rollespillet, så vi kom lidt senere i gang end vi plejer.

Gruppen mødes i Sigmar Templet for at samle informationer om hvad der egentlig sker i Pfeifeldorf; møleren er død (mystisk), flere dyr er forsvundet (sært, det er en høne, en rotte og en hund…), den gamle herremand Lorentz von Speir ligger for døden – og han har to sønner Lennart og Lucas. De beslutter sig for at tage på kroen for at opspore den lokale landsby-fogede Reinhardt Neytz. Det viser sig, at Reinhardt bor i et lille kammer oppe under kroens tag – og at han har gevaldige tømmermænd efter festen på kroen aftenen før. Han er syg, kaster op, og får først tungen lidt på gled, da han får en reparationsbajer. Det er ikke så meget han har at sige, og fremstår lidt inkompetent. Det mest afgørende spor er, at han ikke selv har gjort det store ud at undersøge møllerens dødsfald, fordi der var blevet efterladt et selvmordsbrev og godsforvalteren Hr Zecharius Laur har erklæret der var tale om selvmord. De hører også nogle rygter om at herremandens ældste søn, Lennart, hvis nok er en skidt karl, der fik en gammel mand i byen pisket og sat i gabestok fordi den gamle tosse gik ind i ham på vejen…

Diethard beslutter sig for at følge op med en ny snak med enkefru Schmidt i møllen. De andre går med. (more…)

D&D | “Ny” spilperson

Vi skal i den gamle tirsdagsgruppe spille D&D, nu hvor vi blev færdige med Deadlands The Flood kampagnen for et par uger siden.

Mungo har fundet nogle gamle scenarier, som vi skal spille – og så må vi se, hvad vi så finder på når vi når hen mod sommerferien.

Sjovt nok var det også Mungo der var GM, sidst vi spillede D&D. Og han har igen mest lyst til at spille 3.5, selvom vi er et par stykker, der prøvede at lobby’e for D&D5, som jeg selv finder er den bedste D&D version af dem alle.

Jeg lavede en “ny” spilperson. Tænkte lidt på Rogue, men valgte så Figther. Men reglerne er således, at det gav mere mening at spille Ranger (får flere Skill points, og jeg overvejede at multi-classe senere). Dermed fik jeg en spilperson, der minder ret meget om min gamle – der også var ranger.

Men det var kun toppen af isbjerget, for Claus lavede en Druid (igen), Jacob en Sorcerer (igen), Ulf en Cleric (igen)… og så lavede Anders en Trickster Cleric (sidst var han Monk), og så twistede Mike det hele på hovedet, og kunne ikke bestemme sig.. (sidst spillede han Gnome Paladin, og han sværmer lidt om at lave en Halv Ork Heavy-Rock Bard). (more…)

WFRP | Tuskenhammer S1:E5 “Dead Elf Walking”

Torsdag var der gang i terningerne, da vi spillede Warhammer på ungdomsskolen. Det var blodigt, farligt og mægtig underholdende.

Gruppen bestod af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald,  (s)elvisk adelsmand med dødens skygge hængende over sig.
  • Heinrich Löwenhart, 16-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottefænger med slynge og arrig hund.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Felix, elverens tjener. En ældre herre, der måske ikke altid er så klog…

(Jeg holder normalt alle spillernes papirer, men Williams spiller havde selv taget sit character sheet med hjem i sidste uge – så den her gang spillede han elverens tjener Felix. Det var i øvrigt noget spillerne selv fandt ud af at løse).

Vi lagde ud in media res. Oppe på slottet var Linfordda ved at blive forbundet på det store bord midt i riddersalen. Ved hans side stod Felix og trippede, mens han kiggede bekymret på både sin herre og den fine silkeskjorte som nu var ødelagt – han frygtede for om han nogensinde ville kunne få den sat sammen til noget brugbart tøj. Löwenhart havde travlt med at fortælle borgfruen – Frau Scholten – at nu var oprøret i gang, mens Leoni holdt sig lidt i baggrunden.

På kroen frøs Karl-Heinz kortvarrigt af frygt, da han så Junker Elssler forvandles til en vampyr. Men han fattede sig, og flygtede ud af krostuen. Frau Wasserfrau hørte skrig og råb, lukkede sig inden på krofatters værelse, og klatrede ud af vinduet uden helt at vide hvad der foregik. (more…)

Vinterby Østfront

Det er stort set lykkedes mig at blive færdig med mit vinter-terræn. Det er et forsøg på at lave noget terræn til Bolt Action, hvor jeg så småt er ved at gøre klar til at spille nogle slag på Østfronten. Indtil videre har jeg kun fået spillet to spil på bordet, og det var begge gange mine ungarer mod Emil’s finner (jeg vandt stort begge gange; første gang spillede vi Top Secret missionen og jeg havde kavaleri med, og det havde han ikke; anden gang var double envelopment hvor jeg rendte den ene flanke over ende).

Husene og det andet terræn er fra Charlie Foxtrot Models, der laver nogle rigtig fine huse og andre bygninger. Duen er fra Cigar Box Battle Mats. Træerne har jeg selv lavet, ved at klippe nogle stumper af tjørnehækken i baghaven.

Jeg har planer om at lave lidt mere terræn til bordet, og pusler lidt med nogle flere hegn/gærder og nogle læhegn.

WFPR | Tuskenhammer S1:E5

Torsdag blev der spillet Warhammer på ungdomsskolen – og det var dén aften, hvor det for alvor blev alvor for heltene.

Gruppen består af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald,  (s)elvisk adelsmand og hans personlige tjener Felix.
  • Heinrich Löwenhart, 16-årig “nøglevogter” og drabelig med en kniv.
  • Aldona Wasserfrau der heldigvis kan svømme
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand med drømme om magi.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottefænger med den bidske hund Gotrek.
  • Karl-Heinz Rümming, tolderen med en armbrøst der driller.

Gruppen af helte var sidste gang kommet lidt for tæt på det udøde væsen i kælderen under Karlsbrüder Klosterets portshus, og denne gang følte de, at de havde brug for at tage det lidt stille og roligt. Der var mest stemning for at tage væk fra øen, tilbage til Saalfeldt, og så lige samle kræft og forsyninger.

William -den bogkloge- kiggede lidt på de bøger og papirer, han havde reddet med sig ud fra kælderen. Her fandt han nogle kærlighedsbreve fra en død abbed, der åbenbart havde været forelsket i heksen Gerwine… og ikke mindst nogle optegnelser, der fortalte om et magisk sværd begravet i katakomberne under klosterkirken.

Löwenhart kiggede nærmere på den guldring, han havde fået fat på, da han rev abbedens skeletarm af – og opdagede at ringen havde et  symbol med Sigmar Tvehalede Komet og et sværd. William kunne takket være sin teologiske uddanelse genkende symbolet, og var ret sikker på at ringen var tegn på en klosterridderorden, og samtidig nok kunne bruges til at få adgang og hjælp hos Sigmar Klostere – i hvert fald så længe ingen rigtige tempelridder opdagede at ringen var stjålet.

Ved bådebroen fandt gruppen tjenere Felix, der var ret ulykkelig – ikke mindst fordi både var drevet ud på vandet. Han holdt hårdnakket på at han ikke var skyld i det, og at båden var drevet ud, inden han kom derned. Frau Wasserfrau måtte en tur i vandet, da hun er den eneste der kan svømme, og måtte hente båden ind. (more…)

WFRP | Landsbyen Saalfeldt

Dybt i Ostlands Schadenwald skove ligger landsbyen Saalfeldt. Det er et sted, der ligger langt væk fra alting. Der er ikke andre byer i miles omkreds, men kun de mægtige fyretræer, den sumpede skovbund og stejle ufremkommelige kløfter.

Byen ligger ud til Saalsee, en grå og kold sø, der stort set hele året dækkes med tåge i fra solnedgang til langt op ad formiddagen.

Klik for at få kortet (PDF)

Folk og steder i byen

Scholtenhof er byens hjerte, en lille fæstning der består af et par tår og et befæstet hus. Her bor borgfruen Frau Leonora Scholten, der har mistet sin mand og to sønner i kampen mod Den Sorte Greve. Hun har ben i næsen, handlekraftig og er for længst holdt op med sørge, og håber at finde en ny ægtemand, der kan redde slægte, borgen og ikke mindst bringe Den Sorte Greve til fald. (more…)

Hvorfor (og hvordan) jeg bruger købescenarier

Vampyren Strahd optrådte for første gang i det klassiske AD&D scenarie Ravenloft, der satte mange standarder for købe-scenarier. Det er siden udkommet i talrige ny-fortolkninger, der dog ikke har samme bid. I mine gymnasie-år var vi en gruppe der spillede scenariet, og det var en af de bedste oplevelser jeg nogensiden har haft med et købe-scenarie.

Da jeg i weekenden skrev lidt om Warhammer rollespil inspireret af blandt andet Ravenloft (D&D), tog kommentarsporet en uventet drejning; det kom takket være Johs og Thomas til at handle om købescenarier.

Jeg har i den andledning mere på hjertet, end var passende for en kommentar-tråd, så nu blev det til sit eget lille skriv.

Det et mig helt umuligt at sige noget konkret om hvor mange købe-scenarier jeg igennem årerne har læst igennem – det må mindst være tusinder – og det er kun en ganske lille del af dem, som jeg kan sige at jeg har “spillet”: Mit forhold til købescenarier er præget af, at jeg bruger dem til (primært) tre forskellige ting:

  • Underholding
  • Inspiration
  • Direkte til at blive spillet

Læs for at blive underholdt

Igennem årerne har jeg i den grad læst mange scenarier alene for at blive underholdt. Det var været en erstatning for at spille rollespil, så har jeg læst rollespil. Det er de sidste år kommet lidt i baggrunden i forhold til at lytte til podcasts med actual plays. Men jeg læser stadigvæk mange scenarier som en form for hygge – på samme måde som jeg ville læse anden litteratur. Nogle af dem er ganske fine læseoplevelser – og mange (de fleste) er helt vildt ringe skrevet.

Inspiration til spil

Når der virkelig er tryk på – som de her måneder – spiller jeg virkelig meget rollespil. Jeg har længe været spilleder i begge tirsdagsgrupper – og så har der skulle være rollespil klar hver eneste tirsdag. Dertil kommer rollespil på fx ungdomsskolen, biblioteket og conner som Viking Con og Fastaval.

Jeg har ikke noget imod at skrive scenarier selv – gør det med en hel del glæde og fornøjelse. Men når der skal så meget spil på bordet, har jeg brug for en del inspiration. Og selvom der skam er meget inspiration at hente ved at se film, læse bøger, gå på museum og alskens andet godt, så er det nemmere at læse rollespil. Nogle scenarier er ringe, og sådan er det. Andre har en eller flere gode ideer, som sagtens kan bruges/lånes/stjæles.

De scenarier jeg lader mig inspirere af, at typisk nogen som er sjove at læse, har noget der fænger – og så har jeg det i baghovedet når vi spiller. Jeg digter selv videre, laver om på ting og bruger det nok mest som et skelet, jeg kan hænge andre ideer op på. Min tommelfinger regel i den sammenhæng er, at de ting i scenariet jeg kan huske, sikkert også er de gode ting, som det er værd at tage med. Det jeg glemmer er sikkert ikke så godt/vigtigt endda, og så kan jeg bare fylde hullerne ud selv.

De virker med andre ord bedst, når jeg ikke går alt for meget op i at “spille scenariet”, men i stedet ser dem som et trinbræt til at komme igang – og så ellers se hvad der sker.

Kørt (stort set) efter bogen

Nogle få scenarier virker så gode, ved første gennemlæsning, at jeg tænker de sagtens kan spilles stort set uæn. dret. Det drejer sig også om de to sidste “store” kampagner jeg lige har afsluttet: Deadlands: The Flood (med den gamle tirsdagsgruppe) og Acthung Cthulhu: Shadows of Atlantis (med den nye tirsdagsgruppe). Begge virkede ok, da jeg lige havde læst i dem – og begge viste sig desværre at være uspillelige uden omfattende ændringer. Der var ikke bare huller som skulle lappes; der var hele kapitler der skulle laves helt om før end de kunne spilles.

Jeg har haft mere held med nogle få – virkelig fine – scenarier, som jeg igennem årene er faldet over. De har kunne spilles stort set som skrevet, og ofte været så gode, at jeg gerne har rettet dem lidt til, så de har kunne blive brugt i anden sammenhæng, end den de var skrevet til.

Men helt ærlig; der er langt mellem snapsne. De fleste købescenarier er ikke særlig gode, og ofte bedst til at blive læst en enkelt gang, og så måske lige tage en ide eller to fra dem.

WFRP | Ravenhammer S1:E1

Tirsdag i sidste uge fik vi i den nye tirsdagsgruppe spillet Warhammer for første gang (vi lavede personer for et par uger siden). Det gik ok, og der var ikke engang en eneste slåskamp.

Gruppen består af:

  • Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, og på rejse til Zeidenburg med et brev til Sigmar Templet der. [Human, Warrior Priest (Novitiate)].
  • Barden Pröll (16), Diethards tvillingebror, der skulker fra sit arbejde som skatteopkræver for at komme til Zeidenburg, hvor der afholdes en sangkonkurrence han vil deltage i [Human, Bailif (Tax Collector)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarocivh [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder, der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf efter hans indblanding i de uroligheder, der kulminerede med at vogn med krudt blev kørt ind i vagtkaptajnens hus [Human, Stevedore (Dockhand)].

Det er tanken vi skal spille Ravenloft – og jeg formoder det bliver meget inspireret af Curse of Strahd – men det bliver også præget af Warhammer, og knap så “horror-movie” gakket som de forskellige Strahd scenarier også er.

Jeg har dog valgt at lægge ud med at spille lidt opvarmning inspireret af scenariet “An Unquit Peace” fra The Thousand Thrones kampagnen.

Gruppen befinder sig “et eller andet sted i Kejserrigets østlige provinser” og går på landevejen fra Teufeldorf til Zeidenburg. De har lige set et skilt, der fortæller der er kun er et par mil til Pfeifeldorf. De sætter farten op, for at nå frem inden mørket sænker sig.

Vejen slår et sving, og de ser en bro over floden – og ruinerne af et toldhus, der vist er brændt ned for nogle år siden. Det passer meget godt med dengang den lokale baron var i krig med Grev Zarovich fra Barovia (oppe i bjergene), og soldaterne drog hærgende rundt på egnen. (more…)

WFRP | Tuskenhammer S1:E2+3

De sidste par uger er der blevet spillere Warhammer rollespil på Ungdomskolen, og vi er så småt færdige med det første lille scenarie.

Gruppen består af

  • Linfordda Eonir von Laurenwald,  (s)elvisk adelsmand og hans personlige tjener Felix.
  • Heinrich Löwenhart, 16-årig “nøglevogter” for ruinerne af Karlbrüder Klosteret.
  • Aldona Wasserfrau der drømmer om endda at få sin egen flodbåd, og så måske levet et roligt og sikkert liv.
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand med hænderne skruet godt på, og drømme om at lære trolddom.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottejæger med den bidske hund Gotrek.
  • Karl-Heinz Rümming, tolderen der er bedre til at skyde end passe sit arbejde og derfor er blevet fyrret.

Sidst nåede heltene ud til det gamle Karlsbrüder Kloster, hvor de fandt ud af, at nogen havde skrevet på væggen med blod. Efterfølgende har de brugt en del tid på at undersøge nogle gamle kloaker under klosteret (her blev rottefængeren sendt ned – hvilket ikke generede hende spor – sammen med den unge Hr Löwenhart – der hurtigt opdagede at den tur ødelagde hans fine skræddersyede tøj). Heltene fandt også ned i katakomberne under kirken, hvor de fandt bunkevis af knogler, gamle tempelridder grave og en hel del støv og skidt.

Senere brugte de tid på at rumstere i gamle køkkener, sovesale, urtehaver og en sammensunken grissesti. De fandt dog aldrig på at gå ned i kælderen under porthuset… (more…)