Game of Thrones – brætspilsaften

I fredags lykkedes det at samle frem spillere til en omgang A Game of Thrones.

Lars trak i syd Tyrell, Niels endte ude østpå med Baratheon, Keld i nord med Stark og Dann ude i vesterhavet med Greyjoy. Selv endte jeg midt i det hele med Lannister.

I tur 1 var jeg enig med Dann om at Greyjoy og Lannister sagtens kunne være fredelige nabor – og jeg fik endda kontrol over Riverrun, mens de sorte krigere søgte mod nord. I tur to ændrede billedet sig, min flåde blev brændt af og resten af spillet måtte jeg strides med Greyjoy når muligheden var til det – der var også lige behovet for at dæmme op for Lars der fik overtaget i syden, og få del i rovet da Niels blev slået tilbage.

(more…)

Film Flimmer

De sidste to måneder har budt på flere biografture end vi normalt har på et halvt til et helt år. Sjovt som de film vi gider se i biografen kommer i stimer. En hurtig opsamling på hvad der var skidt – og hvad der var kanel – følger…

Fortryllet (***)

Klassisk Disney Feel Good Tøsefilm. Prinsesse Giselle bliver forvist fra sit magiske (tegnefilms)rige til virkelighedens Manhattan! Hun er naiv, blåøjet og fuldstændigt ude af synk med virkeligheden. Første halvdel af filmen lever højt på mødet mellem de to forskellige verdenen – mens anden halvdel bliver alt for forudsigelig. Det afgørende klimaks med den onde heks der laver sig om til den svageste og mest uduelige drage nogensinde set, yder slet ikke resten af filmen retfærdighed.

(more…)

Tandløst Vampyr kort(bræt)spil

(Genbrug af anmeldelse lagt på RPG-Forum 11. december 2006)

Det begynder godt med en flok vampyrer, der alle vil være Fyrste i stedet for Fyrsten. Der er intriger og kamp om indflydelse – pakket forførende ind i flotte rammer med lækre illustrationer og spilbrikker i tyk pap. Men spillet formår ikke at blive andet end kedeligt…

(more…)

Apocalypse I

Lørdag stod jeg for første gang for et W40K Apocalypse battle – godt hjulpet af Kapser (en af andre Outriders). Jeg håber ikke, at det var sidste gang, jeg spillede Apocalypse…

I spilbutikken i Rødovre blev der dækket op til det store slag på tre spilborde – og spilklubbens hylder blev tømt for ruiner, så der snart var en stor slagmark klar.

På den ene side stod en legion af Eldars – og deres få Dark Angels allierede – overfor horder af Necrons og Tyranids. Det så fedt ud, at der var så mange figurer i hver hær, der var malet ensartet. Mål i point var der ca. 13K på hver side!

Spillet begyndte kl. ca. 11:30, og vi sluttede igen 18:30. Undervejs var der gået 7 timer i godt selskab – med mange højdepunkter undervejs i slaget. (more…)

Dansen om den varme trone

Efter at have spillet A Game of Thrones et par gange, har jeg tænkt, leget med brikkerne og ikke mindst læst en del på nettet. Alt sammen for at gennemskue de mest optimale måder at åbne ballet i første tur – der som den eneste tur, er helt forudsigelig, da der ikke er nogle Westeross fase.

Nedenfor er – for hvert hus – mit bedste bud på en åbning (og det er altså i et spil uden brug af nogle af udvidelserne, men med den vigtige Greyjoy-Tyrell Erata)…

(more…)

Fødselsdagsboller og brætspil

Fredag kom Lars, Peter, Niels og Dann forbi for at spise fødselsdagsboller og A Game of Thrones – hvilket som forventeligt ente med en hyggelig aften (og de havde en dejlig fødselsdagsgave med oven i hatten!).

A Game of Thrones levede atter op til mine forventninger – om end jeg var et fjols, og fik hele tre regler galt i halsen (det gik dog lige hårdt ud over alle – så skaden var begrænset). Vi tog først et hurtigt prøvespil over et par ture – hvor Dann leder under et Wildling Attack i tur 2, som ikke blev slået tilbage. Da alle havde styr på reglerne, startede vi forfra med et nyt spil, der udartede sig ganske jævnbyrdigt. (more…)

Med blod skal land gødes

Søndagen bød på en stribe LotR spil, da jeg sammen med Henrik, Keld, Niels og Michael testede kombinationen af Mighty Empires og Battle Companies.

Fra Mighty Empires brugte vi det meste, som det var – dog med en ændring hvor penge var rent d6 og ikke x10, som reglerne siger (det viste sig at være lige lavt nok – så mon ikke vi prøver med x5 næste gang).
Fra Battle Companies brugte vi kun tabellen for stigninger og skader til Heroes – ingen XP eller andet. Bare én stigning per Heroe efter hver spil. Og de Heroes der gik ned, måtte prøve kræfter med skadetabellen.
Derudover spillede vi med 250 pts hære baseret på Legions of Middle-Earth, men uden nogle Named Heroes.

(more…)

Warmachine i Næstved

I lørdags hoppede Dann og jeg i bilen og kørte til Næstved for at spille Warmachine.

Jeg lagde ud med et spil mod Dann, der havde en Khador hær under ledelse af Butcher med. Det begyndte godt, da han smed sine Doom Reavers ind i kampen langt foran sine egne linier. Det to ikke mange ture, at hakke dem ned, og jeg så fortrøstningsfuldt på spillet – mens min Pistol Wraith langsomt sneg sig udenom kamplinien for at lure på chancen til at falde Dann’s Warcaster i ryggen.
Så løb jeg ind i Danns nye Kayazy Assassins. Auch. Butcher havde givet dem lidt bonus på Defence og kombineret med deres Riposte, var mit angreb lige så effektfuldt som at smide en luns oksetyndsteg igennem en kødhakker. Mine tropper overlevede ikke den omgang. Nicholas og Dann skulle lige føre sig frem, og kom med det – sikkert velmenende forslag – at jeg også skulle smide Deneghra ind i den kamp. Jeg var skeptisk, men valgte at lytte til ”veteranernes” råd. Det var så det spil. Min Warcaster gik selvfølgelig ned sammen med resten af hæren.

(more…)

A Game of Thrones

I fredags fik jeg for første gang spillet mit nye A Game of Thrones brætspil. Det var en fornøjelse. Vi mødtes inden hos Anders, og udover mig selv dukkede Mungo, Mike og Klaus op.

Kampen om Westeros blev ikke afsluttet, da vi kun nåede til tur 5 inden vi måtte stoppe på grund af tiden. Men oplevelsen af spillet var absolut positivt. Også selvom jeg blev meget hårdt ramt af en Wildling Attack, der helt og holdent lammede mine forsøg på at tilkæmpe mig min retmæssige plads på tronen som konge af Westeros.

Reglerne er nemme at lære og ikke specielt komplicerede. Til gengæld skal du hele tiden tage mange strategiske og taktiske valg, der bliver komplicerede af deres mange direkte konsekvenser. Du er stort set hele tiden på, og der er ingen entydig strategi der altid vil give sejren. En kombination af Event kort og forskellige strategier, giver her efter første øjekast indtryk af et spil, med en overordentlig høj genspilnings-værdi, hvor to spil meget sjældent vil komme til at ligne hinanden. Og det ser absolut ikke ud til, at det er muligt at vinde, ved at være alt for passiv hele spillet igennem (om end nogle fraktioner har et udgangspunkt, der giver anledning til at tage det roligt de første par ture, for at vente med at angribe indtil muligheden byder sig til).

Jeg har allerede skrevet begge udvidelser til spillet på min ønskeliste.

Jeg overvejede egentlig at skrive et par linier om spillet som sådan, men faldt over den her fine anmeldelse på RPGForum

Et trist farvel…

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil fokusere på at spille spil – jeg kan li’ – med folk jeg kan li’. Det betyder så også, at jeg er på vej væk fra TRC, og bestemt ikke regner med at forny mit medlemskab. Det har nu været undervejs længe, men aktuelt er det blevet underbygget af, at jeg ikke gider skulle igennem en overvejelse inden et besøg i TRC ala “hvad nu hvis, han eller han er dernede – så har jeg ikke lyst til at være der”. Det er bare ikke ulejligheden værd. Der er så mange andre muligheder for at spille med folk hvis selskab jeg værdsætter.

Om det er et tab for TRC, kan jeg ikke forholde mig til. Jeg bidrager med meget lidt – og meget af det jeg bidrager med, er ikke interessant for – eller værdsat af – flertallet. Så det er nok begrænset, hvor meget jeg vil blive savnet.

Men det er sørgmoddigt farvel. TRC har siden 1989 fyldt utroligt meget i mit liv. Jeg har været formand, bestyrelsesmedlem, revisor og andet on-off de fleste år. Var med til at lave klubblad, opbbygge spilbiblioteket, kampen for egne lokaler, afholdelse af weekendture og alle-mod-alle scenarier. Og meget, meget andet.

TRC har dannet grobund for de bedste venskaber, som je alle den dag i dag værdsætter uendeligt. Så jo, det gør ondt at sige farvel.

På den anden side – hvis TRC skal komme videre, skal de unge løver løfte opgaven. Ikke en gammel (mavesur) sølvryg som mig. Jeg ønsker – som altid – det bedste for TRC.